Til lovforslag nr. L 90 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. juni 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af ko mmunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget.   Miljøministeren  har stillet ænd  ringsforslag nr. 5, 6 og 9. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens med- lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1  -4, 7, 8 og 10 - 13. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møde r. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommuna lreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalr   eformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalrefo rmen i en række love på natur   - og miljøområdet) - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen) - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) - Lovforslag nr. L 89 om ændring af naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalrefo   rmen) - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalre   formen) - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen)

2 Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (2004 -05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og    alm. del – bilag 34.    Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et nota t om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang    Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Amtsrådsfo r- eningen. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf.  L 91 - svar på spm. 9. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse   , som denne har besva- ret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for d  e borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at lovforslagene udmønter de visioner for det danske ko m- munestyre, som tog form i flertallets aftale om en strukturreform i juni 2004 og flertallets udmøn t- ningsplan fra september 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. Flertallet mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nat   ionale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og vandmilj  ø- et og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for Hov  edstadsområdet og for la n- det som helhed.

3 Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning   og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur   ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar - ikke blev ændret. Forud  sætni  n- gerne for denne proces har fra flertallets side hele tiden været klart: kommunerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. Flertallet har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra opp   o- sitionen konsekvent har været at løfte opgaver    væk fra kommune  rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for sammenhængende planlægning, indsats, ekspertise og et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om strukturreform på miljøområdet medføre det stik mo d- satte,  nemlig  en  fragmenteret  indsats,  planlægning  og  ekspertise  samt  et  forringet  beskyttelsesn  i- veau. Vi er dybt betæn  kelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke fagl i- ge miljøer til at løse de mange støre og komplekse problemsti   llinger på miljøområdet. Samtidigt er det et problem, at armslængde  princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er en myn- dighed, og ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyttelsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tvæ rs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:  Drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele  grundkonstruktionen  med  en  ukritisk  overflytning  af  opgaver  fra  amterne  til  hhv.  stat  og kommune ser S, SF, RV og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og o   r- dentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne, og så kunne man efterfølgende hav  e diskuteret en eventuel ændret opgav  e- fordeling. »Vi alene vide« »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regional   e opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  inst   itutioner,  ferie-  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb , søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder o g nye skovområder. «

4 Regeringens strukturkommission, betænkningen bind 3, side 290. Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning,   natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer partierne, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med DF, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og DF i aftalen konsekvent ikke lytter til an- befalingerne fra strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder, mm. Denne ”vi alene vide” holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige b  elæg også medføre  et lavere beskyttelsesn i- veau for vores fælles naturressourcer. »Armslængdeprincippet  « Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres og ikke poten   tielt afhængige af snævre lokalpolitiske int e- resser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede int e- resser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på le m- peligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsi  g- tede hensyn til natur og miljø. Danmarks  Naturfredningsforenings  undersøgelse(maj  2004)  fra  Nordjylland  med  27  kommune r- nes  indsigelse  mod  den  amtslige  regionplan  understreger  klart,  at  det  er  yderst  realistisk  risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgni   nger(efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne i 70 %  af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinier, § 3 områder, fredede områder mm. Også   fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade   l- ser til byggeri i det åbne land, tilladelser der er strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle  disse  eksempler  viser,  at  der  er  behov  for  en  styrkelse  af  armslængde  princippet  og  ikke  en svækkelse, som den nuv  æ  rende aftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortyndi  ng af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt  for  mere  end  30  års  udvikling  af  en  vidensbaseret  natur -  og  miljøforvaltning  i  Da n- mark Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinier«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og DF mener, at disse ordninger og  retningslinier kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger  og  retningslinier  -  samtidig  med  at  regeringen  beder  Folketinget  tage  stilling  til  en  stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet  om  betydelig  faglig  ekspertise  og  ensartet  praksis  berettiger  en  vis  regional  forvaltning  af

