Skatteministeriet
J.nr. 2005-411-42
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen).
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 9 -14 af 5. april 2005.
Kristian Jensen
/ Thomas Larsen
Side 2
Spørgsmål 9: Ministeren bedes redegøre for, hvad det er, der er sket i dansk
erhvervsliv, siden det er så vigtigt at sænke selskabsskatten med 2 pro centpoint?
Svar:
Selskabsskatten er blevet nedsat gradvist siden 1989, hvor den udgjorde 50 pct. Senest
er selskabsskatten blevet nedsat med virkning for indkomståret 2001 fra 32 pct. til 30
pct. Nedsættelsen blev gennemført under den daværende SR-regering, som i samlingen
forinden i forbindelse med pinsepakken uden held havde foreslået selskabsskattesatsen
nedsat til 26 pct.
Argumentet for såvel ønsket om en selskabsskat på 26 pct. og for den gennemførte
nedsættelse til 30 pct. var, at den stigende internationalisering, med øget
kapitalmobilitet og risiko for skattekonkurrence, stiller krav om en selskabsskattesats
nogenlunde på niveau med nabolandene.
”En nedsættelse af selskabsskattesatsen vil sende et positivt og klart signal om de
skattemæssige rammevilkår i Danmark – både i forhold til de danske virksomheder og i
forhold til udlandet” skrev man bl.a. i publikationen ”Erhvervslivets skattemæssige
rammevilkår – i hovedpunkter” fra 1999.
Samme argument gjorde sig gældende i L 100 fremsat i 2. samling 1997/1998, hvor
man skriver ”På selskabsområdet har Danmark i dag en skattesats, der ligger i midten
internationalt set, men som er relativ høj i forhold til satsen i de øvrige nordiske lande.
Der er derfor risiko for, at selskabsskattesatsen kan blive udslagsgivende ved
virksomhedernes beslutning om lokalisering”.
Siden den daværende regering med disse begrundelser ønskede at nedsætte
selskabsskattesatsen til 26 pct., vurderes kapitalen at være blevet mere mobil. Og netop
kapitalens mobilitet er afgørende for den optimale selskabsskattesats. Jo mere mobil
kapitalen er over grænserne, des lavere er den optimale selskabsskattesats.
Derfor har en lang række lande siden den seneste danske selskabsskattenedsættelse
nedsat selskabsskattesatsen – og en del lande har gennemført markante
selskabsskattenedsættelser. I gennemsnit (uvægtet) er satserne i såvel EU - og OECD-
landene faldet med næsten 1 procentpoint om året. De nye OECD - og EU-lande har
typisk lavere selskabsskat end de lande, der har været medlem i længere tid.
De lande, der siden 2001 har nedsat deres selskabsskattesats, er f.eks. Belgien, Finland,
Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet,
Side 3
Ungarn, Island og Østrig. Senest har man i Tyskland gjort sig overvejelser om en
nedsættelse af selskabsskattesatsen.
Så svaret på spørgsmålet er kort, at de samme argumenter, der gjorde, at den daværende
SR-regering ønskede at nedsætte selskabsskattesatsen til 26 pct., stadig gælder, og de er
blevet langt vægtigere.
En lavere selskabsskat tiltrækker investeringer, skaber arbejdspladser og højere realløn
og påvirker kraftigt incitamentet til skattemotiveret transfer pricing til gunst for
Danmark.
Side 4
Spørgsmål 10: Mener ministeren, at det vil sætte mere gang i de produktive erhverv,
hvis selskabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint?
Svar:
I langt de fleste brancher – herunder de såkaldte produktive erhverv – og for mange
typer aktiver er investeringerne i høj grad mobile over landegrænserne, mens angiveligt
færre typer af investeringer ikke er mobile eller kun relativt lidt mobile over
landegrænserne. Dertil kommer, at det er det almindelige indtryk, at der bliver fortsat
flere af den første type og færre af den anden type.
En lavere selskabsskat vil derfor generelt på tværs af brancher tiltrække flere
investeringer til Danmark, da afkastet efter skat bliver højere ved en lavere
selskabsskat. Dermed bliver relativt flere investeringer fordelagtige at gennemføre i
Danmark frem for i udlandet. Disse investeringer kan ske gennem oprettelse og
lokalisering af selskaber og filialer eller gennem nyinvesteringer i allerede eksisterende
selskaber og filialer.
Stigningen i investeringsomfanget vil betyde, at nettoafkastet i en række brancher og
markeder konkurreres ned, sål edes at nettoafkastet efter skat går mod samme niveau
som før selskabsskattenedsættelsen. På sigt vil en lavere selskabsskat derfor især
udmønte sig i en højere produktivitet som følge af, at lønmodtagerne udstyres med et
bedre kapitalapparat. Den højere produktivitet medfører et højere realt lønniveau.
Selskabsskatten er derfor i høj grad en skat på arbejde.
L 121 skønnes under betydelig usikkerhed samlet set som følge af øget
investeringsomfang at afstedkomme en stigning i den varige beskæftigelse i
størrelsesordenen 1.000 årsværk, hvoraf 2/3 skyldes lavere selskabsskat. På kort og
mellemlang sigt vil tilpasningen til et højere investeringsniveau dog medføre en
betydelig højere beskæftigelseseffekt.
Side 5
Spørgsmål 11: Ministeren bedes oversende en grafisk oversigt, der viser hvem der
betaler selskabsskat fordelt på henholdsvis brancher og på størrelse?
Svar:
Figur 1 viser skønnet for branchefordelingen af selskabsskatten i 2005.
Skønnet for den samlede selskabsskat er for 2004 knap 40 mia. kr. og for 2005 knap 45
mia. kr. inklusiv de kulbrinteskattepligtige selskaber og henholdsvis knap 33 mia. kr.
og 36 mia. kr. eksklusiv selskabsskat fra de kulbrinteskattepligtige selskaber. Af figur 1
fremgår det således, at råstofudvinding bidrager med ca. 20 procen t af det samlede
selskabsskatteprovenu for 2005.
Figur 1. Branchefordelt selskabsskat med udgangspunkt i skønnet for
selskabsskatten for 2005.
Industri
16%
Banker og sparekasser
9%
Finansierings- og
forsikringsvirks.
12%
Råstofudvinding
20%
Uoplyst erhverv
4%
Landbrug og fiskeri
1%
Off. og pers.
tjenesteydelser
1%
Forretningsservice mv.
14%
Transportvirks., post og
telekommunikation
5%
Bygge- og anlægsvirks.
3%
Energi- og vandforsyning
1%
Handel-, hotel- og
restaurationsvirks.
14%
Side 6
Figur 2 viser selskabsskatten fordelt efter det betalende selskabs pålignede sels kabsskat
i 2003. Der foreligger ikke skøn for 2004 og 2005.
Som det fremgår af figuren, er det de 5 -6 procent største selskaber (når størrelsen
opgøres efter pålignet selskabsskat), der bidrager med over 80 procent af den samlede
pålignede selskabsskat.
Figur 2. Antal selskaber med positiv pålignet selskabsskat fordelt på otte
selskabsskatteintervaller samt hvert intervals andel af den samlede pålignede
selskabsskat i 2003.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Andel af de knap 53.000 selskaber med positiv pålignet skat
Andel af den samlede pålignede selskabsskat på godt 39 mia. kr
Side 7
Spørgsmål 12: Ministeren bedes oversende en oversigt, der viser hvad forskellige
brancher tjener på, at selskabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint?
Svar:
Figur 1 viser den skønnede branchefordeling af selskabsskattenedsættelsen for 2005
inklusiv ekstra kulbrinteskat som følge af, at fradraget for betalt selskabsskat i
grundlaget for kulbrinteskatten bliver mindre.
Umiddelbart skønnes 587 mio. kr. at tilfalde de kulbrinteskattepligtige selskaber,
hvoraf dog ca. 268 mio. kr. skønnes at tilfalde staten gennem højere kulbrinteskat.
Tabel 1 viser den skønsmæssige branchefordeling af selskabsskattesatsen for både 2004
og 2005 uden den ekstra kulbrinteskat.
Figur 1. Branchefordelt selskabsskattenedsættelse med udgangspunkt i
skønnet for selskabsskatten for 2005, inklusiv ekstra kulbrinteskat
Industri
18%
Banker og sparekasser
10%
Finansierings- og
forsikringsvirks.
13%
Råstofudvinding
12%
Uoplyst erhverv
4%
Landbrug og fiskeri
1%
Off. og pers.
tjenesteydelser
1%
Forretningsservice mv.
16%
Transportvirks., post og
telekommunikation
6%
Bygge- og anlægsvirks.
3%
Energi- og vandforsyning
1%
Handel-, hotel- og
restaurationsvirks.
15%
Den skitserede fordeling er den umiddelbare fordeling, som den skønnes at ske på
brancher. Den endelige selskabsskattenedsættelse vil i høj grad tilfalde lønmodtagerne
frem for kapitalejerne som skitseret i mit svar på spørgsmål 10.
Side 8
Tabel 1. Skønsmæssig branchefordeling af selskabsskattenedsættelsen
for indkomståret 2005, uden ekstra kulbrinteskat.
Branche
Mio. kr.
Pct.
I alt
2.984
-100,0%
Landbrug og fiskeri
-19
-0,6%
Råstofudvinding*
-587
-19,7%
Finansierings- og forsikringsvirks.
-352
-11,8%
Banker og sparekasser
-277
-9,3%
Industri
-476
-16,0%
Energi- og vandforsyning
-34
-1,1%
Bygge- og anlægsvirks.
