Skatteministeriet
J.nr. 2004-711-0041
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 94- Forslag til Lov om beskatning af søfolk .
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2 og 3 af 15. marts 2005.
Kristian Jensen
/ Erik Jørgensen
Side 2
Spørgsmål 2:
Mener ministeren, at vi skal have en lovgivning, der forbyder danske søfolk at melde
sig ind i den fagforening, som de har lyst til at melde sig ind i, og at få den overen s-
komst, som de ønsker at være underlagt?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med eksistensen af en lovgivning, der skulle forbyde danske søfolk
at melde sig ind i den fagforening, de måtte have lyst til at være medlem af. Der hent y-
des i spørgsmålet formentlig til bestemmelserne om kollektive overenskomster i § 10 i
lov om Dansk Internationalt Skibsregister, men den omfatter ikke søfolk med bopæl i
Danmark.
Lov om Dansk Internationalt Skibsregister er ikke mit ressort, men økonomi - og er-
hvervsministerens. Lovforslag L 94 omhandler beskatning af søfolk og ikke spørgsmål
om indgåelse af kollektive overenskomster. Jeg har derfor ingen kommentarer til det
stillede spørgsmål.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren ændre lovforslaget for at imødegå det
potentielle skattehul, som er om-
talt i et af høringssvarene?
Svar:
Jeg savner en præcisering af, hvad det er for et potentielt skattehul, som man ønsker
min stillingtagen til.
Jeg har bemærket mig, at LO i sit høringssvar bl.a. skriver, at det ved nærlæ
sning af
lovforslaget ikke kan udelukkes, at søfarende på danske skibe under udenlandsk flag og
herunder bekvemmelighedsflag vil kunne anvende DIS-reglerne, når disse skibe er i
tonnageskatteordningen.
Hvis det er dette, der henvises til i spørgsmålet, e r svaret, at det ikke er korrekt, jf. mine
kommentarer på side 14 i den trykte udgave af lovforslaget. Det er fortsat en betingelse
for anvendelse af DIS-skattereglerne, at skibet er optaget i DIS. Herved adskiller lov-
forslaget sig ikke fra de regler, der hidtil har været gældende. Skibe registreret i DIS er
berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.