MILJØMINISTERIET
L 93 -OVERSIGT
Over de væsentligste ændringer i forslag til lov om ændring af lov om planlægning som følge
af høringssvar
Landsplanlægning
-
Det er præciseret i bemærkningerne, at oversigten over statslige interesser i
kommuneplanlægningen udgives umiddelbart efter valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.
Detailhandelsregler
-
Det er præciseret i bemærkningerne, at reglerne kan revideres løbende.
Hovedstadsområdet
-
Afgrænsningen af hovedstadsområdet i loven er ændret, således at h ele det nuværende HUR-
område og Stevns Kommune omfattes.
-
Reglerne om kommunernes planlægning i hovedstadsområdet er ændret. Det ændrede lovforslag
fastsætter overordnede principper for kommunernes planlægning i hovedstadsområdet, som er
mindre detaljerede end i det oprindelige lovforslag, og bestemmer, at miljøministeren efter
høring af kommunerne og berørte statslige myndigheder fastsætter regler der konkretiserer disse
principper for planlægningen.
Den regionale udviklingsplan
-
landbruget nævnes i bemærkningerne som et erhverv i afsnittet om erhverv incl. turisme.
-
Det tilføjes i loven, at den regionale udviklingsplan skal redegøre for sammenhængen mellem
den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur.
-
Det tilføjes i loven, at den regionale udviklingsplan skal redegøre for sammenhængen med
regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder vedrørende plan- og
udviklingsmæssige emner.
Kommuneplanen
-
Det tilføjes i loven, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for kommuneplanens
sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.
Digital forvaltning
-
Det er præciseret i bemærkningerne, at fastsættelse af regler for anvendelsen af digital
kommunikation vil ske i samråd med de berørte parter.