Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 10. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)     har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 46: ”Hvor går personer, der henvises fra sundhedsvæsenet til f.eks. tale- /hørebehandling, hen med disse henvisninger? Hvad er lovgrundlaget? Vil der være ændringer på dette felt efter L 108?” Svar: I dag er det amtsrådene, der skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få specialun- dervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende special- undervisning).   Denne specialundervisning finder sted i henhold til lov om specialunder- visning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 med se- nere ændringer.   Anmodningen om specialundervisning kan – ud over fra personen selv - komme fra andre med kendskab til personen, fx pårørende, venner, ple- jepersonale, læge, hjemmehjælper m.v. Amtsrådene har i dag i stort omfang overdraget ansvaret for visitationen til amtskommunens specialundervisningsinstitutioner, således at en per- son med behov for specialundervisning kan henvende sig direkte til spe- cialundervisningsinstitutionen. Med lovforslaget overtager kommunalbestyrelserne ansvaret for voksen- specialundervisningen, herunder finansieringsansvaret. Det er også kommunalbestyrelsen, der får tillagt visitationskompetencen.   

2 Foruden de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervis- ningsinstitutioner påhviler det også regionsrådet at drive undervisnings- institutioner (kommunikationscentre) for personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Efter forslaget foretager kommunalbestyrelsen henvisning af personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets for- anstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvik- ling stiller krav om en særlig støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Regionsrådet træffer efter forhandling med kommunalbestyrelsen afgø- relser om det nærmere indhold af foranstaltningen. Efter forslaget bliver det desuden muligt, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det, at henlægge beføjelser vedrørende henvisning, herunder op- tagelses- og visitationskompetence, til regionsråd eller voksenspecialun- dervisningsinstitutioner, herunder også kommunikationscentrene.   Den ordning, hvorefter amtsrådene i stort omfang har henlagt visitati- onskompetencen til kommunikationscentrene, er det således muligt at videreføre efter kommunalreformens ikrafttræden.   Hvis en borger fx henvises af sundhedsvæsnet til taleundervisning, vil det som udgangspunkt være kommunen, der henviser borgeren til den på- gældende undervisningsinstitution. Hvis kommunalbestyrelsen har dele- geret sine beføjelser vedrørende visitations- og optagelseskompetence til den pågældende undervisningsinstitution, vil borgeren kunne henvende sig direkte til institutionen.   Med lovforslaget sker således ikke væsentlige ændringer vedrørende visi- tationen til specialundervisning bortset fra, at visitationskompetencen flyttes fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder