Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ænd  ring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  11 ændri ngsforslag  til  lovforslaget.  Miljøministere n  har  stillet  ændringsforslag    nr. 11. Socialdemokratiets,  Det Radikale  Venstres,  Socialistisk Folkepartis  og Enhedslistens medlem- mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1  -10. 2 Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på mil jø- området  og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalrefo rmen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovf   orslag om kommunalreformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov o m sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalref ormen i en række love på natur   - og miljøområdet)  . - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi. (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen). - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer   . (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) . - Lovforslag nr. L 89 om ændring af   lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefo r- men). - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord  . (Udmøntning af kommunalrefo rmen). - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse   . (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)  . - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internati onale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder ne m.v.). - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning . (Udmøntning af kommunalrefo rmen).

2 Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil- jøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (  folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del –  svar på spm. 163,  (folketingsåret  2004 - 05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163     og alm.  del  –   bilag  34.  Den  24.  februar  2005  sendte  miljøministeren  et  notat  om  høringssvarerne  til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Miljøministeriet. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsfo r- eningen og Danmarks Naturfredningsforening. Miljøministeren  har  over  for  udvalget  kommenteret  den  skriftlige  henvendelse  fra  Amtsrådsfo  r- eningen, jf. L 91 – svar på spm. 9. Deputationer Endvidere  har  Danmarks  Naturfredningsforening  mundtligt  over  for  udvalget  redegjort  for  sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 30 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv a- ret. 7 af udvalgets spø rgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til b   e- tænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af miljømin isteren stillede ændringsfo  rslag. Et mindretal (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stille- de ændringsforslag.    Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af miljøministeren sti llede ændringsforslag. Såfremt de af mindreta llet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindreta  l- let stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændring  s- forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget. Politiske bemærkninger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemæ  rker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst   det samme niveau som nu.

3 Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære milj øopgaver, og de nye større kommuner får ressou   r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors- lagene udmønter de visioner for det danske kommunes tyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  vare tage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager.  V, DF og KF mener sål edes, at  det  bør  være  en  statslig  opgave  at  sikre  nationale  hensyn  og  værdier  på  miljøområdet. Det  vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de  mere  end  200  mest  miljøtunge  virksomheder,  statsligt  ansvar  for  overvågni  ngen  af  naturen  og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en  styrket planlægning for   hovedstadsområdet og for landet som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver de rmed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansv ar – ik   ke blev ændret. Forudsætni n- gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden være  t klart: Kommu- nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar.  V, DF og KF har således med beklagelse ko n- stateret,  at  ønskerne  fra  opp ositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  danske  kommunestyre.  Refo   rmen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har b rug for en sammenhængende planlæ g- ning,  indsats  og  ekspertise  samt  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle aftale  om  en  strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte,  nemlig  en  fra gmenteret indsats, planlægning og ekspert  ise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de mange stø r- re  og  komplekse  problemstillinger  på  miljøområdet.  Samtidigt  er  det  et  pr   oblem,  at  armslængde  - princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyt- telsesniveauet.

4 Reformen viser manglende forståels e for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.  Eksemplerne  på  dette  er  mange: drikkevand,  større  vandløb,  naturomr  å der, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere ser  iøst og ordentligt udgangspunkt  for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuv  æ- rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg a- vefordeling. »Vi alene vide«-holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Ekse mpler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, vir   ksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsle dninger. Andre  eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind ingsområder og nye skovområder.  « Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission  (betænkningen bind 3, side 290)   udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning  s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi   o- nalt niveau.  Desværre konstaterer   Soci aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og  Enhedslisten,  at  ikke  alene  har  regeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med  Dansk  Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter  til  anbefalingerne  fra  Strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfolk,  amter,  virksomheder m.fl.  Denne  »vi  alene  vide«-holdning  er  ikke  alene  udtryk  for  arrogance  over  for  dem,  der  sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige b  elæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles n  aturressourcer. Armslængdeprincip  pet Det er afgørende, at vi gtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er  for  tæt  på  dem,  der  skal  kontrolleres   ,  og  ikke  potentielt  er  afhængige  af  snævre  lokalpol itiske interesser.  Strukturreformen  betyder  forøget  risiko  for,  at  det  mange  steder  kan  b live  kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at ko   nkurrere på lempeligere  godkendelser,  vandløbsvedligeholdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  stedet  for  at  tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse   (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End- videre kan nævnes kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om fle re sommerhusgrunde: Her så kommunerne  i  70  pct.  af  tilfældene  stor  t  på  beliggenhed skrav,  byggelinjer,  §  3-områder,  fredede områder m .m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser  til  byggeri  i  det  åbne  land,   som  er  strid  med  beskyttelsesinteresserne  for  natur  og  miljø.  Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet    og ikke en svække  l- se, som den nuvæ  rende reformaftale medfører.

