Den næste sag på dagsordenen var:
31) Anden behandling af lovforslag nr. L 90:
Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen). Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 24/2 2005. Første behandling 31/3 2005. Betænkning 8/6 2005).

Der var stillet 13 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Et af hovedargumenterne fra oppositionens side og specielt fra Socialdemokratiets side for at gå ind i forhandlingerne om kommunalreformen på miljøområdet og også på andre områder har været, at man gerne ville have placeret nogle opgaver i regionerne.
     Vi står her med et lovforslag om forurenet jord, hvor vi netop lever op til det, som Socialdemokratiet og oppositionen gerne ville have, nemlig at der nu med det her lovforslag bliver nogle aktiviteter på jordforureningsområdet i regionerne. Alligevel - alligevel! - er det sådan, at Socialdemokratiet, SF og De Radikale ikke kan stemme for det her forslag. Det virker meget, meget underligt.
      Man må så med formanden for Socialdemokratiet, fru Helle Thorning-Schmidts, ord sige, det er mærkeligt, at disse Socialdemokrater ikke kan stemme og få mere indflydelse på den her kommunalreform, for selv når man laver en reform, hvor man lever op til de forventninger, som Socialdemokratiet har, så kan Socialdemokratiet ikke stemme for.
     Det, der sker med dette lovforslag, er, at størstedelen af det, der før var i amterne på jordforureningsområdet, kortlægning og afværgeforanstaltninger, bliver i regionerne. Kommunerne får en del af den offentlige indsats med tilladelser til ændring af arealanvendelse og bygge- og anlægsarbejder, udstedelse og undersøgelse af oprydningspåbud og tilsyn med vilkår i tilladelser vedrørende ændret arealanvendelse og bygge- og anlægsarbejder. Til staten går udstedelse af undersøgelses- og oprydningspåbud og tilsyn med påbud meddelt af miljøministeren.
     Meget vigtigt har miljøministeren fået en beføjelse til
i særlige tilfælde at pålægge regionsråd at gennemføre undersøgelser og afværgeforanstaltninger på baggrund af en konstateret jordforurening. Her går vi jo ind og tager netop fat i det område, som har været forsømt op igennem 1990'erne under den tidligere regering, hvor man ikke fik ryddet op efter de store forureninger rundtomkring i amterne. Det er så nu indføjet her, at det kan miljøministeren pålægge regionsrådet. Endelig ændres klagereglerne, så miljøministeren ikke længere er klageinstans, og Miljøankenævnet behandler alle de sager, hvor der i loven er klageadgang. Det er derfor, må jeg sige igen, meget, meget underligt, at Socialdemokratiet og den øvrige opposition ikke kan stemme for det her forslag. Det er nemlig et godt forslag, og vi glæder os til, at det bliver realiseret.

Det er overhovedet ikke spor mærkværdigt, at Socialdemokratiet og den øvrige del af oppositionen ikke kan stemme for det her lovforslag. Det er af den simple grund, at det her er en forringelse af beskyttelsesniveauet og det faglige niveau i forhold til det, der gælder i dag, og det er den simple grund til, at vi ikke kan støtte lovforslaget.
     Vi anerkender, at der her på en lille del af miljøområdet fastholdes nogle vigtige opgaver i regionerne, nemlig omkring jordforurening.

