Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
6. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti-
tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund-
læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan-
nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud-
møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi-
um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser
samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud-
valg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
I den politiske aftale om gymnasiereformen og i stx-loven er der knyttet
en række udbudsforpligtelser til de geografiske amter. Amterne har såle-
des til opgave at sikre udbud og oprettelse af sjældnere studieretninger og
valgfag. Er der i L 106 en sikkerhed for et udbud af tilsvarende bredde i
tilsvarende geografiske områder?
Svar:
Efter lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 7 c, jf. § 7 a), jf. lovforslagets § 2, nr. 4-7,
forsvinder amtsrådets koordinerende og godkendende rolle i relation til
udbud af studieretninger og valgfag samt amtsrådets rammefastsættelse
for oprettelse af studieretninger og valgfag.
I stedet skal gymnasier og hf-kurser og andre, der er godkendt til at ud-
byde stx og hf, forpligtende samarbejde om at sikre et tilstrækkeligt og
varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede
studieretninger. Regionsrådene er forpligtede til at koordinere den geo-
grafiske placering af udbuddet med henblik på at sikre, at der er et til-
strækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionerne.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 7 c, at der ikke med
lovforslaget tilsigtes en indskrænkning i udbudsforpligtelsen i forhold til
den forpligtelse, der efter stx-loven påhviler amtsrådene til blandt andet
at sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst ét
gymnasium i amtet, og at det vil sige, at mere specialiserede studieretnin-