5 Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsen  tligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur - og miljøforvaltning i Da nmark. Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinjer«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det  kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget  mere præ- cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med   , at regeringen beder Folketinget tage stil- ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynel  a- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu- renings- og råstofområdet,   men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens   i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre- des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeri n- gen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat- telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og miljøområdet er u  dtryk for manglende  rettidig  omhu.  Samtidig  afslø miljøområdet  et  snævert  og  ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be- læg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark   s- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændring   sforslagene Ændringsforslagene    stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefo   r- men har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhi ndre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbe   skyttelsen, som regeringens og  Dansk  Folke- partis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for genne m- førelsen af kommunalreformen undladt at  fremsætte forslag om  , de i øvrigt nødvendige, forbedri  n- ger i miljø - og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.  Socialdemokratiet, Det Radikale Ven- stre,  Socialistisk  Folkeparti  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes  holdning til  bl.a.  denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til    lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

6 Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af mange medarbejderes ansættelsesfo  rhold, vil Socialdemokratiet,  Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understre- ge de forslag, der  er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik im  ø af partiernes betæn  kningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil. Konkrete bemærkninger til dette lovforslag Partierne ser § 3-beskyttede arealer som én af taberne i dette lovforslag. § 3-områder er en stor del af  de  danske  naturperler  og  udgør  i  dag  ca.  9   pct.  af  Danmarks  areal.  I  dag  sidder  der  ca.  65-70 medarbejdere samlet i amterne og administrerer, udpeger etc. disse vigtige naturområder. Her er tale om særlig botanisk ekspertise, der skal udøves ved besigt   igelse af de enkelte lokaliteter. For eftertiden vil disse opgaver samt medarbejderne være spredt ud til næsten 100 komm uner. Det kan kun give forøget administration, ringere fagligt miljø og i sidste ende et ringere beskyttelsesn  i- veau. I  bemærkningerne  til  lovforslaget    (side  4)  står  der  også  direkte  ,  at  der  er  tale  om  opgaver,  » kræver  specialiseret  faglig  indsigt  og  ha  r  afgørende  betydning  for  naturbeskyttelsen  i  Da nmark«. Derfor  virker  det  også  besynderligt,  at  netop  disse  opgaver  som  §  3 -naturtyper,  beskyttelseslinjer ved søer, åer, skove, fortidsminder, administration af N  atura 2000 - områder, adgang m .m., nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer, idet administrationen fremover skal varetages af næsten 100 kommuner frem for de nuværende 14 amter. Det bliver kommunerne, der i fremtiden skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af Nat u- ra 2000-planen, der nødvendige for: - at undgå forringelser af naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for  , - at undgå betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for   og - at sikre eller genoprette naturtypernes eller arternes bevaringsstatus. Erfaring og viden om de mange naturtyper kan ikke ske i ca. 100 kommuner, da der er et stort an- tal naturtyper, der kræver specialiseret pleje, hvilket jo også fremgår af lovforslagets bemær kninger. Partierne undrer sig dybt over regeringens kaotiske hå ndtering af forhandlingsforløbet vedr ørende strukturreformen og regeringens påtænkte, men ikke realiserede, ændringer i dette lovforslag. Fo r- handlingsforløbet har været kendetegnet ved, at regeringen trods talrige opfordringer ved forhan   d- lingsmøderne først   til allersidst fremlagde de ændringsforslag skrif  tligt, som regeringen ville foreslå i forbindelse med forhandlingerne. Desværre viste dette sig kun at omhandle ét lo vforslag (L 86). På trods af at regeringen igennem 2 måneder og ved flere møder havde sti   llet partierne ændri  nger i netop naturbeskyttelsesloven i udsigt, viste det sig, at regeringen trak i land og så bort fra tidl igere udsagn om, at bl.a. registreringen af § 3-områderne kunne overgå til staten. S, RV, SF og EL har derfor stillet ændringsfor  slag til lovforslaget omhandlende følgende e mner: - § 3 - administrationen overgår til regionerne, - administrationen af Natura 2000 - områder skal ske i regionerne, - der udarbejdes bindende naturkvalitetsplaner i hver region, - amternes nuværende adminis  tration af reglerne om beskyttelseslinjer ved søer, åer, skove, fo  r- tidsminder og kirker mm overflyttes til regionerne. Subsidiært   stiller partierne også et ændringsforslag, der medfører, at § 3 -registreringen overgår til staten. Dette forslag stiller, da det i følge  ministerens egne kommentarer ikke vil være m  uligt at få gennemført  partiernes  primære  ændringsforslag,  nemlig  at  dette  område  overflyttes  til  regione rne.

