Til lovforslag nr. L 98 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den   0. maj 2005 2. udkast (Ændringsforslag    fra skatteministeren og SF, betænkningsbidrag fra SF   samt optryk af spørgsmål) Betænkning over Forslag til lov om ænd  ring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 -3 og 5-8. Ændringsforslag nr. 4 er stillet af    Socialistisk Folkeparti. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  24.  februar  2005  og  var  til  1.  behandling  den  1.  april  2005.  Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 22. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004 -05, 1. samling alm. del – bilag 21. Den 24. februar 2004 sendte skatteministeren de indkomne hør ingssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  skriftlige  henvendelser  fra  Ernst  & Young og Forsikring & Pension. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget har stillet 29 spørgsmål til   skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Optryk af materiale Som bilag 2 til betænkningen er optrykt spørgsmål 12, 13, 18 og 23.

2 3. Indstillinger og politiske bemærkning  er SF  kan  stemme  for  lovforslaget.  SF  mener,  at  der  er  behov  for  de  foreslåede  lovændringer  af  2 grunde: Efter regeringen har opgivet at håndhæve bestemmelsen i ABL    § 2a på grund af EU -retten, jf. EF- Domstolens afgørelser, er det nødvendigt med et nyt sæt regler, der sikrer, at det ikke er favorabelt at investere i investeringsbeviser og aktier i investeringsforeninger og selskaber, der er hjemmehø- rende i =-skatte og lavskattelande. Der er desuden behov for en klarere lovregulering af selskabsan- dele i hedgeforeninger og obligationer udstedt af hedgeforeninger. Udvalgsbehandlingen har dog vist, at der er to alvorlige mangler ved regeringens lovforslag: Ikrafttrædelsesreglerne for beskatningen af indeksbaserede obligationer, der skal omfattes af KGL § 29, stk 3, betyder, at obligationer, der er udstedt inden 1.3.2005 ikke omfattes, og meget tyder på, at der netop derfor inden 1.3.2005 er udstedt store mængder sådanne papirer af store internationale finanshuse. Skatteministerens svar på spørgsmålene 18 og 23 vis   er, at ToldSkat slet ikke har fod på, i hvilket omfang,  der  er  udstedt  sådanne  papirer,  og  at  det  kan  si kres  at  der  sker  beskatning  af  realiserede kursgevinster efter de hidtil gældende re  gler. Skatteministerens svar på spørgsmål 12 og 13 viser, at der ikk   e er indberetningspligt for de løbe n- de kursgevinster omfattet af ABL § 2a og KGL § 29, stk. 3. Det  må  derfor  frygtes,  at  selv  om  der  med  lovforslaget  skabes  fornuftige  skatteregler,  hvor  alle kursavancer  løbende  skal  beskattes  efter  lagerprincippet,  vil  de tte  i  realiteten  ikke  blive  tilfældet, fordi reglerne ikke er fulgt op af relevante og tidssvarende kontrolsystemer med indberetning af de skattepligtige kursavancer, med deraf følgende fordele for investorerne og skattemyndighederne. Regeringen henviser til, at det må formodes, at lovforslagets bestemmelser betyder, at de pågæ l- dende  investeringsselskaber  og  hedgeforeninger  organiserer  sig  som  udloddende  investeringsfor- eninger med den oplysningspligt, der følger heraf. SF er dog ikke overbevist om, at dette fuldt ud vil ske. Der er derfor behov for, at der gennemfø- res regler, så urealiserede kursavancer på investeringer omfattet af A  BL § 2a i selskaber og hedge- foreninger og på indeksede obligationer omfattet af KGL § 29 stk. 3, bliver indberettet af de pågæ l- dende selskaber, sål edes at det dels bliver lettere for investorerne at opgøre det skattepligtige afkast korrekt, dels bliver muligt for skattemyndighederne at kontrollere, at afkastet bliver beskattet kor- rekt. Hvis mindretallets ændringsforslag om ikraft  træden ikke vedtages,  er der  under alle omstændi g- heder et stort behov for, at der sker indberetning til skattemyndighederne om, hvem der har sådanne obligationer, og at de indekserede obligationer, der ikke er omfattet af den nye lovgivning er sort- stemplede, og kursgevinster fuldt ud skal beskattes ved realisation. I forhold til det af skatteministeren stillede ændringsforslag, hvorefter indek  sobligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3 skal kunne indgå i virksomhedsor dningen: De beskyttelseshensyn, der er baggrunden for bestemmelsen om, at indeksobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, er godt nok ikke til stede for obligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, da der fuldt ud sker beskatning af kursgevinsterne og dette sker efter lagerprincippet. Men   da   sortstemplede   indeksobligationer   ikke   kan   indgå   i   virksomhedsor dningen,   bør   hele spørgsmålet  løses  samlet.  Skatteministerens  ændringsforslag  giver  i ndeksobligationer  udstedt  af hedgeforeninger o.l. en fortrinsstilling. Efter SFs opfattelse er der her tale om typiske spekulations- papirer,  som  der  ikke  er  grund  til,  at  skattelovgivningen  giver  specielle  favorable  vilkår.  Hertil

