Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 94:
Forslag til lov om beskatning af søfolk. Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 4/3 2005. Betænkning 13/4 2005. Anden behandling 12/5 2005. Tillægsbetænkning 24/5 2005).

Der var stillet 1 ændringsforslag i tillægsbetænkningen. Uden for tillægsbetænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Ændringsforslaget sattes først til forhandling.

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.

Forhandling

Jeg må jo sige, at vi på skatteområdet er ved at nærme os en bananrepublik.
     I forgårs havde vi en forhandling her i Folketingssalen om omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, en fond, der omfatter ca. 8,7 mia. kr., hvor vi ikke kunne få en redegørelse for, hvad de skattemæssige konsekvenser af det pågældende lovforslag egentlig talt indebar. Vi kunne simpelt hen ikke få svar på, hvad skatteeffekten var af det, der blev vedtaget i forgårs.

     I dag har vi et lovforslag til behandling om beskatning af søfolk, hvor vi flere gange har spurgt til en bestemt paragraf. Hvad betyder den paragraf? Hvor mange skibe er omfattet? Hvor mange penge kommer der ind via den beskatning? For dem, der er lidt mere teknisk interesseret: Det er noget, der hedder begrænset skattepligt. Der kan vi heller ikke få nogen svar. Til sidst får vi et svar fra skatteministeren, der siger, at det formentlig er nogle ganske få skibe, der er omfattet, og at det drejer sig om i alt 30 sådanne søfolk, som efter bedste skøn er omfattet af denne her begrænsede skattepligt. Det er klart, at en skattelov vedrørende 30 søfolk jo ikke er noget voldsomt.
     I dag, hvor vi spørger endnu videre ind til, hvad det her drejer sig om, får vi at vide, at det ved man ikke noget om, og økonomi- og erhvervsministeren må også sige, at det ved man ikke noget om. Men man kan dog oplyse, at der i alt er 490 skibe med en tonnage på over 100 t, som er danskejede, men ikke under dansk flag. Altså 490 skibe, hvor der muligvis og med stor sandsynlighed er søfolk, der er omfattet af paragraffen om begrænset skattepligt. Skatteministeren ved ikke, hvor meget det drejer sig om. Skatteministeren mener, det drejer sig om 30 søfolk på de skibe, og erhvervsministeren oplyser, at der er 490 skibe, der muligvis er omfattet af den pågældende paragraf. Nu prøver jeg med det venlige: Er det ikke noget uklogt at fortsætte tredjebehandlingen af et lovforslag, hvor skatteministeren tror, at en paragraf omfatter 30 søfolk, og økonomi- og erhvervsministeren oplyser, at paragraffen muligvis omfatter 490 skibe. Det vil sige, at der skulle være 0,06 sømand pr. skib, hvis det var sådan, at der skulle være overensstemmelse? Jeg må spørge skatteministeren: Er vi ikke nødt til at være sikre på, hvad paragraffen om den begrænsede skattepligt faktisk omfatter, og hvor mange skibe og søfolk det omfatter?

Hr. Frank Aaens regnestykke lyder selvfølgelig som et meget spændende regnestykke med 0,06 søfolk pr. skib. Sandheden er jo, at regnestykket går på, hvor mange af de søfolk, der er om bord på skibene, der er omfattet af denne særlige paragraf. Det siger ikke noget om, hvor mange søfolk der er på skibene. Det siger noget om, hvor mange søfolk der er omfattet af denne særlige paragraf.
     Vi har naturligvis besvaret de spørgsmål, der er fra hr. Frank Aaens anvisninger, ud fra den viden, som ligger bl.a. i Søfartstyrelsens mønstringsstatistikker. Men det har intet at gøre med vedtagelsen af dette lovforslag. Derfor mener jeg ikke, at der er usikkerhed om det, og derfor kan jeg naturligvis kun støtte, at vi vedtager lovforslaget her ved tredjebehandlingen.

Det er altså fantastisk, at vi stiller et spørgsmål gentagne gange under udvalgsbehandlingen, gentager spørgsmålet under tredjebehandlingen, og så får vi bare at vide, at det er noget sludder, hr. Frank Aaen står med, og vi skal bare fortsætte.
     Lad mig lige igen gentage: Det svar, vi har fået fra skatteministeren vedrørende begrænset skattepligt for søfolk, siger, at det er meget svært, nærmest umuligt at sige noget om det, men skatteministeren antager, at der er 30 søfolk, som er omfattet af reglen om begrænset skattepligt.
     Når vi spørger, hvor mange skibe det her drejer sig om, og det drejer sig om skibe, der ledes fra Danmark eller er ejet i Danmark, men er under udenlandsk flag, så får vi i dag her til morgen at vide, at der er i alt 490 skibe, der muligvis er omfattet af reglerne, men vi kan ikke få mere nøjagtigt at vide, hvad det drejer sig om. Altså, med 490 skibe er det altså uanset hvad mere end 30 søfolk.
     Derfor bliver vi nødt til at have svar i dag, ellers bliver vi nødt til at få afbrudt forhandlingen. Vi kan ikke vedtage et skatteforslag, hvor vi ikke aner, hvad det drejer sig om.

