Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40057 Besvarelse af spørgsmål nr.  2 af 28. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) (L 10) Spørgsmål nr. 2: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. december 2004 fra Jørgen Juel Hansen, Hørsholm, jf. L 128 – bilag 2 (2004-05, 1. samling) . Henvendelsen er ge n- omdelt på L 10  – bilag 2.” Svar: I henvendelsen til Folketingets Retsudvalg udtaler Jørgen Juel Hansen sig generelt positivt om lovforslaget om revision af konkurslovens regler om gældssanering, men rejser forskellige spørgsmål i relation til lovforslaget,  jf. nedenfor. Med hensyn til det, der er anført i henvendelsen om fastsættelsen af skyldnerens rådighedsb eløb og de foreslåede særlige regler om gældssanering for erhvervsdrivende i forbindelse med ko n- kurs, henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovfor s- laget. 1. Ad ”Manglende rådgivning ” Jørgen Juel Hansen foreslår, at  der som en forsøgsordning indføres en generel gældsrådgivning for private, jf. beslutningsforslag B 41 om gældsrådgivning for private frem sat den 7. november 2003, og at der bliver mulighed for advokatretshjælp i forbindelse med ansøgning om gældss an e- ring. Spørgsmålet om at indføre en offentlig finansieret gældsrådg  ivning for private hører under mini- steren for Familie- og Forbrugeranliggender, der til brug for besvarelsen af spørgsmålet  har ud- talt følgende:

- 2 - ”Jørgen Juel Hansen henviser i sit brev til B 41, der vedrører et beslutningsforslag om opret- telse  af  en  uafhængig  gældsrådgivning  for  private  som  forsøgsordning  i  en  5 -årig  peri ode. Denne ordning skulle finansieres ved midler fra finansloven. Rådgivningen skulle være et led i et forebyggende arbejde mod overdreven gældsætning. Forslaget blev fremsat d. 7. novem- ber  2003  af  Line  Barfod  (EL)  Villy  Søvndal  (SF)  og  Margrethe  Vestager  (RV).  Regeringen afviste beslutningsforslaget ved 1. behandlingen. Regeringen begrundede sin afvisning med, at den enkelte forbruger selv er i stand til at vurde- re,  om  han  eller  hun  ønsker  at  stifte  gæld.  Hvis  forbrugeren  er  i  tvivl,  må  den  pågælde  nde indhente den nødvendige rådgivning fra de relevante private rådgivere. Det bør ikke v  ære en offentlig opgave at tilbyde forbrugerne gældsrådgivning. Denne funktion varetages a llerede i dag i privat regi, f.eks. i forbindelse med kreditvurdering forud for optagelsen af et lån. Dette er stadig regeringens holdning. Derimod mener jeg, at det offentlige skal medvirke til at sikre, at forbrugerne får tilstræ kkelig information til at træffe bevidste valg ved tilrettelæggelsen af deres økonomi. På  www.forbrug.dk  kan  man  sammenligne  priser  på  en  række  varer  og  tjenesteydelser.  Der findes f.eks. en oversigt over, hvilke banker der tilbyder de billigste forbrugslån, ligesom der er en række andre hjemmesider, hvor forbrugerne kan lave prissammenligninger. Endvidere  er  Finansrådet  og  Forbrugerrådet  ved  at  etablere  en  prissammenligningsdatabase, hvor forbrugerne gratis kan sammenligne priser på bankernes pr odukter.   Endelig findes der regler, som sikrer, at forbrugerne er informerede omkring konsekvenserne af at låne penge, inden de indgår en låneaftale. Kreditaftaleloven indeholder f.eks. krav om, at forbrugeren i forbindelse med indgåelse  af en kreditaftale eller kontoaftale skal have en række oplysninger,  som  skal  sætte  forbrugeren  i  stand  til  at  vurdere  omfanget  af  den  økonomiske forpligtelse ved at på tage sig gæld.” Med  hensyn  til  spørgsmålet  om  vejledning  og  rådgivning  af  en  skyldner    i  forbindelse  med  an- søgning om gældssanering kan Justitsministeriet oplyse, at skifteretten vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering, jf. retsplejel ovens § 14, stk.  3.  I  forarbejderne  til  bestemmelsen  er  det  anført,  at  det  anses  for  mest  hensigtsmæssigt,  at vejledning i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om gældssanering sker i skifteretten og ikke hos en advokat i forbindelse med advokatretshjælp, jf. betænkning nr. 1113/1987 om advo- katretshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring mv., side 78 f. Justitsministeriet  kan  endvidere  oplyse,  at  indretningen  af  retshjælpsordningerne  er  behandlet  i Retsplejerådet s betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til dom- stolene), hvor det bl.a. foreslås,  at en skyldner uden hensyn til indkomst- og formueforhold som supplement til reglen i retsplejelovens § 14, stk. 3, skal kunne få helt grundlæggende mundtlig rådgivning om gældssanering hos advokatvagter og private retshjælpskontorer.  Justitsministeren

