Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40056 Besvarelse af spørgsmål nr.  1 af 28. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) (L 10). Spørgsmål  nr. 1: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. februar 2005 fra Jørgen Juel Hansen, jf. L 10 – bilag 4.” Svar: I henvendelsen til Folketingets Retsudvalg er Jørgen Juel Hansen generelt positiv over for lov- forslaget om revision af konkurslovens regler om gældssanering, men rejser samtidig forskellige spørgsmål i relation til  lovforslaget, jf. nedenfor. Ad henvendelsens punkt 2 (”Et anstændigt, acceptabelt leveniveau”) Jørgen  Juel  Hansen  anfører,  at  det  beløb,  som  en  skyldner  skal  have  til  rådighed   under  en gældssanering, bør være højere end det beløb, som lovforslaget lægger op til. I    overensstemmelse    med    Konkursrådets    forslag    indebærer    lovforslaget,    at    der    i    en bekendtgørelse   udstedt   af   justitsministeren   fastsættes   nærmere   regler   om   udarbejdelsen   af skyldnerens budget, dvs. opgørelsen af det beløb, som skyldneren typisk vil skulle betale til sine kreditorer  som  led  i  gældssaneringen  og  dermed  af  det  beløb,  som  skyldneren  har  at  leve  for  i afdragsperioden,   jf.   lovforslagets   almindelige   bemærkninger   pkt.   4.3.2   samt   forslaget   til konkurslovens § 216, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 11), og bemærkningerne hertil. Budgettet opdeles i indtægter, hvor enhver form for husstandens faste og kendte indtægter som udgangspunkt skal medtages i budgettet, og udgifter, hvor en række faste og kendte udgifter, der er nødvendige til at opretholde husstandens beskedne livsførelse, medtages. Herudover skal hus- standen have et uspecificeret beløb til nødvendige leveomkostninger, som f.eks. mad, tøj og fri- tidsaktiviteter (det såkaldte  rådighe dsbeløb).
- I lovforslaget lægges der som foreslået af Konkursrådet op   til, at størrelsen af rådighedsbeløbet bør  fastsættes  på  grundlag  af  en  opgørelse  over  de  faktiske  udgifter  til  de  enkelte  poster,  som skal  dækkes  af  rådighedsbeløbet,  og  at  dette  bør  s ke  på  grundlag  af  Forbrugerinform ationens husholdningsbudgetter,  som  angiver  at  være  udtryk  for,  hvad  der  er  et  ”rimeligt  forbrug”. Udgiftsposterne i dette budget er beregnet som varernes pris divideret med levetid, og budgettet rummer ikke udgifter til reparationer eller til opsparing for at kunne udskifte en vare, ligesom det er forudsat, at husstanden er etableret. Ved angivelsen i lovforslaget af det forudsatte rådighedsbeløb er udgifterne til ferie og husdyr i overensstemmelse     med     Konkursrådets     anbef alinger     fratrukket     Forbrugerinformationens husholdningsbudget,   og   rådighedsbeløbene    forudsættes i   øvrigt   fastsat   på   grundlag   af   en gennemsnitsberegning  af  disse budgetter, således  at   der  ikke  er  anvendt  forskellige  satser  for voksnes  rådighedsbeløb  afhængi g  af  køn  og  alder.  Dette  skyldes,  at  der  kun  er  begrænsede forskelle  i  de  forskellige  persongruppers  husholdningsbudgetter,  idet  det  bemærkes,  at  det  er forudsat, at Forbrugerinformationens noget lavere budgettal for pensionister ikke medtages ved fastlæggelsen af rådighedsbeløbet, eftersom denne gruppe sjældent optræder i gældssaneringssager.   Anvendelsen   af   faste   satser   for   rådighedsbeløbet   vil   endvidere   lette skifterettens og medhjælpers administration af reglerne om udarbejdelsen af budgettet . Det bemærkes i øvrigt, at Forbrugerinformationens husholdningsbudget synes fastsat med en vis rummelighed, herunder f.eks. med 1.518 kr. (2005-tal) hver måned til en 30 -årig mands udgifter til posterne ”leg og fritid” og ”faste fritidsaktiviteter”, og at de satser for rådighedsbeløbet, der lægges   op   til   med   lovforslaget,   ikke   ses   at   være   lavere   end   de   vejledende   satser   for rådighedsbeløb, der i dag anvendes i Sø - og Handelsretten, som er landets største skifteret. I  modsætning  hertil  er  der  i  budgetterne,  som  er  vedlagt  henvendelsen  fra  Jørgen  Juel  Hansen, ikke fratrukket udgifter til ferie og husdyr fra  Forbrugerinformationens husholdningsbudget, li- gesom der er medtaget et beløb til skyldnerens (gen)anskaffelse af forskellige forbrugsgoder, og der er ikke foretaget en gennemsnitsberegning af budgettet for de forskellige persongrupper. Som  nævnt  ovenfor  er  Justitsministeriet  enig  med  Konkursrådet  i,  at  de  nævnte  udgiftsp oster ikke  bør  indgå  i  fastsættelsen  af  rådighedsbeløbet  i  en  gældssaneringssag  og  dermed  ved  fa  st- læggelsen af det beløb, som skyldneren i en typisk 5-årig periode vil skulle betale til sine kr edi- torer. Gældssaneringsreglerne bygger således  på en afvejning af hensynet til de håbløst fo  rgæl- dede skyldnere og hensynet til kreditorerne, og en udvidelse af de udgiftsposter, som skal indgå i de  fremtidige  satser  for  rådighedsbeløbet,  vil le  indebære,  at  skyldneren  fik  en  større  del  af  sin indtægt  til  forbrug  og  derfor  skulle  betale  mindre  til  sine  kreditorer.  Justitsministeriet  er  som nævnt også enig i, at  satserne for rådighedsbeløbet  bør fastsættes på grundlag  af en gennemsnits- beregning af de forskellige husholdningsbudgetter.
- Der henvises i øvrigt til den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget afsnit I, pkt. 4. Ad henvendelsens punkt 3 (”Offentlig budget- og gældsrådgivning”) Med hensyn til det, der er anført af Jørgen Juel Hansen om offentlig gældsrådgivning, henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget. Ad henvendelsens punkt 4 (”Pantefordringer”) Jørgen Juel Hansen anfører, at der som foreslået af Konkursrådet i betænkning nr. 1449/2004   om gældssanering     bør     indsættes     en     bestemmelse     i     konkursloven     om     behandlingen     af panterettigheder i skyldnerens faste ejendom. Konkursrådet   foreslår ,  at  der  indsættes  en  bestemmelse  i  konkursloven  om  behandlingen  af panterettigheder i skyldnerens faste ejendom, så det under en gældssaneringssag bliver muligt at tage   stilling   til,   hvilke   pantefordringer   der   reelt   dækkes   af   pantets   værdi,   uden   at   pantet realiseres. Efter Konkursrådets forslag behandles  den del af panthavernes  personlige fordringer mod skyldneren, der ligger uden for ejendommens handelsværdi med tillæg af 10 procent, som usikrede fordringer, der skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sa nering, og som skyldneren derfor   skal   betale   dividende   af   i   afdragsperioden.   Panterettigheder,   der   ligger   uden   for handelsværdien  med  tillæg  af  10  procent,  ophører  ved  kendelsen  om  gældssanering,  dvs.  at panthaveren efter afsigelsen af kendelsen om gældssanering ikke vil være bedre stillet end andre usikrede fordringshavere. Som  anført  af  Konkursrådet  og  i   nogle  høringssvar  vedrørende   betænkningen,  er  der  visse principielle  betænkeligheder  ved  at  lade  en  gældssanering  omfatte  pantefordringer.  Reglen  i konkurslovens  §  199,  stk.  2, om  behandlingen  af  pantefordringer  i  sager  om  gældssanering  er således  et  udslag  af  almindelige  principper,  hvorefter  panterettigheder  mv.  i  relation  til  både individualforfølgning  og  insolvensbehandling  har  fortrin  frem  for  personlige  fordringer  mod skyldneren.  I forbindelse med høringen er det endvidere anført, at den foreslåede regel er stærkt skyldnerbegunstigende,  og  at  den  ikke  harmonerer  med  Konkursrådets  overordnede  mål  om  at finde  en  balance  mellem  skyldnerens  og  kreditorernes  modsatrettede  interesser.  Der  er  i  den forbindelse  bl.a.  peget  på,  at  skyldneren,  hvis  ejendommen  efter  kendelsen  om  gældssanering stiger  i  værdi  og  sælges,  efter  Konkursrådets  forslag  kan  beholde  det  beløb,  der  overstiger ejendomsværdien på kendelses tidspunktet med tillæg af 10 procent. Det  fremgår  af  betænkningen,  at  Konkursrådet  ikke  har  foretaget  en    egentlig  undersøgelse  af,
- hvor  ofte  overbehæftede  ejendomme  i  praksis  har  hindret  en  skyldner  i  at  opnå  gældssanering eller i at opfylde vilkårene her for. Det er dog rådets vurdering, at problemet i hvert fald for tiden ikke er hyppigt forekommende. Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.13.1, er der på  denne baggrund og i lyset   af   de   ovennævnte   høringssvar   efter   Justitsministeriets   opfattelse   ikke   tilstrækkeligt grundlag for på nuværende tidspunkt  at indføre en særlig regel som foreslået af Konkursrådet om behandling af panterettigheder i skyldnerens faste ejendom. Justitsministeriet har herved navnlig lagt   vægt   på,    at    en    sådan    reg  el   vil    kunne    rejse    principielle   spørgsmål    i    forhold   til panterettigheders stilling i en insolvensbehandling og i forhold til den balance mellem hensynet til skyldneren og hensynet til kreditorerne, som er grundlæggende for gældssaneringsinstituttet. Hertil  kommer,  at  der  som  anført  af  Konkursrådet  ikke   foreligger  oplysninger  om,  at  det  er  et væsentligt   problem   i   praksis,   at   overbehæftede   ejendomme   hindrer   en   skyldner   i   at   få gældssanering. Der  henvises  endvidere  til  den  kommenterede  høringsoversigt  vedrørende  lovforslaget afsnit  I, pkt. 14.1. Ad henvendelsens punkt 3 (”Nyt skema”) Jørgen Juel Hansen anfører, at det ansøgningsskema, der anvendes i sager om gældssanering, jf. bekendtgørelse nr. 125 af 16. februar 2000, bør ændres, når lovforslaget træder i  kraft. Justitsministeriet vil efter en vedtagelse af lovforslaget i samarbejde med Domstolsstyrelsen ud- arbejde et revideret skema til brug for ansøgninger om gældssanering. Ad henvendelsens punkt 6 (Skat, renter) Jørgen Juel Hansen anfører, at det vil indebære en stor administrativ lettelse, hvis man afskaffede rentefradragsretten i gældssaneringssager. Som  det  fremgår  af  pkt.  4.13.3  i   lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  vil  en  afskaffelse  af rentefradragsretten i gældssaneringssager være i strid med regeringens skattestop, og lovforslaget indeholder    derfor    ikke    regler    herom.    Der    henvises    endvidere    til    den    kommenterede høringsoversigt afsnit I, pkt. 14.3.
- Med  hensyn  til  opgørelsen  af  skyldnerens  skattegæld,  henvises  endvidere  til  besvarelsen  af spørgsmål  nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget. Ad henvendelsens punkt 7 (”Iværksættere”) Jørgen  Juel  Hansen  henviser  med  hensyn  til  forslaget  om  særlige  regler  om  gældsanering  for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs bl.a. til artiklen ”Tvangsakkord i konkurs, betalings- standsning  afløst  af  gældssanering  eller?”  i  Ugeskrift  for  Retsvæsen  2002  B,  side  75  ff.,  hvor advokat  Jens  Paulsen  opfordrer  til  at  anvende  reglerne  om  gældssanering  som  alternativ  til  de gængse  konkursretlige  instrumenter  (konkurs,  betalingsstandsning  og  tvangsakkord).  Der  kan herom generelt henvises til den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget afsnit 1, pkt. 11, hvor tilsvarende overvejelser fra Advokatrådet er behandlet. Som  anført  i  den  kommenterede  høringsoversigt,  sigter  de  foreslåede  regler  om  gældssanering for  erhvervsdrivende  i  forbindelse  med  konkurs,  jf.  lovforslagets  §  1,  nr.  19-26,  ikke  mod  en rekonstruktion,   dvs.   videreførelse   af   skyldnerens   virksomhed,   idet   dette   i   givet   fald   som udgangspunkt  bør  ske  efter  reglerne  om  betalingsstandsning  og/eller  tvangsakkord.  Fo rmålet med  de  nye  regler  er  at  sikre,  at  den  skyldner,  hvis  virksomhed  er  afviklet,  får  mulighed  for hurtigere end i dag at få gældssanering og dermed blive frigjort for den  del af gælden, der ikke er blevet  dækket  under  konkursbehandlingen.  Justitsministeriet  finder  ligesom  Konkursrå det,  at reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs bør sigte på erhverv sdrivende skyldnere, som har været udsat for et økonomisk sammenbrud, og som derfor ikke har nogen igangværende virksomhed, hvori gælden søges saneret. Som   anført   i   lovforslagets   almindelige   bemærkninger   pkt.   4.10.3,   vil   Konkursrådet   efter afgivelsen  af  betænkningen  om  gældssanering  påbegynde  arbejdet  med  en  revision   af  reglerne om  rekonstruktion,  herunder  konkurslovens  regler  om  betalingsstandsning  og  tvangsakkord. Advokatrådets  og  Jørgen  Juel  Hansens  forslag  til  udformning  af  reglerne  om  rekonstruktion, herunder  om  anmeldt  betalingsstandsning  med  henblik  på  en  efterf ølgende  gældssanering,  vil kunne indgå i Konkursrådets kommende overvejelser om rekonstruktion mv. Ad henvendelsens punkt 8 (”Visioner”) Jørgen  Juel  Hansen  foreslår  endelig,  at  der  oprettes  en  hjemmeside,  der  kan  vejlede  skyldn ere, der vil ansøge om gældssanering. Justitsministeriet    kan    hertil    oplyse,    at    Danmarks    Domstoles    hjemmeside    på    Internettet (www.domstol.dk)  allerede  i  dag  under  punktet  ”sådan  gør  du”  bl.a.  indeholder  en  redegørelse om gældssanering i hovedtræk samt en vejledning om betingelserne for at opnå gældssanering og
- om  fremgangsmåden  ved  indgivelse  af  ansøgning  om  gældssanering.  På  hjemm  esiden  findes ligeledes en oversigt over spørgsmål, der kan blive stillet i skifteretten i forbindelse med b ehand- lingen af en sag om gældssanering, og skemaet til brug for ansøgning om gældssanering.