3 kommer, at det jo ikke tjener noget produktivt formål, at midler opsparet under virksomhedsordni n- gen placeres i disse værdipapirer. SF kan derfor ikke stemme for dette ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin,    Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil a fspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af skatteministeren, tiltrådt af et <> tal: Til § 1 1) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af  § 6, stk. 6, indsættes efter 3. pkt. som nyt sids  te pkt.: »1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der beskattes  af  værdistigninger  på  investeringsbeviset  i  den  u   dloddende  investeringsforening  efter  et lagerprincip,   selvom   denne   ikke   er   et   investeringsinstitut   i   henhold   til   Rådets   direktiv   nr. 85/611/EØF.   « [Udloddende investeringsforening] 2) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af  § 9, stk. 5, udgår  »Aktieavancebeskatningslovens«. [Rettelse af henvisning] Til § 5 3) Nr. 4 affattes således: »4. I § 29 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder og  så gevinst og tab på fordringer  , der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer o  g andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16, eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapi- tel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende offic  i- elle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks indenfor Den Europæiske Union eller dens medlem  s- stater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist o  pfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt elle  r delvist i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks, som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed val u-

4 ta sidestilles med regulering på  grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i Euroen og Euroen antages at vedrøre samme område.  «« [Beskatning som finansielle kontrakter] Af et mindretal (SF), tiltrådt af et  <>tal: 4) Nr. 9 affattes således: »9. § 43 stk. 1, affattes således: »§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3 gælder dog ikke fordringer der afstås inden den 1. marts 2005. § 43, stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på fordringer, hvor fortjenesten ved en eventuel afståelse inden 1. marts 2005 beskattes hos ejeren. Hvis fortjenesten ved en eventuel afståelse inden 1. marts 2005 ikke beskattes hos ejeren, anvendes væ  rdien den 1. marts 2005 som primoværdi i 2005.  «« [Fastlæggelse af forskellige indgangsværdier ] Af skatteministeren, tiltrådt af et <> tal: Til § 11 5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af virksomhedsskattelovens  § 1, stk. 2, ændres   »og inve- steringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7,« til: »indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investe- ringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. a k- tieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7,« [Aktiver i virksomhedsskatteordningen] Til § 12 6) I stk. 1 ændres   »realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 a« til: »real- renteafgiftslovens § 3 a og pensionsafkastbeskatningslovens § 3« [Ikrafttræden] Til § 13 7) I stk. 4 ændres   »30. juni 2005« til: »31. december 2005«. [Medlems afståelse af investeringsbevis og ikrafttræden] 8) I stk. 4 ændres   »beskattes afhændelsen efter de indtil 2004 gældende regler i aktieavanceb e- skatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004. « til: »beskattes afhændelsen efter de ved udgangen af 2004 gældende regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgøre   l- se nr. 974 af 21. september 2004, når aktien eller investeringsbeviset m.v. endvidere har været ejet af den samme fra og med, at det har været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, indtil afståelsen. Skattepligtig omdannelse sidestilles med afståelse og nyt ejerskab. Indtræden i en a f- døds, et dødsbos eller en ægtefælles skattemæss ige stilling er ikke afståelse og nyt  ejerskab.« [Medlems afståelse af investeringsbevis og ikrafttræden]

5 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Efter forslaget omfatter udbyttebegrebet også minimumsudlodning, der ikke udloddes, fra en u d- loddende investeringsforening, jf. herved bemærkninger til lovforslage  ts § 6, nr. 12, under »Ad 3«. Aktieavancebeskatningslovens og pensionsafkastbeskatningslovens regler betyder, at skattepligtige, der bruger lagerprincippet på beviset i den udloddende forening, herudover beskattes af årets værd i- stigning og fald på beviset  i den udloddende investeringsforening. Den ikke udloddede del indgår i værdistigningen, og der vil derved kunne opstå en dobbeltbeskatning af den ikke udlo   ddede del. Dette har man i selve forslaget søgt at imødegå ved at forhøje anskaffelsessummen ved lag eropgø- relsen. Efter forslaget gælder forhøjelsen af anskaffelsessummen imidlertid kun de udloddende fo   r- eninger, der er omfattet af UCITS direktivet. Undgåelse af dobbeltbeskatning er ligeså vigtig ved de udloddende foreninger, der ikke er omfattet af UCITS direktivet, og det foreslås derfor, at reglerne om  forhøjelse  af  anskaffelsessummen  hos  de  lagerbeskattede  udvides  til  også  at  omfatte  invest  e- ringsbeviser i disse. Til nr. 2 Ændringen er rent redaktionel. Til nr. 3 Ændringsforslagets affattelse af § 5,    nr. 4, dækker over forskellige ændringer af forslaget: 1) Ordene i første pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3,  »udviklingen i priser på værd   i- papirer, varer og andre aktiver« ændres til:   »udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer    og andre  aktiver m.v., når blot udvikli ngen er  af en  karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.«. Det  skyldes,  at  den  oprindeligt  foreslåede  formulering  har  givet  anledning  til  forespørgsler  om, hvorvidt  ordet  aktiver  skulle  fortolkes  indskrænkende.  Det  fremgår  af  bemærkningerne  til  det  o p- rindelige forslag, at dette ikke er tilfældet, men det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt at fastlægge bestemmelsens brede indhold i selve lovteksten. En regulering, der på papiret fremtræder som en regul   ering på grundlag af en gæld, er således o m- fattet af forslaget. Det samme gælder tilfælde, hvor reguleringsmekanismen f.eks. er et bestemt fi r- mas kreditværdighed, konkurs m.v. 2) 2. pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, med følgende ordlyd  »Dette kapitel og kapi- tel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i valuta og udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.« erstat- tes af følgende, der mere præ   cist omfatter hensigten med forslaget: »Dette kapitel og kapitel 7 gæ  l- der dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16, eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisin- deks« »Dette kapitel og kapitel 7« er reglerne for beskatning af finansielle kontrakter. § 16 er bestemmelsen om beskatningen af valuta. Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne under 1) er de gevinster på fordri nger, der omfattes af forslaget på grund af reguleringen, alle kursgevinster, som er reguleret på grundlag af udviklingen i

6 priser eller andet, der efter sin natur kan regulere en kontrakt, der i skattemæssig henseende betra  g- tes som en finansiel kontrakt. Kursgevinster er alt, hvad der ikke beskattes som rente, uanset beteg- nelsen. Ved at ændre 2. pkt. fastholdes intentionen i forslaget om, at der gælder en undtagelse fra forsl a- get  om  at  beskatte  efter  reglerne  for  finansielle  kontrakter,  hvis  fordringen  alene  er  i  udenlandsk valuta eller alene følger udvikling i valuta, jf. kursgevinstlovens § 16 eller hvis den alene følger en regulering  efter  Danmarks  Statistiks  beregnede  forbrugerprisindeks  eller  nettoprisindeks.    I  sidste tilfælde er kursgevinster mv. skattefri, hvis den særlige mindsterente for indeksobligationer opfyl- des. Ordet »alene« i den ændrede tekst skyldes hensynet til sammenhængen med ændringen nede n- for under 5). Det er uden betydning, om fordringen i valuta giver tab eller gevinst, eller om den er ejet  af  en  person  eller  selskab.  Det  afgørende  er  om  fordringen,  hvis  den  eventuelt  giver  g evinst eller hvis den eventuelt ejes af en fysisk person, er omfattet af kursgevinstlovens § 16. I så fald gæ   l- der reglerne for finansielle kontrakter ikke. 3) I 3. pkt. i § 29, stk. 3, æ  ndres forslagets »helt eller delvist« til »alene«. 3, pkt. handler om, at beskatning som finansiel kontrakt som udgangspunkt heller ikke gælder ved regulering i henhold til forbrugerprisindeks indenfor den Europæiske Union eller dens medlemsstater. I stede  t beskattes de realiserede gevinster. 3. pkt. sidestiler udenlandske officielle indeks med Danmarks Statistiks. Ved at ændre ordet helt eller delvist til alene gennemføres denne sidestilling konsekvent, og er i øvrigt også nødvendigt af hensyn til sammenhæ ngen med ændringen nedenfor, under 5). 4) I 3. pkt. i den foreslåede affattelse af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, foreslås også en anden æ n- dring, idet ordene »medmindre fordringen er udstedt i danske kroner, eller fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i danske kroner« helt kan udgå. Der er alene tale om en reda k- tionel  ændring,  idet  indholdet  dækkes  af  ændringsforslaget  omtalt  nedenfor  under  nr.  5,  hvo refter beskatning  som  finansiel  kontrakt  altid  gælder,  hvis  valutaen  og  prisin  dekset  vedrører  forske lligt (geografisk) område. 5) Efter sidste pkt. i forslaget til § 29, stk. 3, foreslås indsat et nyt pkt. med følgende ordlyd: »Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvist i forhold til u  d- viklingen  i  et  andet  grundlag,  jf.  stk.  1,  og  for  fordringer,  som  reguleres  på  grundlag  af  valuta  og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører sam   me område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i Euroen, og Euroen antages at vedrøre samme område.  « Ændringsforslaget tydeliggør, at en fordring, der f.eks. er ud    stedt i norske kroner og reguleres ef- ter f.eks. et aktieindeks eller en beholdning af aktier i en hedgeforening også er omfattet af forsl a- gets  regler  om  beskatning  som  finansielle  instrumenter.  Ellers  ville  beskatningen  efter  lagermeto- den, som gælder bev  iser i hedgeforeninger, kun gælde for obligationer, der følger prisudviklingen i danske hedgeforeninger, og ikke for obligationer, der følger prisudviklingen i udenlandske foreni n- ger. Til nr. 4 Ændringsforslaget har til formål at fastlægge, at skatteydere, d er har investeret i obligationer o.l., der fra 1.3.2005 bliver omfattet af KGL § 29, stk. 3, eller som erhverver sådanne obligationer, der var udstedt før 1.3.2005 beskattes af ava ncen, i modsætning til det eksisterende lovforslag, hvor der ikke sker beskatning efter KGL § 29, stk. 3 på indekserede obligationer udstedt før 1.3.2005.

