Undervisningsministeriet                                  Den 22. februar 2005 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende so- cial- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelses- centre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) Modtagne høringssvar Undervisningsministeriet har i alt modtaget 62 høringssvar: Vedhæftede  bilag  rummer  en  oversigt  over,  hvilke  myndigheder  og  organisationer  der  har  afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger m.v. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der i lovforslaget indarbej- det en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, der blev udsendt i høring den 1. december 2004. 1. Generelt til lovforslaget Amtsrådsforeningen  (ARF)   vurderer,  at  forslaget  ikke  i  sin  helhed  lever  op  til  forligsparternes intentioner om et lokalt demokrati og bedre borgerservice. Dansk  Magisterforening  (DM),  LO,  Danmarks  Lærerforening  (DL),  Rådet  for  Gymnasiale uddannelser, Nordjyllands Amt, HK,  Gymnasieskolernes Rektorforening, GL, AC,  Funktio- nærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd  (FTF)   og Landsforbundet  af  Voksen -  og  Ung- domsundervisere (LVU) finder, at lovforslaget indeholder for mange ministerbemyndigelser. Bemærkninger Der vil i efteråret 2005 blive  udarbejdet en række bekendtgørelser, der udmønter de nye bemyndi- gelser,  lovforslaget  giver  undervisningsministeren.  Lovforslaget  indeholder  i  alt  38  nye  bemyndi- gelser, heraf 18 som findes i flere af lovforslagets paragraffer. Hertil kommer, at der med lovforslaget samtidig foreslås ophævet 20 bemynd igelser, heraf fire som foreslås ophævet i flere af lovforslagets paragraffer. Det er UVM’s vurdering, at der er behov for de  foreslåede  bemyndigelser,  ikke  mindst  for  at  sikre,  at  den  omfattende  omsti llingsproces,  som reformen vil indebære, løbende vil kunne tilpasses efter de erfaringer, som bliver indhøstet.  

DM, DL, Rådet for Gymnasiale uddannelser, Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Fo r- bundet af Offentligt Ansatte (FOA), LVU, LO, GL, (FTF), ARF, AC og Forstanderforeningen for VUC finder, at lovforslaget bør afvente resultatet af analysen af taxametersystemet og statsligt selveje. ARF opfordrer til, at de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser omfattes af analy- sen. Bemærkninger Forligspartierne ønsker med dette lovforslag at få udmøntet aftalen om institutionernes overgang til selvejestatus og at sikre, at de nødvendige hjemler er til stede ved amtskommunernes nedlæggelse den 1. januar 2007. For at sikre, at institutionerne som selvejende institutioner får optimale vi lkår, har forligspartierne endvidere besluttet at gennemføre en generel analyse af styringssystemet. Den- ne analyse følges i folketingsåret 2005/06 op med et lovforslag, der bygger på resultaterne af an   a- lysen, og i hvilket de endelige rammer for selvejet og finansieringen af institutionerne vil blive fast- lagt. Det bemærkes samtidig, at analysen vil omfatte alle nuværende og kommende regulerede insti- tutionsområder, herunder sosu. 2. Regionsrådenes koordinerende rolle KL ønsker et større samarbejde mellem kommunalbestyrelser og regionsråd for at opnå en regional koordinering tættere på kommunerne af hensyn til borgere, institutioner og virksomheden. ARF mener, at regionerne skal have myndigheds- og finansieringsansvar i forhold til alle ungdoms- og voksenuddannelser. Koordineringen skal udvides til også at omfatte erhvervs -, beskæftigelses- og uddannelsespolitik. Kompetencerne skal fremgå tydeligere af loven. Regionerne skal kunne u d- stede påbud. DA mener, at det i lovteksten bør tydeliggøres, at regionsrådene alene har en koordinerende rolle for så vidt angår uddannelser og studieretninger, og at den endelige beslutningskompetence ligger hos undervisningsministeren. Danmarks Lærerforening, Rådet for Gymnasiale uddannelser, FTF, HK, L VU, ARF, GL og AC udtrykker betænkelighed ved den foreslåede dialogstyringsform, der ikke anses at give region s- rådet reel handlemulighed i forhold til sikringen af lokalt udbud af ungdomsuddannelser. Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS),  Danmarks  Erhvervsskoleforening og Interesseorganisationen  for  handelsskolernes  ledelser  (HFI) mener,  at  det  er  vigtigt,  at  der  er klarhed  om  regionsrådets  koordinerende  funktioner,  og  om  at  kompetencen  på  udvalgte  områder ikke overføres fra institutionens bestyrelse til et regionsråd. Placeringen af disse uddannelser er b e- grundet i behovet for den pågældende uddannelse i det geografiske område, og dermed adskiller de sig  fra  det  almene  gymnasium.  Tilsvarende  synspunkter  fremføres  af  Fagligt  Fælles  Forbund, Dansk Landbrug og Dansk Byggeri. FS og HFI tilkendegiver  yderligere, at der let kan opstå et modsætningsforhold mellem selvejende institutioners ledelse og regionsrådene, og at der lægges op til fortsat forskelsbehandling mellem ungdomsuddannelserne. Danmarks Erhvervsskoleforening (DE) mener, at erhvervsskolernes muligheder for at imøde- komme arbejdsmarkedets behov for erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse ikke bør for- ringes pga. den regionale koordinering.

