J.nr. SN 2001-101-
Den 4. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 40 ad L 93 - forslag til lov om ændring af lov om
planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægnings-
udvalg
Spørgsmål 40:
Hvor detaljerede forestiller ministeren sig at statens udmeldinger til kommuneplanlægningen i hove d-
stadsområdet skal foregå? Hvem skal foretage koordineringen mellem de forskellige ministerier, og hvo r-
ledes hænger disse statslige retningslinier sammen med aftalens tekst, hvor det for planlægningsområdet
bl.a. siges at den fysiske planlægning fremover bliver enklere og i højere grad baseres på inddr agelse af
borgere, virksomheder og interesseorganisationer i planlæ gningsprocessen?
Svar
For en stor del af de emner, som skal behandles i kommuneplanerne i hovedstadsområdet vil statens
udmeldinger have samme karakter og detaljeringsgrad, som i den øvrige del af landet.
Lovforslaget fastlægger imidlertid nogle særlige overordnede principper vedrørende by udvikling, lokalise-
ring af byfunktioner og rekreative hensyn, som er forskellige for fire delområder i hovedstadsområdet. Mi l-
jøministeren fastlægger i et landsplandirektiv opdelingen af hovedstadsområdet i de fire delområder og
konkretiserer de overordnede principper for de angivne emner. Det kan være en præcis og håndfast b e-
skyttelse af de grønne kiler eller i form af principper for lokalisering, som kommunerne har råderum til at
omsætte i kommuneplanlægni ngen.
For at sikre en dynamisk tilpasning mellem udvikling og planlægning kan landsplandirektivet løbende
ændres. Det vil ske i dialog med kommunalbestyrelserne, regionsrådene og de relevante statslige my n-
digheder under inddragelsen af offentligheden. Der er således fastlagt en offentlighedsperiode på mi ndst
8 uger, og miljøministeren vil sikre, at de statslige interesser koordineres mellem ministerierne. Ændringer
af landsplandirektivet kan være foranlediget af kommunale behov og såkaldte dialogprojekter mellem
kommuner, regioner og statslige myndigheder kan levere væsentlige indspil hertil.
Herudover skal Landsplanredegørelserne ifølge lovforslaget omhandle de særlige forhold af betydning for
planlægningen i hovedstadsområdet. Regeringen skal heri redegøre for statens egne dispositioner og g i-
ve en vurdering af de overordnede udviklingstendenser. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet
skal således udf ø res på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed.
Det er regeringens opfattelse, at lovforslaget indebærer en enklere fysisk planlægn ing også i hove d-
stadsområdet. Der er skabt et fleksibelt system, der gør det muligt at fastholde kvaliteterne i den hidtidige
planlægning, og dialogen om at videreudvikle hovedstadsområdet som et velfungerende storbyområde.