L 103 Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område.

(Afskæring af statstilskud og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 02-03-2005
Betænkning afgivet 21-04-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-04-2005
3. behandlet, vedtaget 28-04-2005
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Loven indebærer, at taxametertilskuddet for visse udenlandske studerende ved videregående uddannelser bortfalder. Institutionernes udbud af uddannelse til disse uddannelsessøgende skal herefter ske som indtægtsdækket virksomhed.

Baggrund:

Lovforslaget var med mindre ændringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 23 (1. samling), jf. omtalen heraf under folketingsåret 2004-05 (1.samling).
Lovforslaget havde baggrund i redegørelse nr. R 14 af 21. april 2004 om styrket internationalisering af uddannelserne og skulle understøtte regeringens politik om øget internationalisering af uddannelserne.
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 102 og L 114.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, RV, SF og EL).
Sambehandlet med: