Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
10. maj 2005
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 46:
Hvor går personer, der henvises fra sundhedsvæsenet til f.eks. tale-
/hørebehandling, hen med disse henvisninger? Hvad er lovgrundlaget?
Vil der være ændringer på dette felt efter L 108?
Svar:
I dag er det amtsrådene, der skal sørge for, at personer med fysiske eller
psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få specialun-
dervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe
eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende special-
undervisning).
Denne specialundervisning finder sted i henhold til lov om specialunder-
visning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 med se-
nere ændringer.
Anmodningen om specialundervisning kan ud over fra personen selv -
komme fra andre med kendskab til personen, fx pårørende, venner, ple-
jepersonale, læge, hjemmehjælper m.v.
Amtsrådene har i dag i stort omfang overdraget ansvaret for visitationen
til amtskommunens specialundervisningsinstitutioner, således at en per-
son med behov for specialundervisning kan henvende sig direkte til spe-
cialundervisningsinstitutionen.
Med lovforslaget overtager kommunalbestyrelserne ansvaret for voksen-
specialundervisningen, herunder finansieringsansvaret. Det er også
kommunalbestyrelsen, der får tillagt visitationskompetencen.