7 Udvalgsbehandlingen  har  vist,  at  der  er  formodning  for,  at  flere  store  internationale  finanshuse kort  før  1.3.2005  har  udstedt  obligationer,  der  efter  vedtagelsen  af  nærværende lovforslag  kan  af- sæ  ttes til private investorer og som på grund af de i lovforslaget gældende ikrafttrædelsesregler ikke vil være omfattet af lovfor  slagets regler. Til nr. 5 Efter forslaget til § 2, stk. 1, i virksomhedsskatteloven skal investeringsbeviser kunne indgå i vir k- somhedsskatteordningen  som  følge  af,  at  de  lagerbeskattes.  Efter  forslagets  fremsættelse  er  der blevet rejst ønske om, at beskattede indek sobligationer også kan indgå i virksomhedsskatteordni  n- gen ligesom beskattede obligationer. Det er sket i henvendelse til udvalget, der er optaget som bilag 2. De indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, lagerbeskattes, lige- som investeringsbeviser i investeringsselskaber, og det foreslås derfor, at de indgår i virksomhe  ds- skatteordningen.  Herudover ændres udtrykket    »investeringsbeviser udstedt af investeringsforenin- ger,  jf.  aktieavancebeskatningslovens  §  2  a,  stk.  7«  til  det  mere  præcise:    »samt  aktier  og  investe- ringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er  udstedt af et investeringsselskab, jf. ak- tieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7«. Der er ingen grund til, at aktier ikke også skal være o   m- fattet, så længe det selskab, der udsteder, blot er et investeringsselskab, der er omfattet af § 2 a, stk. 7. Til nr. 6 Ændringen er redaktionel   . Til nr. 7 De nye regler om investeringsselskaber nødvendiggør, at de eksisterende inv  esteringsforeninger, der er selskabsbeskattede, fordi de er omfattede af § 1, stk. 1, nr. 5 a, i den hidtidige udformning af selskabsskatteloven, beslutter sig for, om de vil fortsætte som investeringsselskaber, eller om de vil fortsætte  som  udlo  ddende  foreninger.  Når  den  beslutning  er  truffet,  må  de  hidtidige  medlemmer skulle overveje, om de vil afhænde beviserne i foreningen, eller om de v  il beholde dem.  Af hensyn til medlemmerne indeholder forslaget i § 13, stk. 4, en regel om, at de kan afhænde beviserne inden 30. juni 2005 med den virkning, at de beskattes, som om de gamle regler stadig gjaldt. Det forud- sætter dog, at der ikke forinden   er indtruffet en begivenhed, der udløser skat, f.eks.   en skattepligtig opsplitning eller sammenlægning af foreninger (jf. udtrykket omdannelse i æ ndringsforslaget under nr. 7) eller et skattepligtigt udlæg fra et dødsbo. De gamle regler betyder, at evt. fo   rtjeneste beskat- tes efter reglerne for aktieavance. Finansrådet har gjort gældende, at banksektoren med en evt. ve   d- tagelse i maj sammenholdt med, at kunderne også kan være på sommerferie, vanskeligt kan nå at rådgive kunderne om, hvorvidt det er hensigtsmæ   ssigt at benytte sig af § 13, stk. 4, eller ej. Det fo- reslås derfor at udskyde fristen til 31. december 2005. Til nr. 8 Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

8 Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF) RenéSkau Björnsson   (S)    Pia Gjellerup (S)    Frode Sørensen  (S) fmd.   Rasmus Prehn (S) Ole Stavad (S)   Poul Erik Christensen (RV)   Morten Homann (SF)   Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

9 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 98 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar, fra skatteministeren 2 Henvendelse af 7/3-05 fra Ernst & Young 3 Meddelelse om vejledende tidsplan for lovforslaget 4 Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/3-05 fra Ernest og Young 5 Henvendelse af 15/4-05 fra Forsikring & Pension 6 Meddelelse om ny vejledende tidsplan for L 98 7 1. udkast til betænkning 8 Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/4-05 fra Forsik- ring & Pension Oversigt over spørgsmål o  g svar vedrørende L 98 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvad årsagen er til , at udloddende investeringsforeninger fjernes fra SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at indskrive en tydeliggørelse af de udloddende fore ningers skattesubjektivitet i forslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om at indføre en skæringskurs pr. 30. juni 2005 for medlemmer af de eksisterende akkumulerende afdelinger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om at sammenligne retstilstanden i dag med retstilstanden efter vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvilke initiativer, der vil blive taget for at sikre, at der ikke sker en øget investering i skatte lylande, til skatteministeren, og mini- sterens svar herpå 6 Spm. om at bekæmpe flugten af kapital til skattelylande, til skattem  i- nisteren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, at ønsket om den fri bevægelighed af kapital er vigtigere end at undgå at kapit al flygter til skattelylande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, at skatteydere, der i indkomstårene 1996 -2003 er skattean- sat af aktiver omfattet af ABL § 2a, kan få genoptaget deres skattea n- sættelse, til skatteministeren, og minis  terens svar herpå

10 9 Spm. om, hvordan sammensætningen mellem stk. 1 og stk. 4 i lo  v- forslagets § 12 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvordan indgangsværdierne for beskatning det første år under de nye regler i ABL § 2a fastsæ  ttes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om kursgevinsten op til 1. juli 2005 er skattefri, til skattemini- steren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til skattemyndigheder- ne om udloddet udbytte og værdistigning efter lagerprincippet for investeringsselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til skattemyndigheder- ne om udbetalt rente og værdistigning efter lagerprincippet for obl  i- gationer udstedt af hedgeforeninger, til skatteministeren, og ministe- rens svar herpå 14 Spm. om det kan bekræftes, at hedgeforeninger er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ABL § 2a, stk. 7, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvorledes lovforslaget påvirker bestemmelserne i selskab s- skattelovens § 32 om beskatning af CFC-indkomst, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om at bekræfte bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 4, til ska  t- teministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om at belyse, hvilke typer af obligationer der bliver omfattet af den i lovforslagets § 5, nr. 4 foreslåede nye bestemmelse i stk. 3 i kursgevinstlovens § 29, til skatteministeren, og ministerens svar her- på 18 Spm. om at oversende Ligningsrådets bindende forhåndsbesked SKM 2005-140 LR, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om det ikke havde været mere borgervenligt, hvis Ligningsr  å- det/Told- og Skattestyrelsen havde undersøgt, om den anførte foru  d- sætning er opfyldt, til s  katteministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorfor ikrafttrædelsesreglen for om obligationer er omfa  t- tet af KGL § 29, stk. 3 er indsat som § 5, nr. 9 i lovforslaget i stedet for at være placeret i lovforslagets § 12, til skatteministeren, og m  ini- sterens svar herpå 21 Spm. om, hvad baggrunden er for den foreslåede ikrafttrædelsesregel i lovforslagets § 5, nr. 9 for kontrakter, til skatteministeren, og mini- sterens svar herpå 22 Spm. om de pågældende obligationer på grund af ikrafttrædelsesre g- len i lovforslagets § 5, nr. 9 ikke bliver omfattet af de nye regler i KGL § 29, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om at bekræfte, at der er en række internationale finansielle institutioner, der i et forsøg på at underminere d  e nye regler for be- skatning af obligationer udstedt af hedegeforeninger o.l. har udstedt

11 forskellige indekserede obligationer m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, hvad ministeren agter at foretage sig, for at de nye regler ikke omgås af salg af værdipapirer udstedt før den 1. marts 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, at der ikke ville ske beskatning med tilbagevirkende kraft, da obligationer, der bliver omfattet af lovforslagets ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 29, stk. 3 i fremtiden skal opgøre skattepligtig avance efter lagerprincippet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag baseret på det i det foregående spørgsmål anførte prin cip, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om det bebudede ændringsforslag gør det muligt for indekso   b- ligationer omfattet af bestemmelserne i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at indgå i virksomhedsordningen, til skatteministeren, og minis te- rens svar herpå 28 Spm. om, hvornår ToldSkat forventer at have afsluttet sine unders ø- gelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om ministeren er enig i, at det er uhensigtsmæssigt at vedtage lovforslaget, så længe der er væsentlige uafklarede spørgsmål om muligheden for at omgå lovforslagets skatteregler, til skatteregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og ska  tteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 12: Hvorledes  skal  der  ske  indberetning  til  skattemyndighederne  om  udloddet  udbytte  og  værdisti  g- ning  efter  lagerprincippet  for  investeringsselskaber  omfattet  af  lovforslagets  §  2a,  stk.  7,  for  hen- holdsvis selskaber og personer, der er aktionærer i investeringsselsk  abet? Svar: Jeg antager, at investeringsselskaberne i alt væsentligt vil bestå af investeringsforeni   nger (der ikke er udloddende), mens et egentligt aktieselskab som investeringsselskab kun vil være sjældent for e- kommende.  Udbytte  fra  investeringsselskaber  skal  indberettes  ligesom  andet  udbytte.  På  grundlag af skattemyndighedernes kendskab til investeringsforeningerne fortrykkes udbyttet fra disse herefter som  kapitalindkomst  på  sel vangivelserne  for  skattepligtige  personer.  Værdistigningen  i  sig  selv indberettes ikke. Derimod indberettes værdien af invest  eringsbeviser altid ved indkomstårets udløb. På  grundlag  af  skattemyndighedernes  kendskab  til  hvilke  investeringsforeninger,  der  er   investe- ringsselskaber,  kan  man  herefter  kontrollere,  at  kursstigningen  selvangives  som  indkomst.  Tilsva- rende  forhold  gør  sig  gældende  for  selsk   aber,  idet  fortrykt  selvangivelse  dog  ikke  findes  på  dette område. Spørgsmål 13: Hvorledes skal der ske indberetning til skattemyndighederne om udbetalt rente og værd  istigning efter lagerprincippet for obligationer udstedt af hedgeforeninger omfattet af lovforslagets § 5, nr. 4 (nyt stk. 3 i Kursgevinstlovens § 29) for henholdsvis selskaber og personer, der ejer de pågældende obligationer? Svar: Udbetalt rente fra obligationerne beskattes ligesom andre renteindtægter. Der indbere  ttes ikke en særskilt  værdistigning.  I  stedet  indberettes  kapitalværdien  ved  årets  udgang,  og  på  grundlag  heraf kontrolleres, at kursstigningen medtages som indtægt. Spørgsmål 18: Ministeren  bedes  oversende  Ligningsrådets  bindende  forhåndsbesked  SKM  2005  -140  LR,  samt oplyse, hvem der kontrollerer om det indsatte forbehold i den bindende forhåndsbesked:  »under den forudsætning, at den faste ren  te ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obli- gationerne så ville være sor   tstemplede« er gældende. Svar: Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende: Når  Ligningsrådet  har  afgivet  en  bindende  forhåndsbesked,  er  det  op  til  den  skattean   sættende myndighed at kontrollere, om præmisserne i den bindende fo  rhåndsbesked overholdes. Den  skatteansættende  myndighed  varetager  kontrollen  af,  om  en  skatteyder  har  selvangivet  ko  r- rekt.

13 Told- og Skattestyrelsen er opmærksom på, at den skatteansættende myndighed ud fra den obliga- toriske indberetning om obligationsbeholdning ikke kan udlede, hvilke specifikke obligationer skat- teyderen  har  i  sin  beholdning,  idet  indberetningen  generelt  foretages  som  en  samlet  beholdning  i depot pr. 31.12. Købes og sælges d   er obligationer fra beholdningen er der ikke direkte indberetningspligt for kø- bet/salget  (anskaffelses-/afståelsessummen),  men  alene  om  evt.  vedhængende  renter  i  forbindelse med købet eller salget. Sælges,  udtrækkes  eller  indfries  der  imidlertid  en  obligat ion,  der  skattemæssigt  er  klassificeret med  særlige  forhold, ¹⁾0  %, ²⁾udenlandsk  status, ³⁾ikke  opfylder  mindsterenten  på  udstedelsestid s- punktet eller ⁴⁾såfremt hovedstolen/restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser,    vil indberetningen  blive  suppleret  med  særlige  markeringer  samt  ved  indfrielse    -/udtrækning  tillige indfrielses-/udtrækssummen. Den skatteansættende myndighed kan alene ud fra ovenstående oplysninger, den har til rådighed, identificere  den  enkelte  obligation.  Alternativt  vil  den  skatteansættende  myndighed  bliver  tvunget til at spørge skatteyder om denne ejer en bestemt obligation i sin beholdning. Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge, hvor mange og hvilke produkter, der er u d- stedt, og om de er omfattet af forbeholdet. Det  er  derfor  på  nuværende  tidspunkt  ikke  afgjort,  hvilke  tiltag  der  vil  være  nø dvendige.  Dette forventes først afgjort, når Told  - og Skattestyrelsens undersøgelse er fæ   rdig. Afgørelsen vedlægges. ToldSkat Obligation - blåstemplet  - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer SKM2005.140.LR Myndighed Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggø- relse 29. marts 2005 Sagsnummer 99/05-4751 - 00494 Dokumenttype Bindende forhåndsbesked Overordnede emner Skat Emneord obligation, blåstemplet, sortstemplet, indfrielsessum, mindsterenten Resume Et selskab påtænkte at udstede et antal obligationer og efterfølgende få dem noteret på Københavns Fondsbørs. Obligationerne ville blive fo   rrentet med en fast rente på 5,1 pct. p.a.,  mens indfrielseskursen på indfrielsestidspun k- tet ville blive reguleret efter et af 4 alternativer. Indfrielsessummen kunne maksimalt blive kurs 170. Ligningsrådet blev a nmodet om at tage stilling til, hvorvidt obligationerne ville være blåstemplede. Lignin   gsrå det fandt at obligationerne var blåstemplede, men under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obliga-

14 tionerne så ville være sortstemplede. Reference(r) Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 Henvisning(er) til vejledninger Ligningsvejledningen A.D.2.3.1.2 Spørgsmål Spm.1: Kan  Ligningsrådet  bekræfte,  at  den  variable  præmie  på  O1  er  en  kursgevinst  i  Kursgevinstlovens forstand og at præ  mien dermed er skattefri, i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt? Spm. 2: Kan Ligningsrådet bekræfte, at en konstateret forskel mellem erhvervelseskursen (f.eks. kurs 115) og indfrielseskursen på obligationstypen  O2 er en kursgevinst i kursgevinstlovens forstand og at forskelsbeløbet dermed er skattefrit, i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt? Svar Spm. 1: Ja, se styrelsens indstilling. Spm. 2: Ja, se styrelsens indstilling. Beskrivelse af de faktiske forhold Et selskab (A) ønsker at udstede et antal strukturerede obligationer. Obligationerne udstedes i he n- hold til et af A udarbejdet »programme memorandum« og noteres på den irske fondsbørs (Irish Stock Exchange) og herefter på Københavns Fondsbørs efter reglerne om gensidig ane   rkendelse. Efter  udstedelsen  erhverves  alle  obligationer  af  et  selskab  (B)  til  kurs  100,  hvorefter  de  gener- hverves samme dag af A til kurs 100. Obligationerne påtænkes markedsført over for en bred kr eds af investorer, herunder private inve- storer, i Danmark gennem en eller flere lokale formidlere (normalt danske banker) som tilbud om køb (»book -building«) i en periode på 6 uger. De lokale formidlere vil være nogle af A uafhængige parter og ikke egentlige agenter for A. Ved tilbudsperiodens udløb angiver de lokale formidlere, på baggrund af interessen for de ti  lbudte obligationer,  hvor  mange  obligationer  de  ønsker  at  erhverve.  Obligationerne  skal  indledningsvis erhverves af de uafhængige danske fina  nsielle formidlere til en markedsføringskurs,  ex. kurs 115, hvorefter de vil blive videresolgt til investorerne til en tilsvarende eller højere kurs (en højere pris vil inkludere eventuelle yderligere distributionsomkostninger). Denne anmodning vedrører den sk attemæssige behandling af danske investorer, som erhve  rver 2 obligationstyper der påtænkes udstedt som anført, i det følgende benævnt O1 og O2. O1 og O2 kan beskrives som følger: a. Obligationstype O1 O1 er en obligation med en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en fast nominel årlig re n- tesats, der opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf. Kursg evinstlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er afhængigt af størrelsen af en præmie, jf. nærmere nedenfor, men er ma k- simeret  i  selve  obligationen  til  kurs  170.  Den  nominelle  rente  på  obligati onen  vil  derfor  være  5,1 pct. p.a. (forudsat at mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct.).

