Til lovforslag nr. L 94
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2005
2. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om beskatning af søfolk
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-
5. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 6.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 4. marts 2005.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 162 fra folketingsåret 2004 -05,
1. samling. Udvalget har fået omdelt de t materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L
162, herunder de høringssvar, som skatteministeren sendte til udvalget.
Høring
Et udkast til L 162 fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 1. november 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret
2004-05, 1. samling, alm. del bilag 31. Den 17. januar 2005 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget, jf. L 94 bilag 1. Nærværende lovforslag har ikke
været sendt i fornyet høring.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Søfartens
Ledere. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Deputationer
Endvidere har Søfartens Ledere mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.