Men vi er meget, meget forundrede over, hvorfor der ingen sammenhæng er med hele drikkevandsområdet. For det er jo klart, at hvis der reelt var en sammenhæng i opgaverne, ville man også få en væsentlig bedre beskyttelse af eksempelvis vores drikkevand, som trues af forurening mange steder.
     Samtidig kan vi ikke forstå, hvorfor man piller en lille del af området ud af regionerne og lægger det over til kommunerne. De skal jo fremover give tilladelser og føre tilsyn netop i forbindelse med forurenet jord. Det er nogle få mennesker, man derved piller ud af en faglig sammenhæng, og det kan for os kun føre til et dårligere fagligt miljø for de mennesker, der nu kommer til at sidde ude i kommunerne.
     Man kan derudover tilføje, at netop når vi snakker forurenet jord, kommer kommunerne rundtomkring til at sidde i en uheldig dobbeltrolle. De kan faktisk komme i en situation, hvor de på samme tid er bygherre, skal anlægge en ny vej og samtidig give sig selv tilladelse til at benytte forurenet jord. Det synes vi ikke er hensigtsmæssigt. Det er et brud på armslængdeprincippet, og vi mener faktisk også, at den måde, man adskiller tingene på her, hvor man piller nogle få medarbejdere ud og flytter dem, giver et dårligere fagligt miljø for eftertiden.
     Vi har undervejs i forhandlingerne sagt til regeringen, at hvis man valgte at samle de her kompetencer og flytte snittet rent fra de nuværende amter over til regionerne i stedet for at pille nogle få mennesker ud og placere dem i kommunerne, så var vi til at snakke med. Det vil vi meget gerne forhandle om. Det har vi også skrevet til regeringen i vores notat den 12. maj. Det er jo meget klart, at det har været Socialdemokratiets, SF's og De Radikales ønske.
     Desværre har regeringen heller ikke på det her punkt kunne levere en eneste lillebitte åbning. Der var kun tale om, at man enten skrev under på den stiplede linje, hvor alt var aftalt med Dansk Folkeparti, eller også var der ikke mere at komme efter. Det var ikke vores valg, det var regeringens valg.

Tak til ordføreren. Jeg vil give ordet til hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

Jordforurening er en meget, meget vigtig sag. Vi ved, at der er mange folk, der er i klemme på det her område, så derfor er det vigtigt, at vi får det her undersøgt til bunds, vil jeg kalde det, og derfor er det også glædeligt, at vi også arbejder med jordforurening i en anden sammenhæng.
     Men det er da også vigtigt, at vi viser, som vi siger hele tiden, at kommunalbestyrelser får nogle kompetencer, så de kan klare de opgaver, som vi lægger ud til dem. Det er vi
i Dansk Folkeparti ikke i tvivl om at de kan. Men jeg vil godt nok også sige, at jeg er lidt forundret over, at Socialdemokratiet ikke vil være med til nogen af de forbedringer, der helt klart ligger i det her lovforslag. Tænk på de skandalesager, som vi har set i tidens løb, hvor miljøministeren ikke kunne gribe ind og sige: Nu skal der ryddes op på nogle af de her forurenede grunde. Det er gamle giftdepoter og den slags ting. Nu med den her lovændring giver vi altså miljøministeren hjemmel til i særlige tilfælde at pålægge bl.a. et regionsråd gennemførelse af undersøgelses- og afværgeforanstaltninger. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Til dem, der har bekymringer over, at vi nu slækker på det her område, vil vi bare fra Dansk Folkepartis side sige:
Loven er jo ganske klar, og loven skal selvfølgelig også holdes. Det, som amterne har klaret i dag, skal kommunerne selvfølgelig også klare i fremtiden. Så det bliver ikke en svækkelse på det her område, det bliver derimod lettere for den enkelte borger at komme igennem til systemet, netop sådan som vi har ønsket det fra Dansk Folkepartis side. Så igen ser vi et spil for galleriet fra Socialdemokraternes og resten af oppositionens side. Man ønsker reelt ikke at være med til, at der skal ske ændringer her. Man ønsker ikke engang at være med til de forbedringer, som vi helt tydeligt kan påvise sker med den her strukturændring. Men Dansk Folkeparti er i hvert fald glad for, at vi nu også på det her område ligesom er kommet til vejs ende og kan starte med at komme i gang med den proces, at det også skal ud til kommunerne, hvor de varetager opgaven.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 46 stemte for, 61 imod.

Ændringsforslag nr. 2-4, 7,8 og 10-13 forkastedes uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 5, 6 og 9 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.