Skatteministeriet                                                                        J.nr.  2004-411-0039

Den

 

 

 

 

 

Til

                Folketingets Skatteudvalg

 

 

L   98- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger).

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer kommentar til Forsikring og Pensions henvendelse af 15. april 2005 (L. 98 – bilag 5).

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                    Kristian Jensen

                                                                                                                         

 

 

 

                                                                                                /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentar til Forsikring og Pensions henvendelse af 15. april 2005 (L. 98 – bilag 5).

 

Henvendelsen kritiserer lovforslaget på forskellige punkter. Disse nummereres i det følgende.

 

I. Forsikring og Pension anfører, at en ophævelse af de særlige skatteregler for PAL-foreninger isoleret set ikke er tilfredsstillende.

 

I forbindelse hermed anfører Forsikring og Pension i slutningen, at lovforslaget – i modsætning til, hvad der fremgår af bemærkningerne - vil have både økonomiske og administrative konsekvenser for de selskaber, som har etableret en PAL-forening, bl.a. fordi der skal bruges ressourcer, både administrative og økonomiske på at omdanne foreningen.

 

Hertil bemærkes:

 

I bemærkningerne til L. 98 anføres følgende:

 

”Forslaget betyder, at den almindelige regel for akkumulerende foreninger [dvs. investeringsselskaber] bliver, at beviserne i foreningen lagerbeskattes, og at foreningen er skattefri, men dog således, at der indeholdes udbytteskat af danske udbytter, der betales til foreningen med 15 pct. Hvis de særlige regler for PAL-foreninger opretholdes uændret ved siden af, vil det betyde, at der ved siden af de almindelige regler for akkumulerende foreninger findes et særligt sæt regler for akkumulerende foreninger, hvor beviserne hovedsagelig sælges til personer med bopæl i Danmark, hvor handlerne kun kan formidles af danske pengeinstitutter m.v., og som yderligere har den fordel, at der ikke indeholdes udbytteskat på 15 pct. I lyset af EF-traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed er dette en betænkelig fortrinsstilling, som ikke kan begrundes med generelle principper, og det foreslås derfor, at  de særlige skatteregler for PAL-foreninger bortfalder fra og med 2006.”

 

De særlige regler om PAL-foreningers beskatning ophæves altså af hensyn til traktatens regler om kapitalens frie bevægelighed.

 

II. Forsikring og Pension vil gerne have fremsat et lovforslag allerede i indeværende folketingssamling om forenklet opgørelse for investeringer i unoterede aktier igennem kommanditselskaber. 

 

 

Hertil bemærkes:

 

Forsikring og Pension har tidligere fået tilsagn fra regeringen om fremsættelse af forslag om dette emne i 2005/2006. Det lader sig af tidsmæssige grunde ikke gøre at fremskynde dette. Jeg kan derfor ikke imødekomme ønsket.

 

III. I stedet for de hidtidige regler om PAL-foreninger indeholder forslaget regler om udloddende foreninger med forenklet opgørelse, som foreningerne kan benytte sig af. Forsikring og Pension spørger i sin henvendelse om, hvad det vil sige, at tab ikke kan fremføres i udlodningsopgørelsen.

 

Hertil bemærkes:

 

Det er kun i udlodningsopgørelsen, at tab ikke kan fremføres. Underskud kan godt fremføres ved opgørelsen af selve PAL-skatten efter reglerne herom i pensionsafkastbeskatningsloven, og det er det, der er interessant for de PAL-skattepligtige.

 

IV. Efter lovforslaget gælder, at en minimumsudlodning (fra en udloddende investeringsforening), der ikke rent faktisk udloddes, lægges til anskaffelsessummen. Herved undgås den dobbeltbeskatning, der ellers kunne opstå som følge af lovforslagets regel om, at hele minimumsudlodningen beskattes, uden hensyn til om den rent faktisk udloddes. Forslaget gælder de realisationsbeskattede, som ikke er omfattet af reglerne om næring, men er bl.a. overført til også at gælde næringsbeskattede. Forsikring og Pension mener, at  ”såfremt en ændring findes nødvendig for næringsskattepligtige, bør den også indarbejdes vedrørende opgørelsen af fradragsbegrænsningen”.

 

Hertil bemærkes:

 

Fradragsbegrænsningen gøres gældende overfor livsforsikringsselskabers fradrag for hensættelser, idet den sikrer, at selskabernes skattefri indkomst fra investeringsbeviser i udloddende foreninger fortrinsvis benyttes til hensættelser til de forsikrede, således at fradraget for hensættelser nedsættes med det skattefri beløb. Herved sikres, at selskaberne rent faktisk stilles, som om de lagerbeskattes. 

 

Formelt set er livsforsikringsselskaberne imidlertid realisationsbeskattede, således at tillægget for minimumsudlodning, der rent faktisk ikke udloddes, også gælder livsforsikringsselskaber. På denne måde er den allerede indarbejdet i fradragsbegrænsningen.

 

Der henvises nærmere til et bilag til denne kommentar, som jeg har bedt departementet udarbejde.

 

 

V. Gevinst og tab på investeringsselskaber beskattes efter lagerprincippet, og for indkomstskattepligtige anføres, at gevinst og tab tages til indtægt i det følgende år. Det skyldes sammenhængen med reglerne for udloddende foreninger, hvor en tilsvarende tidsforskydning gør sig gældende. Forsikring og Pension mener imidlertid, at det er mest hensigtsmæssigt for selskaberne, at lagerbeskatningen tages til indtægt i samme år, og beder om en særlig undtagelse for sig.

