Til lovforslag nr. L 90 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af ko mmunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 13 ændrin  gsforslag til lovforslaget. Miljøministeren  har stillet ænd  ringsforslag nr. 5, 6 og 9. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens med- lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1  -4, 7, 8 og 10 - 13. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommuna lreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsud  valget. Følgende lovforslag om kommunalr eformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalrefo rmen i en række love på natur   - og miljøområdet)  . - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi. (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen). - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer   . (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) . - Lovforslag nr. L 89 om ændring af   lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefo r- men). - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord  . (Udmøntning af komm unalreformen). - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse   . (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)  . - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationa le naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder ne m.v.). - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning . (Udmøntning af kommunalreformen) .

2 Høri ng Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil- jøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (  folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del –  svar på spm. 163,  (folketingsåret  2004 - 05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm.  del  –   bilag  34.  Den  24.  februar  2005  sendte  miljøministeren  et  notat  om  høringssvarerne  til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Amtsrådsfo r- eningen. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf. L 91 – svar    på spm. 9. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv   a- ret. 3 af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til b e- tænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsfo  rslag. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindre- tallet stillede ændringsforslag.   Mindretallet vil stemme hverken for eller imod miljøministerens æ   n- dringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindreta   l- let stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændring  s- forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget. Politiske bemærkninger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar.

3 Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors- lagene udmønter de visioner for det danske kommunes tyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaver ne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at  det  bør  være  en  statslig  opgave  at  sikre  nationale  hensyn  og  værdier  på  miljøområdet.  Det  vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de  mere  end  200  mest  miljøtunge  virksomheder,  stats ligt  ansvar  for  overvågni ngen  af  naturen  og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for    hovedstadsområdet og for landet som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten    i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ik   ke blev ændret. Forudsætni n- gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden være  t klart: Kommu- nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar.  V, DF og KF har således med beklagelse ko n- stateret,  at  ønskerne  fra  oppositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  d   anske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for  en sammenhængende planlæ g- ning,  indsats  og  ekspertise  samt  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle aftale  om  en  strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte,  nemlig  en  fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesn  iveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de m ange stø r- re  og  komplekse  problemstillinger  på  miljøområdet.  Samtidigt  er  det  et  problem,  at  armslængde - princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesse r, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyt- telsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:     drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst     og

4 ordentligt udgangspunkt  for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuv  æ- rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg a- vefordeling. »Vi alene vide«-holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Ek sempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre t   rafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse  mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind ingsområder og nye skovområder.  « Ovenstående citat  fra regeringens strukturkommission (betænkningen bind 3, side 290)   udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning  s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi   o- nalt niveau.  Desværre konstaterer   Soci aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og  Enhedslisten,  at  ikke  alene  har  regeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med  Dansk  Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter  til  anbefalingerne  fra  Strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfolk,  amter,  virksomheder m.fl.  Denne  »vi  alene  vide«-holdning  er  ikke  alene  udtryk  for  arrogance  over  for  dem,  der  sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles n  aturressourcer. Armslængdeprincip  pet Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er  for  tæt  på  dem,  der  skal  kontrolleres   ,  og  ikke  potentielt  er  afhængige  af  snævre lokalpolitiske interesser.  Strukturreformen  betyder  forøget  risiko  for,  at  det  mange  steder  kan  blive  kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere  godkendelser,  vandløbsvedlige holdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  stedet  for  at  tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse   (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End- videre kan nævnes kommunernes ansø   gninger  (efteråret 2004) om flere sommerhus grunde: Her så kommunerne  i  70  pct.  af  tilfældene  stor  t  på  beliggenhed skrav,  byggelinjer,  §  3-områder,  fredede områder m .m. Også fra Naturklagenævn   ets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser  til  byggeri  i  det  åbne  land,   som  er  strid  med  beskyttelsesinteresserne  for  natur  og  miljø.  Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet    og ikke en svække  l- se, som den nuvæ  rende reformaftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige mi  ljøer   og er et væsentligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur - og miljøforvaltning i Da nmark. Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinjer«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

5 kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere pr æ- cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med   , at regeringen beder Folketinget tage stil- ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynel  a- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu- renings- og råstofområdet,   men ikke på natur - og vandområdet, endsige den  overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens   i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre- des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeri n- gen ikke har de øvrige  tværgående o råder med i en regional forankring. Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat- telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og miljøområdet er udtryk for manglende  rettidig  omhu.  Samtidig  afslø miljøområdet  et  snævert  og  ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be- læg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunal   e struktur bliver Danmarks- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene    stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefo   r- men har til formål at opretholde en vis form for statu s quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur  - og miljøbeskytte lsen, som regeringens og Dansk Folke- partis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for genne m- førelsen af kommunalr eformen undladt at fremsætte forslag om  , de i øvrigt nødvendige, forbedri  n- ger i miljø - og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.   Socialdemokratiet, Det Radikale Ven- stre,  Socialistisk  Folkeparti  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til    lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af nogle medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,  Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understre- ge de forslag, der  er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekom   met, fremgår af partiernes betæn  kningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.