7 Med  det  subsidiære  forslag  får  ministeren  også  lejlighed  til  at  forklare  regeringens  holdn ingsæ  n- dring på dette punkt. Partierne ser dette lovforslag som et klart tilbageskridt i dansk naturbeskyttelse, både hvad a ngår § 3 områder, Natura 2000 -områder og de almindelige bygge - og beskyttelseslinjer, der findes overalt i det danske landskab. Partierne stemmer derfor imod lovforslaget, medmindre partiernes ændring  s- forslag bliver vedtaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgan  g til at komme med ind- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen . 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): Principalt: 1) I nr. 1 ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »regionsrådet «. [§ 3-vandløbsregistrering  flyttes til regionerne] Subsidiært: 2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. § 7 affattes således: »§ 7. Miljøministeren opretholder en vejledende registrering af d e naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på forespørgsel meddele, om en påtænkt foranstaltning er o m- fattet af § 3. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om forespørgsler og beslutninger efter stk. 2.   «« [§ 3-registrering flyttestil miljøministeren] 3) I nr. 4 og 30 ændres »  Kommunalbestyrelsen« til: »Regionsrådet «. [Natura 2000 - administration flyttes til regionerne] 4) I nr. 6 ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »regionsrådet «. [Natura 2000-administration flyttes til regionerne] 5) I nr. 7 ændres »kommunalbestyrelsens  « til: »regionsrådets «. [Natura 2000-administration flyttes til regionerne] 6) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

8 »02. Efter § 61 indsættes: »Kapitel 8 a Naturkvalitetsplanlægning § 61 a. Regionsrådet u darbejder en naturkvalitetsplan for varetagelse af naturbeskyttelsesinteres- serne i regionerne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesintere   s- ser, økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologisk   e forbindelser. Stk. 2. Planen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3  i lov om planlægning   eller mod planer eller beslutninger efter miljø småls loven. Stk. 3. Planen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne er bundet af planen i deres planlægning og administration. Stk. 5. Regionsrådet reviderer planen hvert  sjette år. § 61 b. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes naturkvalitetsplanlæ g- ning.«« [Nye naturkvalitetsplaner for regionerne] 7) Den under nr. 28 foreslåede  affattelse af § 65, stk. 2 og 3, affattes således: »Stk. 2. Regionsrådet kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 18, stk. 1, og   § 19 og i landzone fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågælde   nde skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3.« [Administration af beskyttelseslinjer flyttes til regionerne] 8) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af  § 65, stk. 3, udgår »§ 3, stk. 1 -3, og«. [Administration og registrering af § 3-beskyttelsen til regionerne] 9) Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer: »03. I § 65 indsættes som nyt stykke: »Stk. 4. Regionsrå det kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1 -3.« Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 5-7.« [Administration og registrering af § 3-beskyttelsen til regionerne] 10) I nr. 29 ændres »  , i stk. 5, udgår »region - og «, og stk. 6 ophæves « til: »og i stk. 5, udgår  »re- gion- og«.«   [Administration af visse beskyttelseslinjer forbliver i kommunalbestyrelsen] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF): 11) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer: »04. I § 89, stk. 1, nr. 6, æn  dres »§ 73, stk. 6,« til: »§ 73, stk. 5,«.« [Konsekvensændring af straffebestemmelse]

