Den sidste sag på dagsordenen var:
11) Første behandling af lovforslag nr. L 94:
Forslag til lov om beskatning af søfolk. Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Ja, det her er så en anden større sag, hvor jeg gerne vil fremhæve et par elementer i lovforslaget, og det er, at vi nu ændrer på DIS-ordningen, og at vi forenkler sømandsfradraget.
     Indtil nu er beskatningen af søfolk gået efter tre pinde, altså de almindelige regler, som gælder for andre lønmodtagere, DIS-ordningen og sømandsfradragsloven, og det bliver nu forenklet, så det bliver gjort både gennemskueligt og til at forstå for den enkelte sømand.

Derudover fjernes dispensationssystemet, så det nu sker efter mere objektive kriterier. Af de grunde kan Venstre også støtte dette lovforslag.

Vi kan som udgangspunkt støtte forslaget, men finder også, at der er flere problemer deri, som vi må have afklaret under udvalgsarbejdet. Jeg skal ikke gentage de synspunkter, som hr. Peter Christensen fremkom med, men der er altså enkelte uklarheder om, hvordan reglerne nu også skal forstås, og hvilken retssikkerhed man har. Det er selvfølgelig helt afgørende, at det bliver afklaret i det videre forløb.
     Men ellers er det jo hensigtsmæssigt, at man får et regelsæt for danske søfolk, der sejler på skibe, der er omfattet af udenlandske tonnageskatteregler. Det er naturligvis ganske fornuftigt, men vi skal som sagt være sikre på, at reglerne også virker efter den hensigt, som er udgangspunktet.

Lovforslaget har til formål at tilpasse de danske regler om beskatning af søfolk til EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren.
     Med forslaget skabes der parallelitet mellem kravene til, hvornår et rederi kan omfattes af tonnageskatten, og hvornår besætningen kan høre under DIS-ordningen. Desuden forenkles reglerne om sømandsfradraget, bl.a. sådan at fradraget er af en fast størrelse. Med lovforslaget samles en række regler om beskatning af søfolk, som i dag er fordelt ud over tre love, i én samlet lov. Det er et forenklingsinitiativ, som Dansk Folkeparti glæder sig over, og som vi hermed vil kvittere for.
     Som jeg også sagde under det foregående punkt, falder Dansk Folkeparti jo ikke på halen, fordi EU kommer med nye regler, og derfor medvirker vi heller ikke pr. automatik til at implementere nye EU-regler. Men i det konkrete tilfælde finder vi ændringerne fornuftige, og vi støtter lovforslaget.

I Det Konservative Folkeparti kan vi tilslutte os de kommentarer, der allerede har været, bl.a. om det naturlige i at lave et sammenfald mellem tonnageskatteordningen og DIS-ordningen. Derudover kan vi tilslutte os den forenkling, der ligger i det faste fradrag, og også, at de dispensationsmuligheder, der før har været, nu erstattes med en nedsættelse af tonnagegrænsen og så til gengæld uden dispensationsmuligheder. Jeg kan så føle mig fristet til at sige til hr. Frank Aaen, at med hensyn til sandsugerne mener jeg faktisk, at det er ganske sagligt, at vi laver danske regler, der kan måle sig med reglerne i de andre lande, der også opererer på området, og at det her sådan set ikke ligger inden for det, vi bliver pålagt af EU, men netop er noget, som vi gør i forbindelse hermed og jo altså bl.a. for at sikre, at der er ens retningslinjer og dermed mulighed for, at det her erhverv ikke forsvinder til f.eks. Belgien eller Holland, som er de lande, der har lavet nye regler.

Lovforslaget indebærer, at tre love bliver sammenskrevet i én, så der opnås et regelsæt, der formodentlig gør, at sømændene bedre kan forstå, hvorfor de beskattes.
     Det Radikale Venstre er for forslaget, idet det rummer en forenkling og gør beskatningen af søfolk mere overskuelig.

Vi er grundlæggende positive over for forenklinger og sammenskrivninger af love. Jeg er helt enig i, at det i dag er umuligt at finde ud, hvordan beskatning af søfolk i virkeligheden sker retmæssigt.
     Men når det er sagt, kan vi under ingen omstændigheder være med til at sanktionere DIS-loven. DIS-loven går jo ud på, at rederierhvervet skal have en enorm fordel ved, at de kan få lov til at slippe for at betale skat for deres medarbejdere, det vil sige, at de kan udbetale nettoløn. Det er en støtte til rederierhvervet, som vi overhovedet ikke synes er en god idé - slet ikke - og det er i særdeleshed den del, som jeg også godt vil bede ministeren overveje i det her lovforslag.
     Skal vi virkelig fastholde den paragraf i DIS-loven, der forbyder, at udenlandske søfolk på danskejede, danskdrevne skibe må blive organiseret i den fagforening, der i øvrigt organiserer søfolk på danske skibe? Mener ministeren virkelig, at det er tidssvarende og i vor tid rigtigt og godt for integrationen og alt det, som regeringen ellers siger at den går ind for, at vi skal have en lovgivning, der forbyder danske fagforeninger at organisere og repræsentere udenlandske søfolk på danske skibe? Det synes jeg er den vigtigste diskussion at tage i den her sammenhæng.

     Så vil jeg desuden gøre opmærksom på, at der i høringssvarene er gjort opmærksom på et muligt stort skattehul i forbindelse med denne her lovgivning, og det er klart, at det vil vi bore i under udvalgsarbejdet. Et er, at man har en lov, som - hvad skal man sige - statsautoriserer, at man kan slippe for at betale skat under visse omstændigheder. Men hvis man derudover også laver et skattehul, der kan misbruges af rederne, så de slet, slet ikke betaler skat, må vi selvfølgelig undgå, at det bliver vedtaget i samme sammenhæng.
     Men det vigtigste for os er altså indretningen af DIS-loven og herunder den fagforeningsfjendske bestemmelse om, at søfolkenes organisation ikke må organisere alle søfolk. Det er i øvrigt en lov, som er kritiseret gentagne gange af ILO som værende i virkeligheden en overtrædelse af menneskerettighederne, organisationsretten og fagforeningsrettighederne.

Jeg skal igen starte med at takke for den positive modtagelse og for at have fået opbakning til her at foretage en regelforenkling. Der er sådan set ikke noget af det, der er blevet sagt omkring lovforslaget, som jeg finder anledning til at komme med bemærkninger til.
     Det eneste, jeg vil sige, er, at det grænser til hykleri at høre hr. Frank Aaen være fortaler for fagforeningsfrihed, når man i alle de år, hr. Frank Aaen har arbejdet i Folketinget, har arbejdet for at fastholde en fagforeningstvang på andre områder.
     Da jeg ikke er inde i ordningen i den paragraf om retten til at organisere sig eller retten til ikke at organisere sig, går jeg ud fra, at det er en diskussion, vi tager i udvalget.
     Men det undrer mig, at man fra Enhedslistens side nu pludselig er interesseret i foreningsfrihed, når man hidtil varmt har støttet foreningstvang.

Jeg synes, at ministeren skulle dokumentere, hvordan vi går ind for fagforeningstvang. Vi har hele tiden kæmpet for, at de ansatte skulle have mulighed for at kunne organisere sig i en fagforening, og vi har arbejdet for, at fagforeningsretten skal være ukrænket overalt. Så jeg synes, at ministeren skulle dokumentere sin påstand om, at vi skulle gå ind for fagforeningstvang.
     Der er nogle steder, hvor arbejdsgivere og fagforeninger har indgået en aftale om, at alle skal være organiseret på den pågældende arbejdsplads. Det er altså noget andet. Vi går ikke ind for tvang om, at man skal være medlem af en fagforening.

Hr. Frank Aaen leverede jo selv dokumentationen i sit indlæg ved at bekræfte den modstand, der har været imod at gøre op med de eksklusivaftaler, der har været med til at tvinge folk ind i fagforeninger. Så hr. Frank Aaen har sådan set selv leveret den dokumentation, som hr. Frank Aaen efterspurgte.

Der er tale om frivillige aftaler mellem en arbejdsgiver- og en lønmodtagerorganisation. Det er faktisk ikke sådan, at jeg synes, det er smukt, men det er nogle aftaler, der er indgået, og dem synes jeg ikke at regeringen skal blande sig
i. Jeg synes ikke, at regeringen skal blande sig i aftaleretten på arbejdsmarkedet, og det er det, det her drejer sig om. Men er ministeren enig i, at vi ikke kan have en lovgivning, der forbyder medlemmer, altså folk, der arbejder på et skib, at melde sig ind i den fagforening, de har lyst til at melde sig ind i, og få den overenskomst, som de ønsker at være underlagt?

Jeg har sagt til hr. Frank Aaen, at spørgsmålet omkring den paragraf i den her lov må vi tage under udvalgsbehandlingen. Men det er jo afslørende at høre, at hr. Frank Aaen altså mener, at det skal være frivilligt, at andre kan tvinge folk og bestemme, hvilken fagforening de skal være organiseret i; at man på den måde ikke respekterer fagforeningsfrihed, men bare ønsker at have det på det her område, for her passer det ind i hr. Frank Aaens kram. Så jeg synes, at hr. Frank Aaen selv har afsløret, at det er en meget ensidig frihed, som hr. Frank Aaen argumenterer for.

Vi siger tak til ministeren, og så går vi til anden runde. Hr. Frank Aaen som ordfører.

Først undrer det mig selvfølgelig, at ministeren fremsætter et lovforslag med en meget vidtgående bestemmelse vedrørende fagforeningsrettigheder uden at kende til bestemmelsen, men vi vender tilbage til det i udvalgsarbejdet, det er klart.

     Så vil jeg bare præcisere, at når en arbejdsgiver og hans ansatte vedtager en overenskomst, herunder vedtager, at på denne her overenskomsts område arbejder kun de, der er omfattet af overenskomsten, så er det en frivillig aftale, hvor jeg mener, at en liberal regering pr. definition skulle sige: Vi blander os ikke i aftalefriheden i det her land. Det er det, der er på dagsordenen. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man respekterer aftalefriheden på arbejdsmarkedet eller man ikke gør det.
     Så kan vi efterfølgende kritisere aftalerne. Det deltager jeg gerne i. Der er mange aftaler, jeg synes er meget forkerte, og som man burde lave om. Men jeg respekterer grundlæggende - det kan jeg forstå at ministeren ikke gør - aftalefriheden på det danske arbejdsmarked.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.