-81
-2,7%
Handel-, hotel- og restaurationsvirks.
-418
-14,0%
Transportvirks., post og telekommunikation
-152
-5,1%
Forretningsservice mv.
-433
-14,5%
Off. og pers. tjenesteydelser
-38
-1,3%
Uoplyst erhverv
-118
-4,0%
Anm.: - angiver provenutab. Fordelingen er foretaget med udgangspunkt i en fordelingsnøgle, som
bygger på gennemsnittet af Danmarks Statistiks branchefordelte selskabsskat for perioden 1998-2002.
*) Uden hensyn til kulbrinteskat. Af de ca. 587 mio. kr. tilfalder ca. 268 mio. kr. staten i form af højere kulbrinteskat.
Satsnedsættelse til 28 pct.
Side 9
Spørgsmål 13: Kan ministeren bekræfte, at selskabsskatten i Danmark primært betales
af den finansielle sektor og af olieindustrien?
Svar: Fra år til år er der variationer mellem de enkelte branchers andel af
selskabsskatteprovenuet. Som det fremgår af spørgs mål 11 vedrører godt 21 pct. af det
samlede selskabsskatteprovenu i 2004 og 2005 det finansielle område, hvoraf banker
og sparekasser med godt 9 pct. udgør op mod halvdelen.
Råstofudvinding skønnes i 2004 at bidrage med godt 18 pct. af det samlede
selskabsskatteprovenu i 2004 og knap 20 pct. i 2005. Dertil kommer den ekstra
kulbrinteskat.
De to brancher til sammen bidrager således med ca. 40 pct. af det samlede
selskabsskatteprovenu.
Man
skal
dog
være
varsom
med
fortolkningen
af
virkningen
af
selskabsskattenedsættelsen i de to brancher, der er vidt forskellige. Overskuddet
vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber skyldes i høj grad den naturressource,
som olie udgør, og der er ikke en naturlig konkurrence på markedet. Derfor vil en
lavere selskabsskatttesats i denne branche generelt ikke udmøntes i øgede afledte
samfundsøkonomiske gevinster, men især medføre en gevinst for kapitalejerne. Netop
dette specifikke forhold er årsagen til den særlige kulbrinteskat, der medfører, at for
2005 vil rundt regnet halvdelen af selskabsskattenedsættelsen ikke tilfalde disse
selskaber, men tilfalde staten.
Den finansielle sektor derimod er et konkurrencemarked med generelt fri adgang til
etablering. Et højere afkast efter skat som følge af en lavere selskabsskat vil derfor
medføre øgede investeringer i branchen af eksisterende udbydere og potentielt af nye
udbydere. Et øget udbud af finansieringsydelser medfører bedre ydelser og/eller en
lavere pris. Gevinsten ved en lavere selskabsskat vil derfor udmøntes dels til kundernes
fordel, dels til de beskæftigedes fordel, der som følge af øget efterspørgsel efter
finansielt uddannet arbejdskraft vil opleve en stigende beskæftigelse og et højere realt
lønniveau. En lavere selsskabsskat vil i den finansielle sektor derfor i høj grad medføre
samme positive afledte virkninger som i det øvrige erhvervsliv.
Side 10
Spørgsmål 14: Mener ministeren ikke, at man ville kunne tiltrække udenlandsk
velkvalificeret, dygtig arbejdskraft væsentligt bedre, hvis de 2 mia. kr. var investeret i
en nedsættelse af personskatten, mere uddannelse og mere forskning, frem for at sænke
selskabsskatten?
Svar:
Nedsættelse af selskabsskatten vil bestemt tiltrække udenlandsk velkvalificeret, dygtig
arbejdskraft – men jeg vil gerne understrege, at det ikke er det eneste formål med den
foreslåede selskabsskattenedsættelse. Danske statsborgere vil også i høj grad kunne få
glæde af den lavere selskabsskat, fordi en lavere selskabsskat i sidste ende er lavere
skat på arbejde. De flere investeringer medfører en hø jere realløn og en øget
beskæftigelse.
Men en nedsættelse af personskatten, mere uddannelse og mere forskning er bestemt
også veje regeringen går. Således er personskatten blevet sænket for ca. 10 mia. kr. fra
2004. Regeringen har jf. publikationen ”Bedre uddannelser – Fra ord til handling”
øget de samlede offentlige udgifter til uddannelse med 3,5 mia. kr. (opgjort i faste
priser) i 2004 sammenlignet med 2001, hvorfor Danmark aldrig har brugt så mange
penge på uddannelse som nu. Forskningen er tillige ble vet styrket, og regeringen er ved
at udarbejde en ambitiøs, samlet og flerårig strategi for at gøre Danmark til et førende
vækst-, viden- og iværksættersamfund. Frem til 2010 vil der blive afsat 10 mia. kr. til
styrket uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, jf. regeringsgrundlaget ”Nye
mål”.