Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
9. maj 2005
I forbindelse med behandlingen af (L 107) Forslag til Lov om ændring af
lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institu-
tioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregå-
ende uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og for-
skellige andre love på Undervisningsministeriets område (Udmøntning af
kommunalreformen, for så vidt angår sygepleje- og radiografskolerne og
centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensændringer)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. april 2005 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
Hvilke regler for medbestemmelse gælder for de studerende på sygeple-
jeskolerne?
Svar:
Der er i dag ikke fastsat regler om medbestemmelse for de studerende på
sygeplejerske- og radiografskolerne.
I forbindelse med henlæggelse af sygeplejerskeuddannelsen fra et amts-
råd til et CVU kan der i henhold til § 27 f, stk. 1, nr. 2, i lov om Centre
for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for vide-
regående uddannelser m.v. oprettes en studiebestyrelse for sygeplejer-
skeuddannelsen, hvori de studerende deltager med 2 repræsentanter.
Oprettelsen af en studiebestyrelse skal fremgå af driftsoverenskomsten
mellem amtsrådet og CVUet, og studiebestyrelsens sammensætning skal
fremgå af CVUets vedtægt.
I forbindelse med de amtskommunale skolers overgang til at blive selv-
ejende institutioner i statsligt regi vil de studerendes indflydelse blive
reguleret gennem den eksisterende lovgivning, idet sygeplejeskolerne
ifølge lovforslaget pr. 1. januar 2007 vil være omfattet af lov om Centre
for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for vide-
regående uddannelser m.v. Af denne lovs § 8, stk. 2, fremgår, at de stu-
derendes råd udpeger 2 repræsentanter til institutionens bestyrelse. Det