15 I obligationens løbetid (eller alternativt først ved obligationens udløb) modtager investor et     beløb svarende til den nominelle rente af obligationen. På obligationens udløbsdag betales hovedstolen  (kurs 100) med tillæg  af påløbne  renter og med tillæg af en præmie, som er reguleret af og direkte knyttet til prisudviklingen i et af følgende 4 a l- ternativer: (i) et bestemt offentliggjort aktieindex (ii) udvalgte aktier (iii) en pulje af udvalgte aktier, eller (iv) en pulje af udvalgte offentliggjorte aktieindex Præmien  afhænger  af  udviklingen  i  aktieindexet  /  aktierne  /  aktiepuljerne  /  aktieindexpul jerne, dog således at præmien kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af obligationens hovedstol. Det vil derfor  ikke  være  muligt  på  udstedelsestidspunktet  at  bestemme  størrelsen  af  den  var iable  præmie. Såfremt  præmien  bliver  0  kr.,  vil  investor  (hvis der     bortses  fra  den  nominelle  rente)  konstatere  et tab, idet investor har erhvervet fordringen til kurs (i eksemplet) 115. O1 er et samlet produkt, hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges. b. Obligationstype O2 O2 er en obligation med en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en nominel årlig rentesats der opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf. Kursgevins tlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er fastsat til kurs 170, men reduceres med et variabelt fradrag, jf. nærmere nede   n- for, idet indfrielsesbeløb dog ikke kan være mindre end kurs 100. Den nominelle rente på obligati o- nen vil derfor være 5,1 pct. p.a. (forudsat at mindsterenten på udstedelse   stidspunktet er 3 pct.). I obligationens løbetid (eller alternativt ved obligationens udlø  b) modtager investor et beløb sv a- rende til den nominelle rente af obligationen. På obligationens udløbsdag betales kurs 170 med tillæg af påløbne renter og med fradrag af en v a- riabel, som er reguleret af og direkte knyttet til prisudviklingen i et af følge nde 4 alternativer: (v) et bestemt offentliggjort aktieindex (vi) udvalgte aktier (vii) en pulje af udvalgte aktier, eller (viii) en pulje af udvalgte offentliggjorte aktieindex Det variable fradrag afhænger af udviklingen i aktieindexet / aktierne / aktie  puljerne / aktieindex- puljerne, dog således at fradraget kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af obligati onens hovedstol (kurs 100). Det vil derfor ikke være muligt på udstedelsestidspunktet at bestemme størrelsen af det variable fradrag. Såfremt fradrag et udgør 70 pct. af obl igationens hovedstol, vil investor (hvis der bortses  fra  den  nominelle  rente)  konstatere  et  tab,  idet  investor  har  erhvervet  fordringen  til  (i  ek- semplet) kurs 115. O2 er et samlet produkt, hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges. Forespørgers opfattelse Både spørgsmål 1 og 2 besvares: Ja. Ligningsrådet har gennem tiden taget stilling til blåstemplingen af en række produkter. I den o f- fentliggjorte praksis findes imidlertid ikke en stillingtagen til et produkt, som det her omhandlede. Efter vor opfattelse er den skattemæssige kvalifikation og behandling af O1 og O2 ens. Begge obl  i-

16 gationstyper   indeholder   dels   en   fast   hovedstol,   dels   en   fast   rente   og   dels   et   variabelt   tillæg til/fradrag fra hovedstolen ved indfrielse på obligationens udløbs  dag, som udgør en integreret del af obligationen, og som ikke skattemæssigt kan betegnes som en rente. Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 har følgende ordlyd: »Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige  indkomst,  medmindre  fordringen  forrentes  med  en  pålydende  rente,  der  er  lig  med eller  højere  end  mindsterenten  efter  §  38  på  tidspunktet  for  debitors  påtagelse  af  fo   rpligtelsen,  jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den høje ste tilsagte indfrielsessum.« a. Rente eller kursgevinst Det variable afkast på O1 og O2 i form af enten en præmie eller et fradrag skal efter vor opfattelse skatteretligt behandles som en kursgevinst og ikke som en rente. I UfR 1960.589 H tilsluttede Høje steret sig Finansministeriets opfattelse, hvorefter statsskattelo- vens § 6, stk. 1e ".kun antages at hjemle fradrag af renter efter sædvanlig sprogbrug (nominel re  n- te), omfattende ydelser, beregnet med en fastsat procentdel af det til enhver tid skyldige beløb". En rente er herefter i skatteretlig henseende blevet defineret som en periodisk ydelse, der erlægges som vederlag for rådigheden over et pengebeløb, og som beregnes for en given peri  ode som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld . Af skattemyndighedernes praksis synes det tillige at fremgå, at det er en yderligere forudsæ   tning for at kvalificere et beløb som en rente, der opfylder mindsterentekravet, at denne kan fastsættes i forvejen, jf. nærmere TfS 1989,249, TfS 1989,288 og SKM   2003,409 og SKM 2003,410. Som det fremgår ovenfor vedrørende O1 og O2 er præmien, henholdsvis fradraget, ikke en peri o- disk  ydelse,  men  en  éngangsydelse,  der  forfalder  på  indfrielsestidspunktet.  Præmien/fradraget  b  e- regnes endvidere ikke for en given periode som en procentdel af hovedstolen. Endelig er det ikke muligt at fastsætte størrelsen af præmien/afdraget, før umidde lbart forud for indfrielsestidspunktet. Præmien, henholdsvis fradraget, opfylder derfor ikke den skatteretlige rentedefinition, jf. ove  nfor. b. Kursgevinstlovens § 14, stk. 4 O1 og O2 er efter vor opfattelse ikke omfattet af de supplerende krav der stilles til variabelt for- rentede fordringer i Kursgevinstlovens § 14, stk. 4. Bestemmelsen har følgende ordlyd: »En fordring med variabel rente [min fremhævning] omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring a   n- ses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medf ø- rer, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.   « At  bestemmelsen  alene  gælder  fordringer,  hvor  renten  er  variabel  fremgår  som  anført  direkte  af selve  lovteksten.  Dette  følger  endvidere  forudsætningsvis  af  Ligningsvejledningen  2004,  afsnit A.D.2.3.1.2  om  variabelt  forrentede  fordringer,  som  gengiver  bemærkningerne  til  §  14  i    L  194 96/97: Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vu r- dering. Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer [min fre m- hævning]. Hvis den pålydende rente f.eks. va   rierer [mine fremhævninger] i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativt begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordri   ngen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