- 3 - har fremsat et lovforslag om ændring af  reglerne om retshjælp mv., der bygger på  Retsplejerå- dets overvejelser og anbefalinger (L 132). Det kan endelig oplyses, at ansøgning om gældssanering skal indgives til skifteretten på et sæ r- ligt ansøgningsskema, jf. bekendtgørelse nr. 125 af 16. februar 2000, og at der er udarbejdet en skriftlig  vejledning  om  udfyldelse  af  skemaet.  Dette  materiale  kan  bl.a.  findes  på  i nternettet (www.domstol.dk). 2. Ad ”En gældssaneringskendelse overholdes af (alle)” Jørgen Juel Hansen anfører, at skifterettens fastsættelse af skyldnerens rådighedsbeløb (dvs. et uspecificeret beløb til nødvendige leveomkostninger) i sagerom gældssanering i dag ”undergra- ves” af andre offentlige instanser. Justitsministeriet har forstået  henvendelsen således, at der sigtes til, at  offentlige myndigheder i dag ved inddrivelse af offentlige restancer i et vist omfang anvender forskellige vurderinger af en skyldners betalingsevne. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmå- let indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der bl.a. har udtalt følgende: ”Det anføres i henvendelsen, at der bør være ensartede regler for leveomkostninger i alle offentlige instanser – dvs. ens rådighedsbeløb. De forskellige regler og praksis på inddrivelsesområdet udgør en væsentlig del af ba  ggrun- den for regeringens  aftale med Dansk Folkeparti  om inddrivelsesområdet  som led i ko m- munalreformen. Aftalen indebærer, at inddrivelsesopgaven pr. 1. november 2005 samles i én statsli g myndighed under Skatteministeriet. Aftalen indebærer yderligere, at regelgrund- laget for den samlede offentlige restanceinddrivelse skal harmoniseres, forenkles og objek- tiveres, og der er på den baggrund  fremsat lovforslag herom den 6. april 2005 (L 149). Et  væsentligt  element  i  lovforslaget  er  at  følge  Konkursrådets  anbefalinger  i  betænkning nr. 1449 om gældssanering og L 10, således at der sikres ens principper for betalingse vne- vurdering i relation til gældssanering og restanceinddrivelse. Den i henvendelsen anførte situation, hvorefter  et fastsat rådighedsbeløb ikke respekteres af offentlige instanser, vil hermed som udgangspunkt ikke kunne forekomme.” Jørgen Juel Hansen peger endvidere på  spørgsmålet om ajourføringen af Forbrugerstyrelsens husholdningsbudgetter, og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har herom til brug for besvarelsen udtalt: ”Det er korrekt, at Forbrugerstyrelsen tidligere har opstillet en række standardbudgetposter i en almindelig husholdning. Forbrugerstyrelsens generelle strategi, herunder for forbrugerin-

- 4 - formation, bygger på en prioritering af den forebyggende indsats med fokus på selve a  nskaf- felsessituationen (markedet) og en koncentration af indsatsen, hvor effekten er størst. Derfor er husholdningsbudgettet ikke blevet opdateret.” Det bemærkes i den forbindelse, at der i lovforslaget lægges op til,at bl.a.   de satser for skyldne- rens rådi ghedsbeløb, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse om gældssanering, hvert år vil blive reguleret med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende f i- nansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent.  Størrelsen af satserne for rådighedsbeløbet vil således  blive reguleret årligt  på grundlag af årsløn su dviklingen på arbejdsmarkedet, jf. forsl aget til konkurslovens § 216, s tk. 7 (lovforslagets § 1, nr. 11 ). 3. Ad ”Lønindeholdelse fremgår ikke af årsopgørelsen  ” Jørgen Juel Hansen henviser til en artikel i Pantefogeden, 2003, side 68 ff., hvor det anføres, at når skattemyndighederne til brug for en gældssane ringssag udfærdiger en opgørelse over skyld- nerens skattegæld, fremgår det  ikke af opgørelsen, at afdrag på skattegæ ld, der f.eks. er sket gen- nem lønindeholdelse, først afdrages på den ældste del af gælden. Opgørelsen vil derfor kunne give det indtryk, at der er stiftet nyere gæld til skattemyndighederne, selv om det ikke er tilfæl- det. På den baggrund foreslås det i artiklen, at skattemyndighederne ændrer opgørelsen til en ”bet  a- lingsopgørelse”, dvs. en opgørelse over det beløb, som skyldneren årligt har bet alt til skattemyn- dighederne, herunder ved lønindeholdelse mv. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skatt emi- nisteriet, der bl.a. har udtalt følgende: ”Det anføres [..] i henvendelsen, at lønindeholdelse ikke fremgår af årsopgørelsen  , og som følge heraf foreslås det , at der indføres et skema med de nødvendige oplysninger, som skal udfyldes af ToldSkat. Det er korrekt, at årsopgørelsen fra ToldSkat ikke indeholder oplysninger om lønind ehol- delse. Der er heller ingen planer om at ændre herpå, idet oplysningen ikke i denne forbindelse er skattemæssig  relevant.  Hertil  kommer,  at  årsopgørelsen  erfaringsmæssigt  i  stort  o mfang anvendes i forhold til tredjemand, f.eks. banker og kreditforeningsinstitutter. Borgeren vil derfor næppe anse det for en service at påføre årsopgørelsen oplysning om foret  aget lønin- deholdelse. Det kan dog samtidig oplyses, at der som led i samlingen af inddrivelsen [af offentlige re- stancer, jf. ovenfor] i Skatteministeriet skal udvikles et nyt IT-system til understøttelse af

- 5 - restanceinddrivelsen med forventet idriftsættelse i 1. halvår af  2007. Herved er det forvent- ningen,  at  det  umiddelbart  vil  være  muligt  at  få  en  udskrift  af  de  relevante  oply sninger vedr. restancer og lønindeholdelse m.v. I  mellemtiden  vil  skattemyndighederne  være  indstillet  på,  at  udarbejde  nogle  mere  retv i- sende  opgørelser  af  restanceforløbet  med  henblik  på  skifteretternes  administration  af  de nye gældssaneringsregler.” 4. Ad ”Andre punkter” a. Med hensyn til det, der er anført af Jørgen Juel Hansen om afdragsperiodens længde (dvs. den periode,  hvor  skyldneren  som  led  i  gældssaneringen  skal  betale  til  kreditorerne),  bemærkes,  at Justitsministeriet  er  enig  med  Konkursrådet  i,  at  der  med  henblik  på  at  opretholde  en  rim  elig balance mellem hensynet til skyldneren og hensynet til kreditorerne ikke er grundlag for generelt at  ændre  den  normale  afdragsperiode  på  5  år,  jf.    lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt. 4.3.2.5. Forslaget om som udgangspunkt at anvende en afdragsperiode på 3 år i sager, der behandles efter de  foreslåede  nye  regler  om   gældssanering  for  erhvervsdrivende  i  forbindelse  med  konkurs,  jf. lovforslagets § 1, nr. 19-26, er begrundet i, at regeringen i overensstemmelse med sin generelle politik på iværksæ tterområdet ønsker, at det skal være ne mmere at starte virksomhed igen efter en konkurs, og at det efter regeringens opfattelse vil kunne have positiv indflydelse på villigh e- den til at starte virksomhed, hvis afdragsperioden afkortes i gældssaneringssager, som behandles efter de foreslåede nye regler  om gældssanering i forbindelse med konkurs. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.10.3.2.7. b.  Jørgen  Juel  Hansen  nævner  endvidere  nogle  udgiftsposter,  som  det  efter  hans  opfattelse  bør overvejes at medtage i det budget, som skyldneren skal udarbejde i forbindelse med gældssane- ringssagen. En udvidelse af antallet af faste poster på skyldnerens budget indebærer, at skyl dne- ren skal betale mindre til kreditorerne. Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grundlag for at udvide antallet af udgiftsposter, der kan medtages på budgettet, f.eks. udgifter til internet som foreslå et  af  Jørgen  Juel Hansen.  Udgifter  hertil  må  således  i  givet  fald  afholdes  af  skyldnerens rådi ghedsbeløb. Med hensyn til skyldnerens eventuelle udgifter til administration af udbetalingerne til kreditorer- ne er Justitsministeriet enig med Konkursrådet i, at der ikke er behov for at lade skyldn eren med- tage sådanne  udgifter på budgettet, da  skyldneren bl.a. vil kunne oprette faste elektroniske over- førelser   af   de   beløb,   der   skal   udloddes   til   kreditorerne.   Der   henvises   til   betænkning   nr. 1449/2004 om gældssanering, side 313.

- 6 - Med hensyn til udgifter til skyldnerens bil bemærkes, at udgifter vedrørende transport  vil blive indregnet med et standardbeløb i rådighedsbeløbet.  Dette beløb svarer til et normalt måned skort til den offentlige transport, således at y derligere udgifter til transport i bil  kan medtages som en særskilt  post  i  budgettet,  hvis  skyldneren  kan  dokumentere  et  konkret  og  særligt  behov  for  at benytte motorkøretøj til erhvervelse af sin indkomst. Det er herved forudsat, at transporten ikke (uden  meget  væsentlig  ulempe)  kan  foretages  i  offentlige  transportmidler,  hvilket  er  i  overens- stemmelse  med  gældende  praksis.  Det  samme  gælder,  hvis  skyldnerens  udgifter  til  offentlig transport  i  forbindelse  med  erhvervelse  af  indkomst  overstiger  prisen  på  et  måned  skort  til  den regionale offentlige transport. Den skyldner, der med henblik på husstandens erhvervelse  af indkomst får lov til at beholde et motorkøretøj under gældssaneringssagen, vil som en særskilt budgetpost endvidere kunne afsæt- te et beløb til bilens løbende vedligeholdelsesomkostninger. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.3 og bemærkningerne til lov- forslagets § 1, nr. 11 (forslag til konkurslovens § 216, stk. 6). c. Jørgen Juel Hansen rejser endelig spørgsmål om forholdet mellem de foreslåede regler om, i hvilket omfang erstatning for tab af erhvervsevne skal indgå i  gældssaneringssagen, og reglerne i erstatningsansvarsloven om erstatning for tab af erhvervsevne. Med lovforslaget lægges der op til, at skifteretten ved vurderingen af, om f.eks. en erstatning skal inddrages i gældssaneringssagen, skal lægge vægt på, hv ad erstatningen  skal dække. Er der tale om en kompensation for mistet (fremtidig) indtægt, der i givet fald ville være indgået i gældss a- neringen,  vil  erstatningen  skulle  medtages  som  en  indtægt  for  skyldneren,  mens  beløbene  ikke skal  medtages,  hvis  der  er  tale  om  kompensation  for  en  ikke-økonomisk  skade  (f.eks.  en  mé n- godtgørelse). En  erstatning  for  erhvervsevnetab,  der  skal  kompensere  for  mistet  fremtidig  indtægt,  skal  efter forslaget inddrages i gældssaneringssagen, således at  kun den del af erstatningssummen, der ved- rører  afdragsperioden,  inddrages  i  sagen.  Har  en  45-årig  skyldner   f.eks.  modtaget  en  kapitaler- statning for erhvervsevnetab på 400.000 kr., vil alene de 100.000 kr. skulle inddrages i gældss a- neringssagen til fordeling blandt kreditorerne, hvis afdragsperioden fastsættes til 5 år, og folk e- pensionsalderen er 65 år. De resterende 300.000 kr. må antages at vedrøre kompens  ation for pe- rioden fra det tidspunkt, hvor skyldneren  fylder  50 år, og ligger således  uden for afdragsp  erio- den. Ved beregningen af den forholdsmæssige fordeling af et erstatningsbeløb mellem afdragsperio- den og resten af den erhvervsaktive periode, vil der efter lovforslaget skulle tages udgangspunkt i

- 7 - den til enhver tid værende folkepensionsalder, dvs. for tiden 65 år, jf. lovfor slagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.2. Efter erstatningsansvarslovens § 9 nedsættes en erstatning for tab af erhvervsevne for hvert år skadelidte var ældre end 29 år ved skadens indtræden, men  således erstatningen dog ikke ned- sættes yderligere efter det fyldte 69 år . Efter bestemmelsen kan erstatningen højst nedsættes til 30 procent af denmaksimale     erstatning. Erstatningsansvarslovens § 9 er således udtryk for en standardiseret nedsættelse af en erhvervsevnetabserstatning på grund af skadelidte s alder. Erstatningsansvarslovens § 9 og de foreslåede regler om behandlingen af erhvervsevneta bs- erstatninger mv. i gældssaneringssager vedrører således to forskellige situationer, og der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at anvende de samme ”aldersgrænser” i de to situ- ationer.