HFI bemærker endvidere, at forskelsbehandlingen af erhvervsskolerne i forhold til VUC’erne vil fortsætte til skade for erhvervsskolernes efteruddannelsesaktiviteter. Bemærkninger Lovforslagets bestemmelser om regionsrådenes rolle og kompetence er i overensstemmelse med det, der er aftalt herom i aftalen om en strukturreform og den supplerende udmøntningsaftale. Særligt for så vidt angår bemærkningerne fra FS, HFI og DE bemærkes, at der med lovforslaget ikke ove   r- føres kompetence fra de selvejende institutioners bestyrelser til regionsrådene , ligesom sigtet med den regionale koordinering ikke er at forringe erhvervsskolernes muligheder for at imødekomme arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov for erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse. 3. De forpligtende samarbejder og fordelingsudvalgene for de almene gymnasier KL ønsker fordelingsopgaven forankret på institutionerne, hvor kommunerne kan deltage i opg a- ven. ARF mener, at det forpligtende samarbejde skal gælde for alle uddannelsesinstitutioner, uanset om hovedformålet er almend annende eller erhvervsrettede. Københavns Kommune mener, at det forpligtende samarbejde vedrørende kapacitet, udbud og fordeling af elever ikke er foreneligt med skolernes status som selvejende institutioner, idet antallet af elever har økonomisk betydning for de enkelte skoler. LO mener, at kompetencen til at godkende og pålægge institutioner, der udbyder studentereksamen og hf, at indgå i et forpligtende samarbejde, skal overgå til Undervisningsministeriet. DA,  Rådet  for  erhvervsgymnasiale  uddannelse r,  Danmarks  Erhvervsskoleforening,  Gymna- sieskolernes Rektorforening, Danske Byggeri, Handelsskolernes Bestyrelsesforening (HBF) og FTF m.fl. finder det uhensigtsmæssigt, at hhx- og htx-institutioner ikke obligatorisk deltager i for- delingsudvalgene. LO finder, at lederne for de erhvervsrettede uddannelser skal have ret til at delta- ge i fordelingsudvalget. Danmarks Lærerforening, Rådet for Gymnasiale uddannelser, FTF, HK, LVU, ARF, GL  og AC udtrykker betænkelighed ved, at det ikke bliver obligatorisk, at hhx og htx deltager i elevforde- lingsudvalgene og i de forpligtende samarbejder. Bemærkninger Lovforslagets bestemmelser om  fordelingsudvalg og forpligtende samarbejder er i overensstem- melse med det, der er aftalt herom i aftalen om en strukturreform. Med hensyn til begrundelserne herfor henvises til bemærkningerne herom i lovforslaget. 4. Udbud af gymnasiale uddannelser Rektorkollegiet og KL understreger vigtigheden af en regional spredning  af og  et bredt tilbud af studieretninger på de gymnasiale uddannel ser. KL understreger vigtigheden af, at spredningen sker på alle uddannelser.   Gymnasieskolernes Rektorforening foreslår, at udbydere af uddannelsen til stx også skal kunne udbyde uddannelsen til hhx og htx.