5 jordforurenings- og råstofområdet   - men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, så skal den regionale forvaltning u   d- bredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor reg e- ringen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er partiernes opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og mil- jøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på mi ljøo m- rådet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske krit   e- rier og ikke i faglige belæg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark   s- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene  fremsat  af  S,  RV,  SF  og  EL  på  miljøområdet  i  forbindelse  med  strukturr e- formen har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskytte   lsen, som regeringens og DF’s snævre aftale  medfører.  Partierne  har  derfor  i  overensstemmelse  med  præmissen  for  gennemførelsen  af kommunalreformen  undladt  at  fremkomme  med,  de  i  øvrigt  nødvendige,  forbedring  er  i  miljø -og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.   Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (n   edlæggelse  sloven). Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af nogle medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten her understrege de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af vores betænkningsbidrag til L 67 (procedureloven). Der   henvises hertil. Konkrete bemærkninger til dette lovforslag I forhold til loven om forurenet jord glæder S, R, SF og EL sig over, at regeringen har valgt at l  a- de størstedelen af den faglige kompetence og planlægning forblive på regionalt niveau, selvom p ar- tierne samtidig må konstatere, at der derved sker en faglig adskillelse af ansvaret for vand, råstoffer og  jordforurening,  der  ellers  hænger  tæt  sammen  i  praksis.  Af  samme  grund  finder  partierne  det besynderligt, at regeringen har valgt at lade tilsyn og tilladelse flytte til kommunerne, hvorved den faglige  ekspertise  bliver  endnu  mere  spredt.  Regeringen  har  begrundet  dette  med,  at  der  kun  skal være  én  indgang  for  borgerne,  men  hvis  det  var  den  reelle  begrundelse,  kunne  man  jo  blot  lade kommunerne videreekspedere sagerne til regionerne. Derfor frygter partierne, at den reelle begrun- delse for at flytte tilsyn og tilladelse til kommunerne, er, at man ønsker en mere lempelig praksis på området.

6 Samlet finder partierne derfor, at der er tale om en forringelse af gældende praksis og vil stemme imod lovforslaget, med mindre partiernes ændringsforslag bliver vedtaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde   dermed ikke adgang til at komme med ind- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen . 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>: 1) Nr. 4 affattes således: »04. I § 8, stk. 1, 3 og 6, § 9, stk. 6, § 10, 1. og 2. pkt., og § 11, ændres »amtsrådet « til: »regionsrå- det«.« [Tilladelse til ændret arealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet] 2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af  § 8, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »re- gionsrådet «. [Tilladelse til ændret arealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet] 3) Nr. 6 affattes således: »06. I § 8, stk. 4 og 5, § 9, stk. 2 og 3, og § 11, ændres »Amtsrådet « til: »Regionsrådet «.« [Tilladelse til ændret arealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet] 4) Nr. 7-10, 31 og 39 udgår. [Konsekvens af, at hele amtsrådenes administration af loven overføres til regionsrådene] Af    miljøministeren,  tiltrådt af <>: 5) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer: »01. I § 9, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 8 og 9  « til: »§ 8, stk. 9 og 10«.« [Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 7] 6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer: »02. I § 15, nr. 3, ændres »§ 8, s  tk. 8« til: »§ 8, stk. 9«.« [Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 7] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:

7 7) Nr. 16 affattes således: »16. § 39, stk. 2 og 3, affattes således: »Stk. 2. Regionsrådet træffer afgør else om påbud vedrørende forureninger, der stammer fra vir  k- somheder, som regionen efter miljøbeskyttelsesloven fører tilsyn med eller førte tilsyn med på tid s- punktet for virksomhedens ophør, uanset om påbudsadressaten har bopæl eller rettigheder over ejendomme eller anlæg i regionen. Regionsrådet træffer endvidere afgørelse om forureninger i r å- stofgrave og tidligere råstofgrave. Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse vedrørende jordforurening på kommunalt drevne virkso m- heder. Kommunalbestyrelsen træffer afg  ørelse vedrørende jordforurening på regionalt drevne vir   k- somheder.«« 8) Nr. 19 affattes således: »19. § 50, stk. 5, 1. pkt., affattes således: »Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte regler, eller hvis regionsr   å- det ønsker at m odsætte sig jordens genanvendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver komm   u- nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter anmelde l- sen.«« [Afgørelser om vilkår m.v. for genanvendelse af jord overføres til r   egionsrådet] Af    miljøministeren,  tiltrådt af <>: 9) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer: »03. I § 50, stk. 6, indsættes efter »stk. 5  «: »om, at opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte regler  «.« [Indførelse af klageadgang] Af    et mi ndretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>: 10) Nr. 28 affattes således: 28. § 65, stk. 1 og 2, affattes således: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at 1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, 2) påbud meddelt af kommunal bestyrelsen efterkommes, og 3) påbud meddelt af regionsrådet efter § 9, stk. 2, efterkommes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen videresender sager om manglende efterkommelse af påbud meddelt af regionsrådet til regionsrådet. [Tilsyn med tilladelser til ændret ar  ealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet, jf. ændringsforslag nr. 11] 11) Nr. 30 affattes således: »30. I § 66, stk. 3, ændres »Amtsrådet   « til: »Regionsrådet « og »amtsrådet « ændres to steder til: »r  e- gionsrådet «.« [Tilsyn med tilladelser til ændret ar  ealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet]

8 12) Nr. 43 affattes således: »43. I § 82, stk. 1, ændres »amtsrådets   « til: »regionsrådets «.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse virksomheder overføres til regionsrådet] 13) Nr. 44 affattes således: »44. § 82, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage regionsrådets afgørelse, og regionsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. «« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse virksomheder ove   rføres til regionsrådet] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1-4, 7, 8, 10 og 13 Ændringerne er en konsekvens af, at myndighedsansvaret for tilladelser til byggeri og anlægsa r- bejde på og ændret arealanvendelse af kortlagte arealer ønskes overført fra amtsrådene til regi ons- rådene. Ligeledes overføres myndighedsa  nsvaret for påbud til grundejere om mindre afværgetiltag på kortlagte, alment tilgængelige udendørsarealer til regionsr å det. Endvidere overføres hele amtsrådenes myndighedsansvar for påbud vedrørende jordforurenin g fra visse, større vir ksomheder til regionsrådene. Desuden overføres amtsrådenes kompetence til at stille vilkår for eller modsætte sig genanvendelse af jord fra kortlagte arealer til regionsr   å det. Der foreslås samtidig konsekvensændringer i bestemmelser   ne om tilsyn og klage m.v. Til nr. 5 og 6 Ændringsforslagene er alene af l   ovteknisk karakter. Forslagene er foranlediget af, at der med lov- forslagets § 1, nr. 7, i § 8 indsættes et nyt stk. 6, hvorved stk. 6  -9 bliver stk. 7-10. Til nr. 9 Ændringsforslaget    har til formål at sikre, at der kan klages over afgørelser i samme omfang som efter gældende regler. Med  lovforslagets  §  1,  nr.  19,  overtager  kommunalbestyrelsen  amtsrådets  hidtidige  kompetence efter lovens § 50, stk. 5, jf. § 51, til at modsætte sig elle  r stille vilkår for en anmeldt genanvendelse af jord. Efter de gældende regler er der adgang til at klage over amtsrådets afgørelser efter stk. 5. Denne klageadgang er utilsigtet blevet afskåret med det fremsatte lovforslag, hvilket ændringsfo   r- slaget retter op på.   Derimod kan der i dag ikke klages over en kommunalbestyrelses afgørelser efter stk. 5. Dette f o- reslås ikke ændret. Det, som kommunal   bestyrelsen påser efter den gældende § 50, stk. 5, er, om en anmeldt genanvendelse af jord er i overensstemmelse med gældende regler, jf. § 50, stk. 4. Ko  m- munalbestyrelsen påser således, om en  anmeldt  genanvendelse af jord er i overensstemmelse med regler om anmeldeordningen fastsat i medfør af § 50, stk. 3, samt regler om genanvendelse af jord fastsat i medfør af §  51.

9 Som nævnt i bemærkningerne til L 91 om ændring af miljøbeskyttelseslov en har Ombudsmanden henvendt  sig  til  Folketingets  Retsudvalg  og  Kommunaludvalg  om  myndighedsinhabilitet.  Om- budsmanden har særligt udtrykt retssikkerhedsmæssig betænkelighed i sager (efter miljøbeskytte l- sesloven), der vedrører kommunale virksomheder, hvor kommunen er både tilladelses  - og tilsyns- myndighed,  og  hvor  klageadgang  samtidig  er  afskåret.  Ændringsforslaget  tjener  således tillige  til afhjælpning af eventuelle   habilitetsproblemer via en klageadgang til en uvildig myndighed (Miljø- klagenævnet). Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokk    urin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