9 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 , 8 og 9 Lovforslaget flytter hele § 3-beskyttelsesordningen inklusive registreringen til kommunerne. Ændringsforslage   ne flytter i stedet administrationen af beskyttelsesordningen, dvs. registrering og dispensation, til regionsrå dene. Til nr. 2 Lovforslaget flytter hele beskyttelsesordningen inklusive registreringen til kommunerne. Med æ  n- dringsforslaget er det miljøministeren, som foretager den vejl edende registrering, men det er kom- munalbestyrelsen, der beslutter om et areal, et vandløb eller en sø er omfattet af § 3, og om der er tale om en ændring i tilstanden. Ændringsforslaget giver endvidere fortsat mulighed for, at minist e- ren kan fastsætte ret  ningslinjer om en forespørgselsordning. Til nr. 3-5 Efter lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, der skal gennemføre de Natura  2000-handleplaner, som de skal udarbejde efter miljømålsloven  , og det er kommunalbestyrelsen, der modtager og vur- derer anmeldelser om aktiviteter i Natura 2000-områderne. Ændringsforslage   ne  betyder,  at  det  er  regionsrådene,  der  skal  gennemføre  handleplanerne  og modtage anmeldelse om ændring af anvendelsen. Til nr. 6 Naturbeskyttelsesloven  indeholder  i  dag  ikke  bestemmelser  om  planlægning.  Planlægningen  for Natura 2000-områderne sker efter bestemmelserne i miljømålsloven. Ændringsforslaget indfører en ny sektorplan    , der er landsdækkende og ikke    – som Natura 2000   - planlægningen efter miljømålsl oven – er begrænset til de udpegede områ der. Til nr. 7 og 10 Den administration af beskyttelseslinjerne ved søer, åer, skove, fortidsminder og kirker  , som hidtil har ligget hos amterne flyttes med ændringsforslage  ne til regionerne. Til nr. 11 Ændringsf   orslaget er en konsekvens af, at lovforslagets § 1, nr. 36, ændrer § 73, stk. 6  , til § 73, stk. 5.

10 Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin hav    de ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

11 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 89 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i forhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 6 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 7 Ændringsforslag    fra miljøministeren 8 1. udkast til betænkning 9 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedr  ørende L 89 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer hørin   gsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om sikring af sten- og jorddiger, der er omfattet af museumslo- ven, til miljøministeren, og ministerens svar  herpå 3 Spm. om sikring af de lokale miljø - og naturorganisationers samt naboernes nuværende høringsret, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om bekæmpelse af invasive arter, til miljøministeren, og min   i- sterens svar herpå 5 Spm. om sikring af, at naturbeskyttelsen ikke svækkes uden for Nat  u- ra 2000-områderne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning vil bidrage til en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadminist ration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil sikre en ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsl o- ven m.m., til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12 10 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g- ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommune- grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om kvalitetsstyringsordningen og sikring af den faglige kvalitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorledes byggelinjerne omkring søer, åer og skove vil   øve indflydelse på kommunernes mulighed for udlæg i landzonen, til mi   l- jøministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om staten fortsat vil være myndighed  , når byggelinj erne skal ophæves eller ændres, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om konsekvenserne, hvis staten administrerede byggelinjerne i stedet for kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvor mange penge amterne bruger på naturforvaltning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm., om ministeren er indstillet på en overvågning af de kommunale afgørelser på   naturbeskyttelseslovens område i to år, til miljøminist   e- ren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvorledes ministeren forestiller sig, at nationalparker frem- over skal indgå i  naturbeskyttelsesloven, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 19 Spm. om, hvorfor opgaver, som kræver specialiseret faglig indsigt, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorfor kravet om faglighed m.v. berettiger regional for- valtning på jordforureningsområdet, men ikke på natur   - og vandom- rådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvorledes Danmark fortsat kan få andel i EU -midler uden amternes delvise egenfinansiering, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om koordinering mellem naturbeskyttelse og miljøvenlig lan d- brugsdrift, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvordan regeringen vil forebygge et reelt tab af regional- og lokalpolitisk indflydelse på de planmæssige opgaver, til miljøm i- nisteren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om borgernes klagemuligheder i forbindelse med § 3-områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om ansvaret for manglende pleje, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 26 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l-