Bemærkninger Lovforslagets bestemmelser om udbud og stedlig placering af uddannelsessteder sigter på, at der skal være en regional spredning, og åbner mulighed for, at f.eks. hhx og htx kan udbydes af instit u- tioner, der udbyder stx. Gymnasieskolernes Rektorforening og GL anbefaler, at International Baccalaureate (IB), dennes geografiske spredning og finansiering indarbejdes i lovforslaget. Bemærkninger Forslaget imødekommes, idet der er indarbejdet forslag til en bestemmelse, hvorefter undervis- ningsministeren kan yde tilskud til IB-uddannelsen. Det er hensigten, at den nuværende IB- uddannelse på de offentlige institutioner, herunder dimensioneringen, fastfryses i to år med henblik på nærmere overvejelser om IBs placering fremover i det danske uddannelsesbillede. 5. Udviklingstilskud til ungdomsuddannelserne KL, DA og Københavns Kommune mener, at regionsrådet ikke skal uddele tilskud til udvikling s- aktiviteter. DA og DI peger på central fordeling, og  Københavns Kommune anbefaler enten cen- tral fordeling eller direkte udbetaling til institutionerne med taxametertilskuddet og er utilfredse med, at udviklingsmidlerne finansieres af de amtslige uddannelser. ARF ønsker tilført regionerne tilstrækkelige ressourcer såvel administrativt personale som viden og penge til midlernes administration. Bemærkninger Forligspartierne er enige om, at regionsrådenes koordinerende funktion på uddannelsesområd    et bør indeholde en begrænset mulighed for ydelse af udviklingstilskud, såfremt dette indgår som et led i regionens udviklingsplaner. De ressourcer, som foreslås tildel t regionerne til denne opgave vurderes at være tilstrækkelige til, at regionerne på forsvarlig vis kan løfte opgaven.     6. Institutionernes offentligretlige status Gymnasieskolernes Rektorforening, ARF, AC og GL mener, at erhvervsskolerne bør underlæg- ges offentligheds- og forvaltningsloven samt være omfattet af lov om ombudsmanden. Bemærkninger Forvaltningsloven og offentlighedsloven vil ifølge forslaget komme til at gælde for de hidtidige amtskommunale uddannelsesområder og for erhvervsskoler, der ind går i sammenlægninger med statsligt selvejende gymnasier og hf-kurser. Erhvervsskolernes generelle offentligretlige status vil blive taget op i forbindelse med analysen af styringen af de selvejende institutioner. 7. Sammenlægning og spaltning af institutioner for gymnasiale uddannelser Handelsskolernes Bestyrelsesforening (HBF) finder, at lovforslagets meget overordnede bestem- melser  om  institutionernes  overgang  fra  amtslige  til  selvejende  institutioner  og  mulighederne  for fusion og spaltning skaber spørgsmål og stor usikkerhed. DM finder, at forslaget indebærer omfattende forandringer inden for det gymnasiale uddannelses- område, og at flere af disse forandringer går langt videre end gymnasiereformen og strukturrefo  r- men. Mulighed for sammenlægning mellem institutioner med vidt forskellige faglige miljøer og

profiler kan undergrave sikkerheden for et geografisk dækkende ungdomsuddannelsesudbud og fjerne ungdomsuddannelsernes selvstændige faglige profil. Bemærkninger Lovforslaget åbner mulighed for, at insti tutionerne selv kan beslutte at indgå i forskellige former for samarbejde - herunder også sammenlægning  - med andre institutioner. Der har allerede vist sig interesse herfor, især i tyndt befolkede egne. I visse tilfælde vil en sammenlægning mellem små i n- stitutioner kunne give et tilstrækkeligt sikkert grundlag for den samlede institutions udbud af rele- vante uddannelser, herunder et bredt uddannelsestilbud til lokalområdets unge. En sammenlægning vil omfatte institutionernes drift, bygningsudnyttelse, økonomi osv., men vil ikke påvirke instituti o- nernes faglige profil, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelser, hvis centrale indhold ikke ændres med reformen. Det understreges, at en sammenlægning eller spaltning kun vil ske efter lo- kalt ønske herom. I dag kan erhvervsskoler, CVU’er mv. udbyde uddannelser med forskellig profil inden for samme institutions rammer. Lovforslaget sikrer, at disse muligheder også kommer til at gælde de alme n- gymnasiale uddannelser. Vedrørende bevarelse af den faglige profil har lovforslaget hverken som mål at nedlægge udda n- nelsessteder eller at begrænse udbudet af almengymnasiale studieretninger, 2-årigt hf eller hf - enkeltfag. Den foreslåede formulering af sammenlægningsbestemmelserne er derfor opretholdt. 