Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
13. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti-
tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund-
læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan-
nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud-
møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi-
um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser
samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud-
valg i brev af 4. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 85:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. maj 2005 fra Køben-
havns Amt, for så vidt angår den del vedrørende 106, jf. L 106 bilag 9.
Svar:
Københavns Amt har i sit brev af 3. maj 2005 til Folketingets Uddannel-
sesudvalg foreslået, at L 106 ændres således, at der indsættes en bestem-
melse om, at regionsrådet skal fastsætte institutionernes kapacitet i sam-
råd med institutionerne.
Hvad angår kapacitetsstyringen gør jeg opmærksom på, at lovforslaget
indebærer, at de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen
til studentereksamen og/eller uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men - bortset fra private gymnasier og hf-kurser , gennem de såkaldte
forpligtende samarbejder skal samarbejde med hinanden, med regionsrå-
det og med andre institutioner, der udbyder disse uddannelser. Også her
er perspektivet, at styringen så vidt muligt kan ske lokalt og regionalt
og dermed i videst mulige omfang uden indgriben fra statslig side. Der
vil, som jeg allerede nævnte under Folketingets 1. behandling af lovfors-
laget, også her være tale om en frihed under ansvar. Vi er i færd med at
overveje, om der er behov for en mere præcis og detaljeret regulering i
loven om ministerens adgang til at gribe ind i de forventeligt få tilfælde,
hvor dette undtagelsesvis må anses for nødvendigt.