17 Den pålydende renten for såvel O1 som O2, som denne er defineret i UfR 1960.589 H og senere administrativ praksis, er ikke er variabel, men derimod en fast nominel rente svarende til mindste- renten (i eksemplet 5,1 pct.). c. Konklusion For såvel O1 som O2 gælder det, at debitor maksimalt skal tilbagebetale kurs 170 på obligatione r- ne. Den højst tilsagte indfrielsessum er dermed kurs 170. Såfremt den nominelle rente af hovedst  o- len fastsættes som en årlig rente svarende til den på udstedelses tidspunktet fastsatte mindsterente- sats  multipliceret  med  kurs  170,  vil  mindsterentekravet  efter  vor  opfattelse  være  opfyldt  for  såvel O1 som O2. Antages  det,  at  mindsterenten  på  udstedelsestidspunktet  er  3  pct.,  er  mindsterentekravet  opfyldt med en nominel årlig rente af hovedstolen på mindst 3 pct. x kurs 170, d.v.s. 5.1 pct. En privat investor vil følgelig  - i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 i øvrigt er opfyldt - efter vor opfattelse, være skattefri af det aktieindeksbaserede tillæg t il hovedstolen bereg- net som præmie/fradrag i forhold til fastsat indfrielseskurs på henholdsvis O1 og O2. Styrelsens indstilling og begrundelse Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer heru n- der obligationer, pantebreve og gældsbreve, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det er styrelsens vurdering, at den kursgevinst, der måtte konstateres ved indfrielse eller salg af hhv. O1 og O2 er omfattet af kursgevinstlovens § 1. Det der sker på obligationens udlø  bsdag (O1 og O2) er en regulering af det beløb oblig ationerne skal indfries til. En konstateret kursgevinst på hhv. O1 og O2 vil være omfattet af kursgevinstlovens regler. For at kursgevinsten på O1 og O2 skal være skattefri, skal obligationerne opfylde mi   ndsterenten i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (fast forrentede) eller stk. 4 (variabelt forrentede). Da obligationerne udstedes med en fast rente er de derfor omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Det følger af kursgevinstlovens § 14, stk.  2 (som gælder for personer), at en kursgevinst ikke skal medregnes til indkomstopgørelsen, når fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen. De   n pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielse ssum. Det følger af det oplyste, at begge obligationer forrentes med en rente på 5,1 pct. p.a., samt at der maksimalt kan ske indfrielse til kurs 170. Mindsterenten er på nuværende tid   spunkt indtil der offentliggøres en ny 3 pct. p.a. Obligationernes reelle pålydende rente beregnes således: (5,1 / 170 )* 100 = 3 pct. Da obligationernes reelle rente er 3 pct. p.a. og mindsterenten er 3 pct. p.a., så opfylder obligat io- nerne  betingelsen  i  kursgevinstlovens  §  14,  stk.  2,  og  en  kursgevinst  for  personer  vil  derfor  være skattefri. Styrelsen har ved sin besvarelse forudsat, at renten ikke modregnes i reguleringen af indfrielses- summen. Det er efterfølgende oplyst af rådgiv  er, at renten udbetales årligt. Alternativet med en samlet u d- betaling af renten på indfrielsestidspunktet vil derfor ikke blive anvendt.

18 Styrelsen har i sin indstilling derfor ikke behandlet den oplyste alternative renteudbetaling. Besva- relsen af den bindende forhåndsbesked omfatter derfor ikke den alternative renteudbet aling, såfremt denne vælges. Det skal bemærkes, at skattefriheden for personer forudsætter, at obligationerne ikke vil være o m- fattet af kursgevinstlovens § 13 (pengenæring), § 15 (erhvervels  e for lånte midler) eller § 16 (fo r- dringer i fremmed valuta). Styrelsen indstiller med baggrund i ovenstående, at der svares ja til spørgsmål 1 og spørg smål 2. Ligningsrådet tiltræder indstillingen Spørgsmål 23: Kan skatteministeren bekræfte, at der er e  n række internationale finansielle institutioner, der i et forsøg  på  at  underm  inere  de  nye  regler  for  beskatning  af  obligationer  udstedt  af  hedgeforeninger o.l., har udstedt forskellige indekserede obligationer, der markedsføres som blåstemplede obligati  o- ner, hvor indekstillægget er skattefrit for personlige investorer, men på grund af ligningsrådets fo r- udsætning  i  den  bindende  forhåndsbesked  SKM  2005   -140  LR:  »under  den  forudsætning,  at  den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede« er sortstemplede, og kursgevinsten dermed skattepligtig for personlige investorer, da der  netop  er  indbygget  den  pågældende  modregning?  Som  eksempel  kan  nævnes:  Fondsk oderne DK 0003455129, DK 0003454155,  DK 0003455046 og DK 0003454908. Der er ifølge Fondsbø  r- sens  hjemmeside  udstedt  for  mere  end  2  milliarder  kr.  nominelt  af  de  pågældende  obligationer. Blandt andet Sydbank markedsfører s å danne papirer. Svar: Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende: Det kan ikke udelukkes, at fremsættelsen af L 98 har bevirket, at udstedere af finansielle produ  k- ter har udstedt nye produkter før ikrafttrædelsen af L 98, så disse produkter kunne være blåstempl e- de obligationer og undgå at være omfa   ttet af beskatning i henhold til L 98. Told- og Skattestyrelsen har oplysninger om  enkelte produkter, som  er omfattet af forbeholdet i spm. 18. På nuværende tidspunkt kan Told   - og Skattestyrelsen ikke bekræfte, at en række internat i- onale finansielle institutioner forsøger på at undermi  nere de nye regler for beskatning af obligatio- ner Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge omfanget af de produkter, der er omfattet af forbeholdet i spørgsmål 18. Der henvises til b  esvarelsen af spørgsmål 18.