J.nr. SN 2001-0122-0162
M 1034-0527
M 1034-0528
Den 9 maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 - L 91, spørgsmål nr. 6 - L 92 og spørgsmål nr. 6 -
L 93 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål 3 (L 91) og 6 (L 92 og L 93):
Ministeren bedes fremsende en nærmere beskrivelse af hvordan det administrative grundlag for arealr e-
guleringen ser ud i tidsrummet 2007-2009 ifølge ministerens lovforslag.
Svar
Regionplanlægningen efter planloven har i dag en central rolle i forhold til arealanvendelse og natur- og
miljøbeskyttelse. Regionplanen danner rammerne for den kommunale planlægning, og de kommunale
myndigheder skal virke for gennemførelsen af regionplanens retningslinjer ved udøvelse af befø jelser i
medfør af lovgivningen. Regionplanens retningslinjer skal således også inddrages i vurderingen af ko n-
krete enkeltsager. Regionplanen tjener så at sige som overordnet administrationsgrundlag.
Regionplanen indeholder retningslinjer om visse anlæg og aktiviteter samt om kvaliteten og beskyttelsen
af visse natur- og miljøinteresser.
Med forslaget til ændring af planloven ( L 93) ophæves planlovens bestemmelser om regionplanlægning.
Lovforslaget indeholder imidlertid en overgangsordning, hvorefter regionplanretningslinjerne opretholdes
med samme retsvirkning som landsplandirektiver, indtil kommunerne har opdateret deres kommunepla-
ner med det nye indhold, og retningslinjerne herefter ophæves af miljøministeren.
For så vidt angår regionplanretningslinj er for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for
kvaliteten af vandløb, søer og kystvande falder disse efter lovforslaget bort i det enkelte vanddistrikt ved
ikrafttrædelsen af en vandplan der gælder for vanddistriktet. Vandplanerne reguleres efter lov om miljø-
mål m.v. for vandforekomster og internationale naturb eskyttelsesområder (miljømålsloven),
Kommunalbestyrelserne skal virke for gennemførelsen af de opretholdte regionplanretningslinjer, heru n-
der ved udøvelsen af beføjelser i medfør af lo vgivningen.
I tidsrummet fra lovens ikrafttræden og indtil regionplanretningslinjerne ophæves eller bortfalder, vil der
således i medfør af planloven være et administrationsgrundlag, der svarer til den nugældende ret.
Der bliver således ikke tale om, at der som følge kommunalreformen vil opstå et tomrum i perioden
2007 og frem til, at de første vandplaner og Natura 2000 -planer foreligger i 2009.