J.nr. SN 2001-0011/JUR-0003 Den 4. maj 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 ad L 89 - Forslag til lov om ændring af lov om   naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen)   stillet af Folketingets Miljø  - og Planlæ   g- ningsudvalg den 28. april 2005. Spørgsmål 18 Hvorledes forestiller ministeren sig at nationalparker skal indgå i naturbeskyttelsesloven fremover? Svar Der er igangsat 7 pilotprojekter for nationalparker, hvor lokalt nedsatte styregrupper har til opgave i dialog med lokalbefolkningen at udarbejde rapporter, der beskriver visioner for og indhold og afgrænsning af eventuelle nationalparker. Rapporterne skal foreligge den 1. juli 2005, idet 2 af pilotprojekterne dog har fået forlængelse til den 1. oktober 2005. Der er desuden nedsat en national følgegruppe vedr. nationalparker, som bl.a. har til opgave at evaluere pilotprojekterne og at give anbefalinger til danske modeller for nationalparker, herunder procedurer og kri- terier for deres etablering og deres forvaltnings- og lovgivningsmæssige rammer. Jeg afventer følgegruppens anbefalinger, som forventes at foreligge den 1. marts 2006, hvorefter jeg på baggrund af de lokale pilotprojekter, følgegruppens anbefalinger og politiske drøftelser, agter at   fremsæ t- te et lovforslag om oprettelse af nationalparker i efteråret 2006.