8. Personale DM, GL og HK forudsætter, at regeringens garantier om bevarelse af jobs opfyldes. Lovforslaget er for utydeligt og upræcist for så vidt angår personalets overflytning og ansættelsesvilkår, og der tages et kraftigt forbehold herfor. Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) mener, at lovbemærkningerne om retsgrundlaget for tjenestemænd bør udbygges. Gymnasieskolernes Rektorforening tager kraftig afstand fra forringelsen af de nuværende rekto- rers vilkår som statstjenestemænd. Bemærkninger For så v idt angår reguleringen af overførelsen af de nuværende amtskommunalt ansatte personale henvises til indenrigs- og sundhedsministerens forslag til lov om visse procedurespørgsmål i fo r- bindelse med kommunalreformen, som fremsættes samtidig med dette lovforslag. Der henvises end- videre til bemærkningerne nedenfor i punkt 13 om bestyrelsens sammensætning og kompetence. 9. Klageadgang på det gymnasiale område og VUC GL mener, at der af retssikkerhedsmæssige grunde skal sikres klageadgang i forhold til beslutninger truffet af bestyrelser og fordelingsudvalg. Fagligt Fælles Forbund efterlyser bestemmelser om klageadgang med henblik på, at afgørelser truffet af VUC skal kunne indbringes til bestyrelsen og ministeren. Bemærkninger Klageadgangen til undervisningsministeren tænkes videreført uændret, og derfor opretholdes lov- forslagets klagebestemmelser.

10. Regnskab og revision Rigsrevisionen (RR) ønsker, at de institutioner, som ved kommunalreformen overgår til statsligt selvejende institutioner, bliver omfattet af RR’s revision i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 2. RR finder det hensigtsmæssigt, at der etableres en revisionsordning svarende til ordningen på CVU-området.    Bemærkninger RR’s ønsker er indarbejdet i lovforslaget. Der er indføjet nye regnskabs- og revisionsbestemmelser i lovforslagets §§ 1, 3, 6 og 10. 11. Reformens økonomi LVU, GL, Gymnasieskolernes Rektorforening, FTF og Foreningen af Statsautoriserede Rev i- sorer finder, at der er usikkerhed om lovforslagets økonomiske konsekvenser for institutionerne og deres uddannelse. Bemærkninger Der henvises til de økonomiske vilkår for kommunalreformen.   12. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand på det gymnasiale område DSI,  Det  Centrale  Handicapråd   og  Center  for  Ligebehandling  af  Handicappede  mener,  at   institutionernes forpligtelse til at  yde specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal løses via en ordning, der omfatter flere institutioner samlet, således at der sikres tilstrækkelige midler og ekspertise  til  opgaven.  SU  bør  administrere  ordningen.  GL  finder,  at  der  er  et  generelt  problem vedr. sikring af specialpædagogisk bistand, herunder finansiering og indretning af institutionerne. Bemærkninger Spørgsmålet om den fremtidige indretning af specialundervisningstilskud ligg er uden for kommu- nalreformens ramme. Spørgsmålet tages op til nærmere overvejelse af Undervisningsministeriet, hvilket nu er nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger.   13. Bestyrelsernes sammensætning og kompetence KL, LO, AC, FTF, Københavns Kommune, FOA, PMF, Ledernes Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund og GL stiller forslag om bestyrelsessammensætningen, herunder med repræsenta- tion fra arbejdsmarkeds parter, medarbejdere og forældre på gymnasieområdet. På sosu ønsker    KL og Børne- og Kulturchefforeningen kommunalt og regionalt flertal i bestyrelsen. Bemærkninger Bestyrelsessammensætningen fastlægges senere i den lovgivning, som det er hensigten at fremsætte forslag om på baggrund af den generelle analyse af uddannelsesområdet (selveje, taxa   meterfinan- siering og samspillet med uddannelsesregler og tilsyn). For sosu-skolerne kommer reglerne om bestyrelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan- nelse til at gælde, ligesom der indføres mulighed for uddannelsesudvalg med paritetisk partsindfly- delse.