 

Hertil bemærkes:

 

Jeg er ikke tidligere blevet præsenteret for dette ønske, og jeg mener ikke, at jeg på det foreliggende kan tage stilling til forslaget. Jeg har imidlertid intet imod at overveje nærmere, hvad der taler for og hvad der taler imod, evt. i forbindelse med overvejelserne i forbindelse med det omtalte lovforslag om en forenklet opgørelse ved investering i unoterede aktier.

 

VI. Efter forslaget skal værdien af et investeringsselskab ved årets udgang opgøres til tilbagekøbsværdien med visse præciseringer. Man har derved søgt at komme så nær som muligt til den normale værdiopgørelse i investeringsforeninger.  Forsikring og Pension beder om at måtte få lov til at anvende lukkekurs i stedet.

 

Hertil bemærkes:

 

Det er et begreb, som man ikke før er blevet præsenteret for, og det er ikke muligt på det foreliggende at vurdere, hvad det egentlig indeholder.

 

Jeg kan derfor ikke imødekomme ønsket i forbindelse med nærværende lovforslag. Ønsket vil dog tilsvarende indgå i mine overvejelser i forbindelse med det kommende lovforslag om en forenklet opgørelse.

 

VII. Efter forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov § 2 a, stk. 9, gælder reglerne om skattefrihed og lagerbeskatning ikke selskaber, som et andet selskab øver en væsentlig indflydelse på.

 

I bemærkningerne (almindelige bemærkninger, 1 a) anføres herom følgende:

”Danmark bør undlade at virke som skattelyland i forhold til udlandet. Som følge heraf omfatter et investeringsselskab ikke selskaber, som kontrolleres i et omfang,  der i forholdet Danmark - udlandet vil medføre tvungen sambeskatning,”

 

Forsikring og Pension ønsker § 2 a, stk. 9, begrænset således, at det ikke omfatter (akkumulerende) investeringsforeninger, som et andet selskab øver en væsentlig indflydelse på.

 

Hertil bemærkes:

 

Det er hele tanken i lovforslaget, at reglerne skal være ens for danske og udenlandske selskaber, og i givet fald skal begrænsningen også gælde, når et udenlandsk selskab øver væsentlig indflydelse på en dansk akkumulerende investeringsforening. Men herved kan Danmark kritiseres for at virke som skattelyland i forhold til udlandet og hele formålet med § 2 a, stk. 9, vil forspildes. Jeg kan derfor ikke imødekomme ønsket. 

 

VIII. Endelig foreslår Forsikring og Pension ændringer i CFC-skattereglerne idet man hellere vil have lagerbeskatning af CFC selskabernes aktier fremfor de gældende regler, som man synes er administrativt tunge.

 

Hertil bemærkes:

 

Dette lovforslag vedrører ikke CFC-reglerne, og jeg ønsker derfor ikke i denne sammenhæng at gå ind i en vurdering af ønsket.

Bilag vedrørende IV

 

I det følgende redegøres for sammenhængen mellem fradragsbegrænsningen og tillægget til anskaffelsessummen fra ikke udloddet minimumsudlodning hos udloddende  investeringsforeninger

 

Fradragsbegrænsningen, der gøres gældende overfor livsforsikringsselskabers fradrag for hensættelser til de forsikrede, består af livsforsikringsselskabets skattefrie indkomster og fremkommer som forskellen mellem en driftsmæssig opgjort fortjeneste og de beskattede indtægter. (Udtrykket ”en driftsmæssig fortjeneste” er et udtryk, der er valgt for at lette den pædagogiske fremstilling)

 

Den driftsmæssige fortjeneste opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem lagerværdierne ved årets begyndelse og ved årets slutning. I den driftsmæssige fortjeneste indgår endvidere faktiske udbytter.

 

De beskattede indtægter består bl.a. af den skattepligtige avance på værdipapirer (opgjort efter realisationsmetoden) samt de skattepligtige udbytter. Ved opgørelsen af den skattepligtige avance lægges efter forslaget den ikke udloddede minimumsudlodning til anskaffelsessummen. I udbyttedefinitionen indgår efter forslaget minimumsudlodningen, også selvom den ikke udloddes.

 

Virkningen kan illustreres med følgende abstrakte eksempel.

 

Et investeringsbevis i en udloddende forening købes af et livsforsikringsselskab den 1. januar for 100 og sælges 31. december for 150 med fuld beskatning efter realisationsprincippet. Minimumsudlodningen pr. 1. april opgøres til 25

 

Forslaget:

Den driftsmæssige fortjeneste er 150 – 100 = 50

Ved opgørelsen af den skattepligtig fortjeneste lægges minimumsudlodningen efter forslaget til anskaffelsessummen, der herefter udgør 125. Den skattepligtige avance udgør herefter 150 – 125 = 25. Hertil skal lægges minimumsúdlodningen på 25. De beskattede indtægter udgør herefter 50.

Fradragsbegrænsningen udgør 50 – 50 = 0

 

Gældende ret:

Efter gældende ret skal minimumsudlodningen udloddes, således at den driftsmæsige værdi ved årets udgang kun er 125

Den driftsmæssige fortjeneste er 125 – 100 = 25. Hertil skal læges den faktiske udlodning på 25, i alt 50

Den skattemæssige fortjeneste er er 125 – 100 = 25. Hertil skal læges den faktiske udlodning på 25, i alt 50

Fradragsbegrænsningen udgør 50 – 50 = 0

 

Forslag og gældende ret fører altså til samme resultat. Der synes derfor ikke at opstå nogen dobbeltbeskatning, som følge af, at minimumsudlodningen beskattes, selvom den ikke udloddes.

 

Til forståelse af eksemplet bemærkes yderligere, at den ikke udloddede minimumsudlodning lægges til primoværdien. Den påvirker ikke ultimoværdien, hverken i samme år eller i året før.