Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0041   Den 2005-311-0077 Til Folketingets Skatteudvalg L 94 og L 95 - Forslag til Lov om beskatning af søfolk og forslag til lov om æn- dring af tonnageskatteloven. Jeg skal til skatteudvalgets orientering meddele, at Kommissionens tidsfrister for god- kendelse af ovennævnte foranstaltninger efter statsstøttereglerne nu er udløbet. Foranstaltningerne blev notificeret den 21. januar 2005. Efter bestemmelserne i art. 4, stk. 5, i Rådets forordning nr. 659/1999 (den såkaldte procedureforordning), betragtes en anmeldelse som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden to måneder fra modt a- gelsen af anmeldelsen anmoder om yderligere oplysninger. Dette er ikke sket. Efter den nævnte artikels stk. 6 anses støtten for at være godkendt af Kommissionen, hvis Kom- missionen ikke inden for tomånedersperioden har vedtaget en beslutning. Dette er he l- ler ikke sket. Medlemsstaten kan herefter gennemføre de pågældende foranstaltninger efter i forvejen at have givet Kommissionen meddelelse herom, medmindre Kommissionen vedtager en beslutning i henhold til bestemmelsen i art. 4 inden for en frist på 15 arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen. Den nævnte meddelelse blev afgivet den 23. marts 2005. Der er ikke modtaget nogen form for reaktion fra Kommissionen, og de notificerede statsstøtteforanstaltninger kan hermed iværksættes. Kristian Jensen /  Birgitte Christensen