På baggrund af høringssvarene er på VUC   -området indsat forslag til en hjemmel til, at der kan nedsættes et uddannelsesudvalg med henblik på rådgivning om uddannelser mv. I dette udvalg vil bl.a. arbejdsmarkedets parter være paritetisk repræsenteret. Gymnasieskolernes Rektorforening og GL ønsker at bevare rektorernes nuværende ansættelses- forhold. Bestyrelsens kompetence er forældet. Rektor skal ansættes af bestyrelsen efter sam- råd/godkendelse af undervisningsministeren, og lærerne ansættes af  rektor. Dette fremføres også af GL, men det pointeres, at Undervisningsministeriet som i dag skal inddrages i alle potentielle af- skedigelsessager, der begrundes pædagogisk. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mener, at kompetencen til at ansætte og afskedige lærere og andet personale bør kunne delegeres rektor. Bemærkninger Efter lovforslaget ligger kompetencen til at ansætte og afskedige rektor hos bestyrelsen. Det er for- ventningen, at bestyrelsen delegerer kompetencen til at ansætte og afskedige øvrigt ”personale” til rektor, således som det allerede er tilfældet på øvrige selvejende institutioner under Undervi   s- ningsministeriet. Kompetencen til at lede gymnasiet er hos bestyrelsen, og rektor udøver derfor samtlige sine beføjelser med ansvar over for bestyrelsen, ligesom den nærmere fastlæggelse af rek- tors bemyndigelse til at udøve ledelse på bestyrelsens vegne skal foretages af bestyrelsen. Der er indsat en præcisering i lovbemærkningerne af, at bestyrelsen kan delegere sin ansættelseskompe- tence til skolens leder. Spørgsmålet vil i øvrigt blive berørt i styringsanalysen. Det gælder generelt, at ansættelse af nye ledere sker på overenskomstvilkår, og der skønnes ikke længere at være et særligt behov for at benytte tjenestemandsansættelse for rektor er i de almene gymnasier m.fl. 14. Private Gymnasier og Studenterkurser Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser ønsker: 1.    Ophævelse af kravet om bygningsmæssig og geografisk enhed. 2.    Udgifter til udviklingstilskud skal indgå i grundlaget for bere gning af tilskud til de private gymnasieskoler. 3.    Mulighed for at indgå i forpligtende samarbejde med andre private gymnasier. 4.    Høng Gymnasiums særstatus m.h.t. hf-elever opretholdt (støttes af Høng Kommune og Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole). 5.    Afklaring af henvisningsbegrebet og finansieringen. Bemærkninger De private gymnasieskoler og hf-kurser er ikke en del af kommunalreformen. Da de private skoler er oprettet som alternativ til de offentlige skoler med egen bestyrelsessammensætning og hvilende på  privatretlig oprettelse og frivilligt optag, kan de ikke sidestilles med de (kommende) statsligt selvejende gymnasieskoler og kurser, der er forpligtede til at sikre gymnasiekapaciteten for alle elever. Kravet om bygningsmæssig og geografisk enhed sikrer mod dannelse af private koncerner a la Tvind. Høng-særordningen går ud på, at hf   -kursister, der efter eget ønske optages ved det private gymna- siums 2-årige hf -forløb, får betalt undervisningsafgiften af amtskommunen. Begrundelsen for sæ r-

ordningen var at sidestille kurset med kurser, som var tilknyttet et privat seminarium med fuld of- fentlig støtte. Imidlertid er der i dag flere private kurser, der ikke modtager fuld offentlig støtte, hvorfor begrundelsen for at opretholde Høng-ordningen må anses for at væ re bortfaldet. Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, at undervisningsministeren vil godkende hf-kurset på Høng som et statsligt selvejende kursus, hvis bestyrelsen for Høng Gymnasium ønsker dette. For så vidt angår henvisning af elever fremgår     det af lovbemærkningerne til § 1, nr. 1, at ”det bør tilstræbes, at de private gymnasieskoler fortsat kan modtage elever efter beslutning i fordelingsud- valgene”. På denne baggrund opretholdes lovforslaget uændret. 15. Bornholm Bornholms Regionskommune o plyser, at kommunen udarbejder sin egen regionale udviklingsplan og derfor må ligestilles med de øvrige regionsråd   – kompetencemæssigt såvel som økonomisk. R e- gionskommunen ønsker tilføjet til bemærkningerne til lovforslaget, at regionskommunen ønsker at fastholde voksenuddannelsestilbuddene, og at de også skal kunne videreudvikles. Endvidere ønsker regionskommunen på baggrund af igangværende forhandlinger om sammenlægninger mellem en række bornholmske uddannelsesinstitutioner, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt udformes således, at disse samarbejder eller sammenlægninger kan etableres inden institutionernes formelle overgang til