6 Konkrete bemærkninger til dette lovforslag I forhold til loven om forurenet jord glæder S, R  V, SF og EL sig over, at regeringen har valgt at lade størstedelen  af d en  faglige kompetence og planlægning forblive på regionalt niveau, selv om partierne samtidig må konstatere,  at der derved  sker en  faglig adskillelse af ansvaret  for vand, r å- stoffer og jordforurening, der ellers hænger tæt sammen i praksis. Af samme grund finder partierne det besynderligt, at regeringen har valgt at lade tilsyn og tilladelse flytte til kommunerne, hvorved den  faglige  ekspertise  bliver  endnu  mere  spredt.  Regeringen  har  begrundet  dette  med,  at  der  kun skal være én indgang for borgerne, men hv is det var den reelle begrundelse, kunne man jo blot lade kommunerne videreekspedere sagerne til regionerne. Derfor frygter partierne, at den reelle begrun- delse for at flytte tilsyn og tilladelse til kommunerne, er, at man ønsker en mere lempelig praksis p å området. Samlet finder partierne derfor, at der er tale om en forringelse af gældende praksis og vil stemme imod lovforslaget, medmindre partiernes ændringsforslag bliver vedtaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for be tænkningens afgivelse i  k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen . 4. Ændringsforsla   g med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 1) Nr. 4 affattes således: »4. I § 8, stk. 1, 3 og 6, § 9, stk. 6, § 10, 1. og 2. pkt., og § 11 ændres »amtsrådet « til: »regionsrå- det«.« [Tilladelse til ændret arealanvendelse m  .v. overføres til regionsrådet] 2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af  § 8, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »re- gionsrådet «. [Tilladelse til ændret arealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet] 3) Nr. 6 affattes således: »6. I § 8, stk. 4 og 5, § 9, stk. 2 og 3, og § 11 ændres »Amtsrådet « til: »Regionsrådet «.« [Tilladelse til ændret arealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet] 4) Nr. 7-10, 31 og 39 udgår. [Konsekvens af, at hele amtsrådenes administration af loven overføres til reg  ionsrådene] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF):

7 5) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer: »01. I § 9, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 8 og 9  « til: »§ 8, stk. 9 og 10«.« [Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 7] 6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer: »02. I § 15, nr. 3, ændres »§ 8, stk. 8  « til: »§ 8, stk. 9«.« [Konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 7] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 7) Nr. 16 affattes således: »16. § 39, stk. 2 og     3, affattes således: »Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om påbud vedrørende forureninger, der stammer fra vir k- somheder, som regionen efter miljøbeskyttelsesloven fører tilsyn med eller førte tilsyn med på tid s- punktet for virksomhedens ophør, uans et om påbudsadressaten har bopæl eller rettigheder over ejendomme eller anlæg i regionen. Regionsrådet træffer endvidere afgørelse om forureninger i r å- stofgrave og tidligere råstofgrave. Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse vedrørende jordforurening på k ommunalt drevne virksom- heder. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende jordforurening på regionalt drevne vir k- somheder.«« [Påbud til visse virksomheder overføres til regionsrådet] 8) Nr. 19 affattes således: »19. § 50, stk. 5, 1. pkt., affattes så ledes: »Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte regler, eller hvis regionsr   å- det ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver komm u- nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet anmelderen  meddelelse herom inden 4 uger efter anmeldel- sen.«« [Afgørelser om vilkår m.v. for genanvendelse af jord overføres til regionsrådet] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF): 9) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer: »03. I § 50, stk. 6, indsættes efter »stk. 5  «: »om, at opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte regler  «.« [Indførelse af klageadgang] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 10) Nr. 28 affattes således: 28. § 65, stk. 1 og 2, affattes således: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at

