Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 25. april 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål for undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.). har Folketingets Ud- dannelsesudvalg i brev af 21. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 41: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. april 2005 fra Øre- sund International Skole, jf. L 105 - bilag 35.” Svar: Maria Lillelund, Øresunds Internationale Skole, gør i sin henvendelse til Uddannelsesudvalget rede for sine oplevelser med det yderligere tilsyn, som Undervisningsministeriet i øjeblikket fører på skolen.   Det fremgår af friskolelovens § 9, stk. 7, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Et yderligere tilsyn iværksættes, hvis der i ministeriet, hos de forældre- valgte eksterne tilsynsførende eller i offentligheden opstår tvivl om, hvorvidt skolens undervisning lever op til kravene i lovens § 1, stk. 1. Den daværende undervisningsminister traf i juli 2004 en generel beslut- ning om, at Undervisningsministeriet selv fører alle yderligere tilsyn fremover. Beslutningen var baseret på erfaringer fra en anden tilsynssag. Øresunds Internationale Skole blev den 8. oktober 2004 orienteret om, at Undervisningsministeriet overtog det yderligere tilsyn, som Køben- havns Kommune indtil da havde ført på skolen. Som indledning til  på ministeriets yderligere tilsyn med Øresunds Inter- nationale Skole blev der - som altid i sådanne sager -  i november 2004 afholdt et møde på skolen, hvor den fremgangsmåde, som ministeriet ville benytte i tilsynet, blev lagt frem for skolens ledelse, lærere og besty- relse. Som led i orienteringen redegjorde ministeriets repræsentanter for,
2 at  tilsynet ville være til stede i undervisningen for at observere den un- dervisning, der blev givet på skolen. Skolen blev også oplyst om, at tilsy- net ikke undervejs ville udtale sig om de observationer, der blev gjort på skolen.   Formålet med et tilsyn er at give skolen lejlighed til at vise hvordan den lever op til lovens krav.   Efter tilsynsbesøgene udarbejdes en rapport, der i detaljer redegør for tilsynets organisering og indhold, hvordan tilsynet er ført samt for mini- steriets vurdering af skolens undervisning. Denne rapport tilsendes sko- len til udtalelse, inden ministeriet træffer afgørelse i sagen. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder