Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
6. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti-
tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund-
læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan-
nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud-
møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi-
um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser
samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud-
valg i brev af 7. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 9:
Er der efter ministerens opfattelse hjemmel i den eksisterende gymna-
sielovs § 27, stk. 3, til at indføre en taxameterordning for gymnasierne.
Svar:
Det fremgår af § 16 i den gældende lov om gymnasiet m.v. (der pr. 1.
august 2005 skifter navn til lov om institutioner for uddannelsen til stu-
dentereksamen), at de offentlige gymnasier finansieres af amtsrådene.
Undervisningsministeren kan i medfør af § 16, stk. 3, fastsætte bestem-
melser, der regulerer amtskommunens driftsudgifter pr. elev. Bemyndi-
gelsen er dog ikke udmøntet.
Der er ikke i loven bestemmelser, der giver undervisningsministeren
beføjelser til at pålægge amtsrådene at indføre en taxameterordning, men
loven forhindrer ikke, at amterne selv kan lave en taxameterordning.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder