J.nr. SN 2001-101-
Den 4. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 ad L 93 forslag til lov om ændring af lov om
planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægnings-
udvalg
Spørgsmå l 38:
I hvilket omfang vil kommunerne efter den nye lov have adgang til at lokalplanlægge i det åbne land?
Svar
Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler for lokalplaners indhold.
Det er muligt at tilvejebringe lokalplaner for områder i landzone, der skal forblive i landzone, inden for
rammerne af lokalplankataloget i § 15, stk. 2.
I nogle tilfælde vil det være naturligt, at det geografiske område for en lokalplan ikke overføres til byzone,
men forbliver i landzone. Det gælder typisk, hvor en l okalplan regulerer anlæg i det åbne land, der ikke
har bymæssig karakter. Der kan også være behov for en lokalplanlægning af udstyknings -, vej og bebyg-
gelsesforholdene i et eksisterende mindre landsbysamfund, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at den
nødven dige planlægning tillige medf ø rer en ændret zonestatus.
Den gældende lovs § 15, stk. 5, fastsætter en begrænsning i, hvad der kan reguleres i landzonelokalpl a-
ner for arealer uden for landsbyer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse. For sådanne ar ealer
kan der ikke fastsættes lokalplanbestemmelser om ejendommes størrelse og afgrænsning, om bebygge l-
sers beliggenhed på grundene, om anvendelsen af de enkelte bygninger eller om udformning og anve n-
delsen af de ubebyggede arealer.
En lokalplan kan derimod godt indeholde bestemmelser om bevaring af bebyggelser til jordbrugsformål,
f.eks. bevaringsværdige stuehuse eller driftsbygninger.