8 1) loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, 2) påbud meddelt af kommunalbestyrelsen efterkommes, og 3) påbud meddelt af regionsrådet efter § 9, stk. 2, efterkommes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen videresender sager om manglende efterkommelse af påbud meddelt af regionsrådet til regionsrådet. [Tilsyn med tilladelser til ændret arealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet, jf. ændringsforslag nr. 11] 11) Nr. 30 affattes således: »30. I § 66, stk. 3, ændre  s »Amtsrådet « til: »Regionsrådet « og »amtsrådet « ændres to steder til: »r  e- gionsrådet «.« [Tilsyn med tilladelser til ændret arealanvendelse m.v. overføres til regionsrådet] 12) I den under nr. 43 foreslåede ændring af    § 82, stk. 1, udgår »og miljøministere  ns« »43. I § 82, stk. 1, ændres »amtsrådets   « til: »regionsrådets «.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse virksomheder overføres til regionsrådet] 13) Nr. 44 affattes således: »44. § 82, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage regionsrådets afgørelse, og regionsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. «« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 7, hvor påbud til visse virksomheder overføres til regionsrådet] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1-4, 7, 8 og 10-13 Ændringe   rne er en konsekvens af, at myndighedsansvaret for tilladelser til byggeri og anlægsa  r- bejde på og ændret arealanvendelse af kortlagte arealer ønskes overført fra amtsrådene til region s- rådene. Ligeledes overføres myndighedsa  nsvaret for påbud til grundejere  om mindre afværgetiltag på kortlagte, alment tilgængelige udendørsarealer til regionsr å det. Endvidere overføres hele amtsrådenes myndighedsansvar for påbud vedrørende jordforurening fra visse, større vir ksomheder til regionsrådene. Desuden overføres amtsr  ådenes kompetence til at stille vilkår for eller modsætte sig genanvendelse af jord fra kortlagte arealer til regionsr   å det. Der foreslås samtidig konsekvensændringer i bestemmelserne om ti   lsyn og klage m.v. Til nr. 5 og 6 Ændringsforslagene er alene af l   ovteknisk karakter. Forslagene er foranlediget af, at der med lov- forslagets § 1, nr. 7, i § 8 indsættes et nyt stk. 6, hvorved stk. 6  -9 bliver stk. 7-10. Til nr. 9

9 Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der kan klages over afgørelser i samme omfang s om efter gældende regler. Med  lovforslagets  §  1,  nr.  19,  overtager  kommunalbestyrelsen  amtsrådets  hidtidige  kompetence efter lovens § 50, stk. 5, jf. § 51, til at modsætte sig eller stille vilkår for en anmeldt genanvendelse af jord. Efter de gældende reg  ler er der adgang til at klage over amtsrådets afgørelser efter stk. 5. Denne klageadgang er utilsigtet blevet afskåret med det fremsatte lovforslag, hvilket ændringsfo   r- slaget retter op på.   Derimod kan der i dag ikke klages over en kommunalbestyrelses afgørelser efter stk. 5. Dette f o- reslås ikke ændret. Det, som kommunal   bestyrelsen påser efter den gældende § 50, stk. 5, er, om en anmeldt genanvendelse af jord er i overensstemmelse med gældende regler, jf. § 50, stk. 4. Ko  m- munalbestyrelsen påser således,   om en  anmeldt  genanvendelse af jord er i overensstemmelse med regler om anmeldeordningen fastsat i medfør af § 50, stk. 3, samt regler om genanvendelse af jord fastsat i medfør af § 51. Som nævnt i bemærkningerne til L 91 om ændring af miljøbeskyttelseslov en har Ombudsmanden henvendt  sig  til  Folketingets  Retsudvalg  og  Kommunaludvalg  om  myndighedsinhabilitet.  Om- budsmanden har særligt udtrykt retssikkerhedsmæssig betænkelighed i sager (efter miljøbeskytte l- sesloven), der vedrører kommunale virksomheder, hvor k ommunen er både tilladelses - og tilsyns- myndighed,  og  hvor  klageadgang  samtidig  er  afskåret.  Ændringsforslaget  tjener  således tillige  til afhjælpning af eventuelle   habilitetsproblemer via en klageadgang til en uvildig myndighed (Miljø- klagenævnet). Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkuri n (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

10 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 90 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 6 Ændr   ingsforslag fra miljøministeren 7 1. udkast til betænkning 8 Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med kommuna l- reformen, fra miljøminist eren 9 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 90 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer h  øringsfasen har givet anledning  til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om erfaringsopsamling om forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om forholdet mellem fordelingen af midler og opgaver i forbin- delse med forurenet jord, til miljøministeren, og ministerens svar he r- på 4 Spm. om sikring af sammenhæng mellem administrationen af forur  e- net jord og af grund- og overfladevand, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 5 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og miljøministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2: Hvordan sikres der med lovforslaget en samlet erfaringsopsamling om forurenet jord fra alle virk- somheder, uanset om de i fremtiden håndteres af komm une, region eller stat? Svar: Loven indeholder i dag en bred vifte af bestemmelser, der sikrer samarbejde, koordinering og er- faringsopsamling  mellem  de  relevante  myndigheder  på  lovens  område.  Som  kort  beskrevet  i  det følgende, videreføres disse bestemmelser med lovforslaget, hvilket grundlæggende set indebærer, at grundlaget for erfaringsopsamling om forurenet jord ikke ændres med dette lovforslag. I dag er opgaven med at føre tilsyn med og give påbud til virksomheder delt mellem amterne og kommunerne.  Med  lovforslaget  deles  opgaven  mellem  staten  og  kommunerne.  Lovforslaget  inde- bærer således    ikke en opsplitning på flere myndigheder på dette punkt. Endvidere er det i dag amterne og efter lovforslaget vil det være regionerne, der står for den o   f- fentlige jordforureningsindsats. Dette omfatter også den e rfaringsopsamling, som amtet og fremover regionen  foretager  efter  jordforureningslovens  §  17.  Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  lo   v- forslaget, jf. bemærkningerne til nr. 1  -3, tilsigter lovforslaget ingen ændring på dette punkt    –  udover myndighedsskiftet fra amt til region. Lovens system er i øvr igt i dag og fremover, at opgaven med at  kortlægge  mulig  jordforurening  foregår  i  samarbejde  med  kommunalbestyrelsen,  jf.  jordforur   e- ningslovens § 3. På linje hermed indeholder lovforslaget en ny § 8 a, der sikrer den fornødne koo  r- dinering  mellem  kommune  og  region  i  sager  om  byggeri  på  eller  ændret  anvendelse  af  kor   tlagte arealer. Herudover kan jeg oplyse, at Depotrådet i dag og efter lovforslaget har til opgave, at følge milj  ø- myndighedernes administration af loven, jf. jordforureningslovens § 24. I dette regi foregår en di a- log, og der udarbejdes en årlig redegørelse om jordforurening. Dette er med til at sikre den fornødne erfaringsopsamling. Hertil kommer, at amtsrådet  – fremover regionsrådet     – fører tilsyn med og overvåger udviklingen i forureningstilstanden i jorden, jf. jordforureningslovens § 66. Spørgsmål 3: Giver det mening at lægge langt de fleste midler (ca. 263 mio. kr  .) og langt de største opgaver i forhold til forurenet jord hos regionerne, men af principielle årsager fastholde at tildele kommuner og stat hhv. ca. 6 og 0,6 mio. kr. med tilhørende opgaver  –  for kommunernes vedkommende fordelt på 99 enh eder? Svar: Udgangspunktet for  forhandlingerne om fordelingen af de økonomiske ressourcer mellem staten og de kommunale parter i forhold til dette lovforslag har – som det sædvanligt er – været, at peng e- ne skal følge med o pgaverne. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der overføres relativt få opgaver.

12 Som det fremgår af de årlige bloktilskudsaktstykker, er det i øvrigt ikke ualmindeligt, at der i fo   r- bindelse med ændringer i opgavevaretagelsen på miljøområdet kompenseres relativt små b eløb. Spørgsmål 4: Hvordan vil ministeren i fremtiden sikre sammenhæng mellem hele administrationen af forurenet jord på regionalt n iveau på den ene side  og sikring af grund - og overfladevand på den anden side, når sidstnævnte lægges på kommunalt plan? Svar: Jeg mener ikke, at placeringen af vand- og jordopgaver på forskellige myndighedsniveauer vil fo r- ringe varetagelsen af opgaverne. Det er rigtigt, at der er en nær indbyr  des sammenhæng mellem vandområdet og jordforurening   s- opgaverne. Det er imidlertid ikke sådan, at jordforureningsopgaver og vandplanlæ   gningsopgaver i dag løses som én sammenhængende opgave af de samme personer. Allerede i dag koordineres der  – for e   k- sempel i form af dataudveksling mellem de involverede enheder i amterne. Efter  kommunalreformen  vil  der  også  skulle  gennemføres  en  koordinering  blandt  andet  gennem udveksling  af  data  mellem  regionernes  jordforureningsenheder  og  vandplanlægningsenhederne  i henholdsvis staten og kommunerne. Dette vil kunne foregå fuldt så tilfred  sstillende som i dag.     .