Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 29-03-2005
Betænkning afgivet 08-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-06-2005
3. behandlet, vedtaget 17-06-2005
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Loven betyder, at de amtslige sygepleje- og radiografskoler fra 1. januar 2007 overgår til selveje i statsligt regi. En sygepleje- og radiografskole kan overgå som en enkeltstående selvejende institution eller sammenlægges med en anden sygepleje- og radiografskole eller lade sig inddrage i et Center for Videregående Uddannelse (CVU). Hovedstadens Sygehusfællesskabs driftsansvar for sygeplejerskeuddannelsen på Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole overgår til et CVU.
De amtslige centre for undervisningsmidler overføres til staten og forankres først og fremmest i de såkaldte kerne-CVU'er. Af regionale hensyn kan en forankring dog komme på tale i pædagogiske CVU'er, der ikke er godkendt som kerne-CVU'er.
Baggrund:
Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).