Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 344048 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 ( L 114 ) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 18. marts 2005. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 1 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 18. marts 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling ( L 114 ). Spørgsmål 1 Hvor mange studerende er der i dag fra henholdsvis EU, EØS, omfattet af udvekslingsprogrammer, omfattet af Danida-programmer og studerende, der ikke er danske, og som ikke falder i nogen af de førnævnte kategorier. Svar: Lovforslaget har kun indvirkning på taxametertilskudet til studerende, der kommer fra lande uden for EU/EØS. De udenlandske studerende, der er i Danmark som led i en udvekslingsaftale, påvirkes ikke af lovændringen. Antallet af udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS på universiteterne, der ikke er omfattet af et udvekslingsprogram, udgjorde 478 personer i år 2002. Cirius seneste mobilitetsstatistik (oktober 2004) viser, at i studieåret 2002/2003 var 3.629 udenlandske studerende på universiteterne omfattet af et udvekslings - program. Heraf kom 2.409 studerende fra EU og 1.138 fra lande uden for EU. 82 studerende kunne ikke fordeles på oprindelsesland. I 2004 deltog 38 udenlandske studerende i bilaterale Danida – programmer. Både Cirius og universiteterne oplyser, at antallet af udenlandske studerende har været i stærk vækst siden 2002. Antallet af stipendier og den tilhørende udgiftsneutralitet er opgjort med udgangspunkt i Rektorkollegiets opgørelse af 10. november 2004. Videnskabsministeriet og Rektorkollegiet blev enige om et skøn for universiteternes mistede taxameterindtægter på 40 mio. kr. om året ved vedtagelse af L114. Bevillingsrammen for stipendieordningen fastlægges på de årlige finanslove. Fra år 2009 forventes rammen for stipendieordningen at udgøre netop 40 mio. kr. årligt.   Lovforslaget er derfor udgiftsneutralt for staten.