selveje 1. januar 2007. ARF og Lærerseminariernes Bestyrelsesforening (LSB) foreslår, at ordningen for Bornholm om sammenlægning af institutioner for videregående uddannelse og ungdomsuddannelser skal gælde for udkantsområderne generelt. Bemærkninger Lovforslaget er ændret, således at også Bornholms Regionskommune får mulighed for at yde udvi    k- lingstilskud. Der er i lovforslagets § 7, nr. 7, givet undervisningsministeren bemyndigelse til at fra- vige lovens bestemmelser om sammenlægning af ungdomsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner på Bornholm. Der ses ikke at være behov for en fremrykket ikrafttræden af sammenlægningsbestemmelser m.v. for Bornholms Regionskommune. De særlige sammenlægningsbestemmelser for Bornholms Regionskommune skyldes de særlige ud- kantsproblemer, kommunen har, i forhold til andre udkantsområder, og det ses derfor ikke at være relevant at lade bestemmelserne gælde for udkantsområder generelt. 16. AVU og VUC Forstanderforeningen for VUC mener, at for at sikre institutionernes særpræg og den faglige pro- fil skal VUC ved sammenlægningen indgå som et ”helt” VUC med både FVU, AVU og hf og følgelig have egen afdelingsledelse og bevare grundtilskuddet. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til pkt. 7. 17. Sosu KL foreslår, at kommuners og regioners pligt til at stille praktikpladser til rådighed erstattes af krav om formaliseret samarbejde mellem institutionerne og praktikstederne. KL mener, at lovforslaget

indebærer en skærpelse af kommunernes pligt til at stille praktikpladser til rådighed og foreslår æ  n- dringer vedr. samarbejde mellem skolen og de kommunale praktiksteder. KL foreslår, at høring i forbindelse med tvangsdimensionering alene bør omfatte kommuner og regioner og ikke de faglige organisationer. ARF foreslår, at regionerne som minimum får indstillingsret vedrørende dimensionering, fordi aft  a- lens intentioner ellers vanskeligt lader sig opfylde med den centralisering af kapacitetsfastsættelsen. Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser efterlyser nærmere regler om initiativret, ansvar og forpligtelser mellem interessenterne i forbindelse med dimensioneringen. Bemærkninger KL’s og ARF’s ønsker vil medføre en begrænsning af kommunernes og amternes nuværende for- pligtelse henholdsvis fjerne involveringen af de faglige organisationer. Nogle af forslagene skal behandles på et senere tidspunkt som led i lovove rvågning af den seneste reform af uddannelseso m- rådet og har således ikke sammenhæng med kommunalreformen.    Regionsrådenes, kommunalbest y- relsernes og institutionernes vurderinger af dimensioneringsbehovet vil blive indhentet med hjem- mel i forslagets § 6, nr. 28, og gennem en løbende dialog med interessenterne på området om beh   o- vet for uddannelsespladser og disses fordeling. Yderligere udtrykkelige bestemmelser i lovgivningen herom er vurderet ikke at være nødvendige. FOA, PMF og Sammenslutningen af ledere ved SOSU-skolerne foreslår, at undervisningsmin i- sterens mulighed for at pålægge regionsråd og kommunalbestyrelser at oprette de fornødne prakti  k- pladser i social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen udv i- des til også at om fatte den pædagogiske grunduddannelse. FOA og PMF foreslår, at klager over skoleundervisningen og institutionens afgørelser skal in d- bringes for Undervisningsministeriet mens klager over praktikuddannelsen og praktikstedet skal indbringes for Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser. Bemærkninger Indførelse af tvangsdimensionering for den pædagogiske grunduddannelse falder uden for rammer- ne af kommunalreformen, da denne mulighed ikke findes i den gældende lov. Den foreslåede klag e- ordning  kan  ikke  etableres  som  en  konsekvens  af  kommunalreformen,  da  det  pågældende  udvalg efter den gældende lov er oprettet på frivillig basis, og da udvalgets nuværende rådgivende kara   k- ter i givet fald vil blive ændret til egentlig myndigheds karakter FOA, PMF, 3F, LO og Sammenslutningen af ledere ved SOSU-skolerne foreslår, at instituti o- nernes mulighed for at nedsætte lokale uddannelsesudvalg ændres til en pligt. Bemærkninger Lokale uddannelsesudvalg  bør ikke påtvinges bestyrelserne. Det forudsættes herved , at de enkelte bestyrelser er de nærmeste til at vurdere behovet for disse sagkyndige udvalg, der skal rådgive b e- styrelsen. Foreningernes ønsker er derfor ikke imødekommet i lovforslaget. DM  foreslår,  at  kredsen  af  udbydere  af  SOSU -uddannelserne  ikke  udvides  til  at  omfatte  private institutioner og virksomheder.