13 jøminist eren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå

14 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Udvalgets spørgsmål og ministerens svar er optrykt efter ønske    fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 3: Hvordan  sikrer  lovforslaget  de  lokale  miljø -  og  naturorganisationers  samt  naboernes  nuvære  nde høringsret ,  inden  kommunerne  kan  meddele  dispensation  fra  naturbeskyttelseslovens  bygge-  og beskyttelselinjer i byzone- og sommerhusområder? Svar: Efter Miljøministeriets bekendtgørelse om bygge  - og beskyttelseslinjer kan kommunalbestyrelsen først træffe afgørelse om dispensation fra sø - og åbeskyttelseslinjen og  fra skovbyggelinjen efter at kommunalbestyrelsen  skriftligt  har  orienteret  naboerne  til  den  pågældende  ejendom  samt  andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen. Endvidere skal der ske forudgåe n- de underretning til de foreninger eller lignende med lokalt tilhørsforhold, som har anmodet om det. For skovbyggelinjen gælder endvidere en lovbestemt pligt til at høre skovejeren, Kravet om naboorientering blev indført som et resultat af Folketingets behandling af naturbesky t- telsesloven i 1991.  Med loven blev dispensationskompetencen flyttet fra fredningsnævnene til a  m- terne  og  i  byzone  og  sommerhusområder  overtog  kommunerne    administrationen  af  de  ovenfor nævnte beskyttelseslinjer. Det fremgik af Folketingsudvalgets betænkning over lovforslaget, at u d- valget lagde vægt på, at der ikke blev tale om, at kom   muner skulle indarbejde nye rutiner eller reg- ler  ved  denne  administration,  da  dette  naboorienteringsprincip  allerede  var  gældende  for  komm  u- nalbestyrelsens dispensationer fra lokalplanlægningen efter planloven. Det foreliggende lovforslag viderefører plig ten til at høre skovejerne og orienteringskravet vil bl i- ve videreført i den kommende reviderede bekendtgørelse. Spørgsmål 5: Hvordan sikrer lovforslaget, at naturbeskyttelsen ikke svækkes uden    for Natura 2000-områderne , og at Danmark ikke opdeles i A- og B- natur? Svar: Der er med dette lovforslag forudsat et uændret niveau for naturbeskyttelsen. En overflytning til kommunerne  af  amternes  hidtidige  administration  af  den  generelle  beskyttelse  af  naturtyper  efter naturbeskyttelseslovens § 3 indebærer således    ingen ændringer i denne beskyttelse. Besky  ttelsen af naturområder  udenfor  Natura  2000  områderne  sikres  primært  gennem  den  generelle  beskyttelse efter § 3, som altså forudsæ   ttes administreret lige så restriktivt som hidtil. Spørgsmål 6: I  høringsnotaterne  t il  miljømålsloven,  naturbeskyttelsesloven,  havmiljøloven  og  vandløbsloven fremgår,  at  minist erens  forventning  til  kvalitetsstyringssystemet  er,  at  det  vil  kunne  løse  en  lang række af de probl  emer, der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter t   il kommuner. I høringsnotatet til samleloven (side 4 ad lov om vandløb) fremgår eksempelvis følgende om koord i- nationsproblemet,  som  blandt  andre Amtsrådsforeningen,  Nordjyllands  Amt,  DN  og  Sportsfiske r-