10 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 90 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat, fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringss var 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 6 Ændringsforslag, fra miljøministeren 7 1. udkast til betænkning 8 Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med kommuna l- reformen, fra miljøminist eren Oversigt over spør gsmål og svar vedrørende L 90 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer h  øringsfasen har givet anledning  til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om erfaringsopsamling om forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om forholdet mellem fordelingen af midler og opgaver i forbin- delse med forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens svar he r- på 4 Spm. om sikring af sammenhæng mellem administrationen af forur  e- net jord og af grund- og overfladevand, til miljø ministeren, og mini- sterens svar herpå 5 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og miljøminister   ens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2: Hvordan sikres der med lovforslaget en samlet erfaringsopsamling om forurenet jord fra alle virk- somheder, uanset om de i fremtiden håndteres af komm une, region eller stat? Svar: Loven indeholder i dag en bred vifte af bestemmelser, der sikrer samarbejde, koordinering og er- faringsopsamling  mellem  de  relevante  myndigheder  på  lovens  område.  Som  kort  beskrevet  i  det følgende, videreføres disse bestemmelser med lovforslaget, hvilket grundlæg gende set indebærer, at grundlaget for erfaringsopsamling om forurenet jord ikke ændres med dette lovforslag. I dag er opgaven med at føre tilsyn med og give påbud til virksomheder delt mellem amterne og kommunerne.  Med  lovforslaget  deles  opgaven  mellem  staten  og  kommunerne.  Lovforslaget  inde- bærer således ikke en opsplitning på flere myndigheder på dette punkt. Endvidere er det i dag amterne og efter lovforslaget vil det være regionerne, der står for den o   f- fentlige jordforureningsindsats. Dette omfatter også den e rfaringsopsamling, som amtet og fremover regionen  foretager  efter  jordforureningslovens  §  17.  Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  lo   v- forslaget, jf. bemærkningerne til nr. 1  -3, tilsigter lovforslaget ingen ændring på dette punkt    –  udover myndighedsskiftet fra amt til region. Lovens system er i øvrigt i dag og fremover, at opgaven med at  kortlægge  mulig  jordforurening  foregår  i  samarbejde  med  kommunalbestyrelsen,  jf.  jordforur   e- ningslovens § 3. På linje hermed indeholder lovforslaget en ny § 8 a, de r sikrer den fornødne koo r- dinering  mellem  kommune  og  region  i  sager  om  byggeri  på  eller  ændret  anvendelse  af  kor   tlagte arealer. Herudover kan jeg oplyse, at Depotrådet i dag og efter lovforslaget har til opgave, at følge milj  ø- myndighedernes administration af loven, jf. jordforureningslovens § 24. I dette regi foregår en di a- log, og der udarbejdes en årlig redegørelse om jordforurening. Dette er med til at sikre den fornødne erfaringsopsamling. Hertil kommer, at amtsrådet  – fremover regionsrådet     – fører tilsy    n med og overvåger udviklingen i forureningstilstanden i jorden, jf. jordforureningslovens § 66. Spørgsmål 3: Giver det mening at lægge langt de fleste midler (ca. 263 mio. kroner) og langt de største opgaver i forhold til forurenet jord hos regionerne, men af principielle årsager fastholde at tildele kommuner og stat hhv. ca. 6 og 0,6 millioner med tilførende opgaver  - for kommunernes vedkommende fordelt på 99 enh eder? Svar: Udgangspunktet for  forhandlingerne om fordelingen af de økonomiske ressourcer mell em staten og de kommunale parter i forhold til dette lovforslag har –  som det sædvanligt er   - været, at peng  e- ne skal følge med o pgaverne. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der overføres relativt få opgaver. Som det fremgår af de årlige bloktilskudsakts  tykker, er det i øvrigt ikke ualmindeligt, at der i fo r- bindelse med ændringer i opgavevaretagelsen på miljøområdet kompenseres relativt små b eløb. Spørgsmål 4:

12 Hvordan vil ministeren i fremtiden sikre sammenhæng mellem hele administrationen af forurenet jord på regionalt n iveau på den ene side  og sikring af grund- og overfladevand på den anden side, når sidstnævnte lægges på kommunalt plan? Svar: Jeg mener ikke, at placeringen af vand- og jordopgaver på forskellige myndighedsniveauer vil fo r- ringe varetagelsen af opgaverne. Det er rigtigt, at der er en nær indbyrdes sammenhæng mellem vandområdet og jordforurening s- opgaverne. Det er imidlertid ikke sådan, at jordforureningsopgaver og vandplanlæ   gningsopgaver i dag løses som én sammenhængende opgave af de samme  personer. Allerede i dag koordineres der – for e   k- sempel i form af dataudveksling mellem de involverede enheder i amterne. Efter  kommunalreformen  vil  der  også  skulle  gennemføres  en  koordinering  blandt  andet  gennem udveksling  af  data  mellem  regionernes  jordforureningsenheder  og  vandplanlægningsenhederne  i henholdsvis staten og kommunerne. Dette vil kunne foregå fuldt så tilfred  sstillende som i dag.     .