Bemærkninger Denne mulighed er en uændret videreførelse af de gældende regler for uddannelsen. Det indgår i strukturaftalen, at uddannelser som efter aftale med Diakonissestiftelsen gennemføres på diako n- højskolerne i Århus, Dianalund samt på Frederiksberg kan fortsætte. 18. Midlertidige bestyrelser Forstanderforeningen  for  VUC,  Københavns  Kommune,  Nordjyllands  Amt, PMF,  LO,  Ud- valget  for  de  Grundlæggende  Social-  og  Sundhedsuddannelser,  AC,  FOA,  Dronninglund Gymnasium og Gymnasieskolernes Rektorforening foreslår, at sammensætningen af de midle r- tidige bestyrelser skal være bredere. Der ønskes fra forskellig side repræsentation af bl.a. arbejds- markedsparter, medarbejdere og forældre.  LVU, GL, 3F og HBF foreslår, at d er skal være mindst 2 medarbejderrepræsentanter i de midlertidige bestyrelser. DI finder, at det er i strid med intentio- nerne i strukturaftalen, at hverken repræsentanter for erhvervslivet eller de videregående uddanne l- ser er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser. HK påpeger, at der bør sikres medarbejderrepr æ- sentation samt TR-beskyttelse i bestyrelserne. Bemærkninger 1 medlem af bestyrelsen skal indstilles af de ansatte på institutionen, og en elev eller kursist tilfo r- ordnes bestyrelsen uden stemmeret. Der er således medarbejder - og brugerrepræsentanter i en midlertidig bestyrelse. Lovforslagets bestemmelse om sammensætning af de midlertidige bestyrelser skal ses i lyset af, at der ønskes forholdsvis små og handlekraftige enh eder. På denne baggrund er der ikke foretaget ændringer i lovforslaget. Københavns Kommune, Nordjyllands Amt og Gymnasieskolernes Rektorforening mener, at kravet til formanden er en voldsom indsnævring af kandidatfeltet. Formandsjobbet i de midlertidige bestyrelser skal kunne varetages af personer, der ikke nødvendigvis har kendskab til og erfaring med både stiftelse og drift af selvejende institutioner i statsligt regi, f.eks. personer med kendskab til det lokale erhvervsliv. HK, Forstanderforeningen for VUC og HBF finder det uforståeligt, at CVU -rektorkollegiet skal have indstillingsret vedr. de midlertidige bestyrelsesformænd. Foreningen  af  Frie  Samarbejdende  MVU-Institutioner  (FSI)  ønsker  ligestilling  med  CVU- rektorkollegiet ved udpegning af formanden til den midlertidige bestyrelse. Bemærkninger Bestemmelsen om formanden for den midlertidige bestyrelse er i lovforslaget udvidet til at omfatte personer, som har ”tilsvarende relevant erfaringsmæssig og økonomisk indsigt i institutionelle for- hold”. LVU, FTF, LO og HBF: Spørgsmålet om evt. sammenlægning af institutioner bør ikke kunne overlades til den midlertidige bestyrelse. Der skal indsættes bemyndigelse til at udstede nærmere regler derom, jf. lovforslagets § 11, stk. 9, sammenholdt med § 14, stk. 4. Sammenlægning af insti- tutioner listes ind ad bagdøren.