15 ne peger på:  »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudva lget – som er bredt sammensat med delta- gelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening   – fremgår    , at kvalitetssty- ringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommun   egræn .« Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministrationen i kommunerne, heru n- der hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå  forud  for  natur -  og  miljøhensyn,  herunder  en  redegørelse  for  de  relevante  mekanismer  i  kval  i- tetsstyringsordningen. Svar: Jeg kan henvise til min besvarelse af det enslydende spørgsmål 15 til L 86   – samlelove   n: »Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og fremmest sikret ved, at der bliver tale om  langt  større  kommuner,  og  at  langt  hovedparten  af  plan -,  natur-  og  miljøopgaverne  sa mles  i kommunerne. Der bliver således tale om helt andre og styrkede  faglige miljøer i kommunerne i fo r- hold til i dag. Samtidig vil der – i nødvendigt omfang     - ske en udbygning af retningslinierne inden for områ det. Dette  vil  allerede  finde  sted  i  forbindelse  med  opfølgningen  af  de  aktuelle  lovforslag  gennem  b e- kendtgørelser  og vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil der    - efter lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter. Dette initiativ kan  bl.a.  ses  som  opfølgning  af,  at  der  fra  flere  sider  er  bleve t  udtrykt  behov  for  at  udbygge  ret- ningslinierne på natur - og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil ku nne varetage amternes opgaver forsvarligt. Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i kommunernes natur   - og miljøadm i- nistration etableret en kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i forbindel- se med løsning af opgaver inden for natur - og miljøområdet, som kan bidrage til at sikre bl.a. den tilstrækkelige  kvalitet  i  opgavevaretagelsen  i  den  enkelte    kommune.  Alt  afhængig  af  ordningens nærmere udformning kan en kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaring   s- udveksling  m.v.  ligeledes  i  praksis  medvirke  til  en  større  ensartethed  kommunerne  imellem.  De r- imod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende retningslinier. Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med repræsentation af ministeriets ce  ntrale samarbejdsparter - og dets arbejde som følge af valg -udskrivelsen først skal foreligge med udga n- gen af maj måned, kan jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en  kvalitetsstyringsordning  vil  blive  udformet.  Men  det  fremgår  af  kommissoriet  for  udvalget,  at udvalget  bl.a.  skal  overveje  hensigtsmæssigheden  af  forskellige  metoder  i  forhold  til  opstilling  af kvalitetsmål  for  løsning  af  væsentlige  lovbestemte  opgaver,  tilsted eværelsen  af  de  nødvendige kompetencer, koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af in dsatsen. Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med henblik på fremsættelse i Folketingssamlingen 2005/06. Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte videncentre kan være med til at si kre en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til sikring af den faglige bæredygti g- hed i kommunerne.

