MILJØMINISTERIET
L 91 - Oversigt over lovændringer søm følge af imødekommelse af høringssvar
vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.)
1. Myndighedsinhabilitet
ARF, Danmarks Naturfredningsforening, DANVA, Holstebro Kommune, samt en privat borger
foreslår, at der sker en adskillelse mellem myndighedsopgaverne, således at kommunerne ekse m-
pelvis ikke giver sig selv tilladelse, ikke fører tilsyn med eller godkender egne anlæg. Det anføres
som begrundelse, at dette vil kunne medføre beskyldninger om interessekonflikt. Folketingets Om-
budsmand har endvidere henvendt sig til Folketingets Rets- og Kommunaludvalg og også påpeget
risikoen for en øget forekomst af myndighedsinhabilitet.
Flere af de nævnte høringssvar udtrykker samtidig beklagelse over, at de tidligere regler om kompe-
tenceovergang, (således at en myndighed ikke kan godkende og føre tilsyn med egne anlæg) er u d-
gået med lovforsl aget.
På denne bag grund er lovforslaget ændret, således at klageadgang ikke kan afskæres efter lovens §
92, når det drejer sig om kommunalt drevne virksomheder, omfattet af § 42. Miljøministeriet vil
under behandlingen af forslaget være opmærksom på, om der er tilsvarende p roblemstillinger på
andre sagsområder i dette lovforslag eller i de øvrige lovforslag, der er fremsat til udmøntning af
kommunalreformen på Miljøministeriets område.
2. Høring af KL inden regeludstedelse og af kommuner inden call-in
KL har i forhold til en række bemyndigelsesbestemmelser anført at udstedelse af regler ikke bør ske
inden høring af KL. Der gælder i miljøbeskyttelsesloven en generel forpligtelse til at forhandle med
bl.a. KL inden regeludstedelse. På baggrund af KLs henvendelse er det således i bemærkningerne til
flere bestemmelser præciseret at KL skal inddrages inden regeludstedelse. KL har også anført, at
der i forbindelse med ministerens mulighed for at overtage godkendelses- og tilsynskompetencen
vedrørende listevirksomheder, skal ske en høring af kommunalbestyrelsen inden afgørelse træffes.
Dette er også præciseret i bemærkningerne.