J.nr. SN
Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 34 ad L 93 forslag til lov om ændring af lov om
planlægning (Udmøntning af kommunalreform) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsud-
valg
Spørgsmål 34:
Et vigtigt formål med VVM er at belyse alternativer hvordan sikres det at kommunerne i deres VVM-
vurderinger tillige inddrager alternativer i nabokommuner?
Svar
Indledningsvis kan det oplyses, at staten forventes at tage sig af de særligt komplicerede virksomheder,
statslige infrastrukturanlæg og infrastrukturanlæg af national interesse. Hermed er der skabt det bedst
mulige grundlag for at indrage overvejelser om alternative løsninger og placeringsmuligheder netop for de
anlægstyper, hvor dette må skønnes at være mest re levant.
For så vidt angår de VVM -sager, der skal behandles i kommunerne, skal kommunerne i forbindelse med
VVM-vurderinger indrage borgerne i den såkaldte idefase, hvor bl.a. spørgsmålet om, hvilke alternativer
der bør indgå i VVM -vurderingen fastlægges. I det omfang, der peges på alternativer udenfor kommunen
eller kommunen selv vurderer, at der bør vurderes sådanne alternativer, vil kommunen kunne bede by g-
herren eller anmode den berørte kommune om at kommentere og evt. undersøge det foreslåede altern a-
tiv nærmere.
I det omfang kommunen finder, at et alternativ udenfor kommunen er at foretrække, vil kommunen kunne
beslutte ikke at vedtage kommuneplantillægget endeligt. VVM-direktivet forpligter imidlertid ikke kommu-
nen til at vælge det miljømæssigt optima le alternativ.