Bemærkninger Det fastholdes, at der skal være mulighed for, at de midlertidige bestyrelser kan tillade sammen- lægning af amtskommunale institutioner, eller at en amtskommunal institution inddrages i en insti- tution for erhvervsrettet uddannelse. 19. Bemærkninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag om visse proceduremæs- sige spørgsmål Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) noterer i deres høringssvar til Indenrigs- og Sund- hedsministeriets lovforslag om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalr e- formen, at lovforslagets § 7 indebærer, at tjenestemænd får udbetalt den samlede pension af den nye ansættelsesmyndighed, og at det må forstås sådan, at de selvejende institu   tioner "overtager den pen- sionsforpligtelse, der er knyttet til de pågældende meda rbejdere". Foreningen understreger den forskel der herved vil være i forhold til de øvrige selvejende uddannel- sesinstitutioner, idet disse institutioner i dag indbetaler bidrag til pensionskasse for de tjeneste- mandslignende ansatte og i deres bevillinger har indregnet bidrag hertil, men ikke har ansvar for udbetaling af pension. Bemærkninger Den fastlagte procedure for opgørelse af bevillingerne til de selvejende institutioner efter opgave- overdragelsen, der jo bygger på en samlet udgiftsneutral omlægning, vil ikke muliggøre en fina n- siering af pensionsbidrag for de amtslige tjenestemænd, da disse bidrag ikke er indeholdt i de amts- lige regnskaber. Lovforslaget betyder herudover, at institutionerne får ansvar for pensionsudbet a- lingen. Finansieringen af udgifter til fremtidige pensionsforpligtelser må indgå i den samlede pri   o- ritering af udgifterne på området.

Bilag 1 Høringssvar Følgende myndigheder og organisationer (i alt 50) har afgivet bemærkninger: Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Bor n- holms Regionskommune, Københavns Amt, Nordjyllands Amt, CVU-Rektorkollegiet, Gymnasie- skolernes Rektorforening, Frie Samarbejdende MVU-Institutioner, Høng Kommune, Høng Gymna- sium, HF-kursus og Efterskole, Interesseorganisationen for Handelsskolernes Ledelser, Handelssko- lernes Bestyrelsesforening, Foreningen af Skoleledere ved tekniske skoler, Danmarks Erhvervssko- leforening, Foreningen af private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser, Foreningen af studenter- kursusrektorer, Forstanderforeningen for VUC, Rektorkollegiet, Sammenslutningen for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Dronninglund Gymnasium, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Rådet for de gymnasiale u d- dannelser, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Akade- mikernes Centralorganisation, Forbundet af Offentligt Ansatte, Funktionærernes og Tjenestemæn- denes Fællesråd, HK/Kommunal, HK/Stat, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorg a- nisation, Specialarbejderforbundet i Danmark (nu 3F), Dansk Magisterforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening, HK/Privat, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlings- fællesskab, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Blindesamfund, Udva l- get for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Den Danske Diakonissestiftelse, Lands- foreningen LEV, Sammenslutningen af ledere ved SOSU-skolerne. Følgende (i alt 12) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Datatilsynet, Danmarks Evalueringsinstitut, Hovedstadens Udviklingsråd, Lærerseminariernes Re k- torforsamling, Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Rådet for de Grundlæggende E  r- hvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsrettet Voksen - og Efteruddannelse, Social- og sund- hedsuddannelsernes Landselevbestyrelse, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Det Kommunale Kartel, Det Danske Advokatsamfund, Foreningen af Registrerede Revisorer. Følgende (i alt 44) har ikke afgivet høringssvar: DSB, Ørestadsselskabet, Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, For- standerkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Danmarks Handelsskoleforening, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Ankerhus Seminarium, Suhr’s Seminarium, CVU- Samrådet, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, Rådet for Mellemlange Videregående U   d- dannelser, Erhvervsakademirådet, Grundsk olerådet, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorganisation, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landssammenslut- ningen af Kursusstuderende, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Danske Studerendes Fællesråd, Pædagogstuderendes Landsråd, Landssamme nslutningen af Handelsskoleelever, Dansk Handel og Service, Dansk Transport og Logistik, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Landbrugsrådet, Dansk Erhvervsfremme, Håndværksrådet, Da  nmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Metal, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Han- delsskolernes Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Centralorganisationernes FællesUd-

valg, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Statsansattes Kartel, Stats- og Kommu- nalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Landsforeningen Af Landsbysamfund, Landdistrikternes fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Dansk Center for Undervi  s- ningsmiljø.