Skatteministeriet J.nr.   2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 98-     Forslag     til     Lov     om     ændring     af     forskellige     skattelove. (Investeringsselskaber og hedgeforeninger).. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   12 - 13 af 15. april 2005. Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen
Side 2 Spørgsmål  12:   Hvorledes  skal  der  ske  indberetning  til  skattemyndighederne  om udloddet  udbytte  og  værdistigning  efter  lagerprincippet  for  investeringsselskaber omfattet af lovforslagets § 2a, stk. 7, for henholdsvis selskaber og personer, der er aktionærer i investeringsselskabet? Svar:      Jeg   antager,   at   investeringsselskaberne   i   alt   væsentligt   vil   bestå    af investeringsforeninger (der ikke er udloddende), mens et egentligt aktieselskab som investeringsselskab kun vil være sjældent forekommende. Udbytte fra investeringsselskaber   skal   indberettes   ligesom   andet   udbytte.   På   grundlag   af skattemyndighedernes kendskab til investeringsforeningerne fortrykkes udbyttet fra disse  herefter  som  kapitalindkomst  på  selvangivelserne  for  skattepligtige  personer. Værdistigningen   i   sig   selv   indberettes   ikke.   Derimod   indberettes   værdien   af investeringsbeviser altid ved indkomstårets udløb. grundlag af skattemyndighedernes kendskab til hvilke investeringsforeninger, der er investeringsselskaber, kan man herefter kontrollere, at kursstigningen selvangives som indkomst.   Tilsvarende   forhold   gør   sig   gældende   for   selskaber,   idet   fortrykt selvangivelse dog ikke findes på dette område. Spørgsmål  13:   Hvorledes  skal  der  ske  indberetning  til  skattemyndighederne  om udbetalt  rente  og  værdistigning  efter  lagerprincippet  for  obligationer  udstedt  af   hedgeforeninger omfattet af lovforslagets § 5, nr. 4 (nyt stk. 3 i Kursgevinstlovens § 29) for henholdsvis selskaber og personer, der ejer de pågældende obligationer? Svar: Udbetalt rente fra obligationerne beskattes ligesom andre renteindtægter. Der indberettes ikke en særskilt værdistigning. I stedet indberettes kapitalværdien ved årets udgang, og på grundlag heraf kontrolleres, at kursstigningen medtages som indtægt.