Jeg kan ikke vide, om hr. Frank Aaen aner, hvad det drejer sig om, men jeg ved i hvert fald, at et stort flertal i udvalget har afgivet betænkning på at få vedtaget lovgivningen her.
     Det, der er sagen, er, at der som sagt kan være andre end dem, der er omfattet af paragraffen, der er ansat på skibene. Jeg håber, hr. Frank Aaen vil bekræfte, at der naturligvis kan være langt flere folk på skibene end dem, der er omfattet af lige netop denne paragraf.

     Så er spørgsmålet: Hvorfor har vi ikke et præcist antal? Ja, det skyldes ganske enkelt, at de, der er omfattet af paragraffen, er bruttobeskattede. Det vil sige, at der ikke bliver indgivet en selvangivelse, de er ikke forskudsregistrerede, de er bruttobeskattede fra redernes side, og det betyder, at vi ikke har mandtal over dem.
     Hr. Frank Aaen spørger efter et svar, som vi ikke ligger inde med, men det afhænger ikke af det, og det er et fornuftigt lovforslag, som vi bør vedtage ved tredjebehandlingen her om et øjeblik.

Nu må jeg altså tale til ministerens opland, Venstre og De Konservative. Mener Venstre og De Konservative i fuldt alvor, at vi her i Folketinget kan vedtage en skattelov, hvor vi ikke ved, hvor mange penge den giver, hvor vi ikke ved, hvor mange mennesker den omfatter, og hvor vi ikke ved, hvordan myndighederne har tænkt sig at finde ud af, om alle dem, der
i princippet er omfattet, faktisk betaler skat, for det fremgår jo også af svarene. Regeringen aner simpelt hen ikke en dyt om, hvorvidt de mennesker, der skal betale skat efter den lov, som nu bliver videreført i den nye lov, betaler skatten, og har ingen som helst indsigt i, hvilke skibe der i givet fald skulle kontrolleres. Jeg må bede ministeren om, at vi får afbrudt tredjebehandlingen, og det vil jeg gerne have sat til afstemning, indtil Folketinget kan få svar på de spørgsmål, der er, om, hvor mange det her lovforslag drejer sig om, hvor mange mennesker der omfattes af den her skattelov.

De mennesker, som det her lovforslag drejer sig om, er bruttobeskattede. Det betyder, at de hverken skal forskudsregistreres eller skal selvangives, og derfor har vi ikke et mandtal på dem.
     Når hr. Frank Aaen beder om at få afbrudt behandlingen, indtil vi har et mandtal, er det det samme som at sige, at lovforslaget slet ikke skal behandles, for det er som sagt bruttobeskattede personer.
     Derfor er hr. Frank Aaens spørgsmål besvaret ganske glimrende under udvalgsbehandlingen, og jeg forstår ikke, hvorfor hr. Frank Aaen fremturer med spørgsmål, som han allerede har fået svar på.

Hr. Frank Aaen for anden omgang.

Nu vil jeg igen bede Venstres og De Konservatives folketingsmedlemmer om at høre efter.
     Skatteministeren står heroppe og siger, at vi skal vedtage et lovforslag, selv om vi ikke ved, hvor mange mennesker det omfatter, og selv om vi åbenbart ikke har mulighed for at finde ud af, hvor mange mennesker det omfatter.
     Det kan Venstre og De Konservative da ikke være med til. Vi vil da ikke være med til at vedtage en skattelov, hvor vi ikke ved, hvem den omhandler, og vi ikke ved, hvordan vi kan kontrollere, at de, den omhandler, betaler deres skat. Så jeg må altså bede om, at vi får afbrudt behandlingen.

Der er nu af hr. Frank Aaen stillet forslag om at standse lovforslagets behandling og henvise det til fornyet udvalgsbehandling. Jeg skal åbne for en debat på korte bemærkninger om dette forslag.

Selv om vi efterhånden er vant til hr. Frank Aaens vanlige kærlighed til dramatik, så mener vi sådan set, at der overhovedet ingen grund er til at sende lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Vi mener, at de spørgsmål, der har været rejst under udvalgsbehandlingen, er blevet besvaret, og vi mener sådan set også, at de her supplerende svar, som ministeren lige nu har givet, netop er tilstrækkelige til, at vi kan vedtage lovforslaget.
     I øvrigt synes jeg, at man bør have sigtet på, hvad formålet er med lovforslaget, nemlig at forbedre ordningen for beskatningen af søfolk, og at det netop opnås med det her lovforslag. Hvad angår proceduren, mener vi afgjort, at lovforslaget har fået den behandling, det skal have.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning til procedurespørgsmål.

Det meste af lovforslaget støtter vi. Det har vi også sagt tidligere. Men når der henvises til, at skatteministeren har svaret her under tredjebehandlingen, så vil jeg bare gøre Venstres ordfører opmærksom på, hvad svaret gik ud på, nemlig at det spørgsmål, der er rejst, kendte ministeren ikke svaret på. Det er da ikke tilfredsstillende.

Hermed sluttede forhandlingen om forslaget om standsning af lovforslagets behandling og henvisning til fornyet udvalgsbehandling.

Afstemning

Forslaget om, at behandlingen af lovforslaget standses, og at det henvises til fornyet udvalgsbehandling, forkastedes, idet
45 (S, RV, SF og EL) stemte for, 61 (V, DF og KF) imod.

Vi genoptager herefter forhandlingen om lovforslaget.

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 66 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 40 (S, SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.