16 Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets  arbejde.  Men  målet  med  en  kvalitetsstyringsordning  er  jo  ne top  -  som spørgsmålet  er  inde  på     -  at  medvirke  til  at  sikre  både  faglig  kvalitet ,  effektivitet  og  ensartethed  i administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og ikke mindst i fo r- bindelse  med  administrationen  på  tværs  af  kommunegrænser -  inden  for  de  rammer,  natur-  og miljø lovgivningen i øvrigt sætter.   « Spø rgsmål 13: I hvilket omfang vil byggelinjerne omkring søer, åer og skove øve indflydelse på kommune rnes mulighed for udlæg af byzone  - og sommerhusaraler i landzone, når kommunerne selv har komp e- tencen til både at udlægge nye byzone   - og sommerhusarealer efter planloven og kompetence til at dispensere fra byggelinjerne? Svar: Bygge-  og  beskyttelseslinjer  ved  søer,  åer  og  skove  har  væsentlig  betydning  for  kommunernes muligheder for at vedtage eller realisere planlægning indenfor disse områder. Hverken planloven eller  naturbeskyttelsesloven er til hinder for planlægning indenfor bygge  - og beskyttelseslinjer, men planerne kan ikke realiseres uden at der er taget stilling til, om beskyttelses- linjerne kan fraviges. Hvis der er tale om byudvikling og etablering af sommerhusområder og dermed normalt af et stø  r- re  antal  bygninger  eller  et  større  byggeprojekt,  vil  kommunen  skulle  ansøge  miljøministeren  v/ Skov- og Naturstyrelsen om generelt at ophæve eller indskrænke den pågældende bygge - eller be- skyttelseslinje. Styrelsen kan imødekomme kommunen og helt eller delvis ophæve beskyttelsesli   n- jen, eller anmodningen kan afslås. Et afslag begrundet i landskabelige eller naturbeskyttelsesmæss   i- ge hensyn vil normalt medføre, at Naturklagenævnet vil omgøre kommunens afgørelse, hv is  kom- munen herefter selv har meddelt konkret dispensation til gennemførelse af byggeriet, og hvis ko m- munens afgørelse ankes. Miljøministeriet har endvidere mulighed for at gøre inds   igelse mod planen, hvis den strider mod nationale beskyttelseshensyn.   Hvis  er  tale  om  en  enkelt  eller  enkelte  bygninger,  hvor  kommunen  selv  dispenserer,  vil  dette fremgå af lokalplanen. Miljøministeren kan gøre indsigelse mod lokalplanen, og ministeriet og a   n- dre ankeberettigede kan påklage kommunens afgørelse om dispe  nsation til Naturklagenævnet. Spørgsmål 19: I bemærkningerne til lovforslaget står der, at der er tale om opgaver, der kræver specialiseret fa g- lig indsigt og har  afgørende betydning  for naturbeskyttelsen i Danmark.  Kan ministeren på denne baggrund forklare hvorfor netop disse opgaver som § 3 naturtyper, beskyttelseslinier ved søer, åer, skove, fortidsminder, adgang mm, hvor regeringen selv siger det er specialiserede opgaver, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer  – fra 13 amter til 100 kommuner? Svar: Amterne har siden 1992, hvor naturbeskyttelsesloven trådte i kraft, foretaget en vejledende reg i- strering af de generelt beskyttede naturområder, og selvom registreringen er en løbende proces li  g- ger den største indsats bag os. Kommunerne er ikke ubekendte  med administrationen af bygge- og beskyttelseslinier, da de hidtil har administreret sø - og åbeskyttelseslinier og skovbyggelinien i b y- zone og sommerhusområder.

17 Endvidere har omkring halvdelen af amterne foretaget en naturkvalitetsplanlægning, hvor de u  d- over at kortlægge de beskyttede arealer har registreret forekomsten af en række arter og andre bi o- logiske forhold og på den baggrund værdisat naturområderne efter kvaliteten af deres natu rindhold samt fastsat mål for den ønskede udvikling. Naturkvalitet  splanlægning er et velegnet redskab i den daglige administration og i prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats. Hertil kommer, at Miljøministeriet (Skov - og Naturstyrelsen) har udarbejdet en vejledning til brug for administration af naturbeskyttelsesloven og en særlig vejledning om registrering af b  eskyttede naturtyper. Der er således etableret et meget solidt fagligt grundlag for den fremtidige administration af den generelle naturtypebeskyttelse, ligesom den meget restriktive administration af beskyttelsen er lagt i faste rammer af amterne og Naturklagenævnet. Spørgsmål 21: Hvorledes forestiller ministeren sig, at Danmark og den danske natur kan få del i mange mill ioner kroner til natur og miljøformål, som amterne ved hjælp af delvis egenfinansie ring gennem årene har rejst i EU? Svar: Regeringen er helt opmærksom på, at amterne har udnyttet mulighederne for at opnå medfinansi e- ring fra EU til en ræ  kke opgaver på natur - og miljøområdet. Det er bl.a. medfinansiering fra EU’s landdistriktsordninger, LIFE-ordningerne og de særlige ordninger vedrørende udvikling af udkant   s- områder m.v. Fokuseringen på EU’s medfinansieringsordninger vil blive fastholdt og forstærket fremover     –  og- så inden for rammerne af kommunalreformen, hvor natur - og miljøindsatsen, heru nder naturforvalt- ning og naturgenopretning, vil blive varetaget af såvel kommunerne som staten. Derfor vil de nuv æ- rende amtslige midler til den nødvendige indsats også blive fordelt til henholdsvis ko  mmunerne og staten.  Der  vil  hermed  blive  skabt  den  nødve ndige  finansiering  af  indsatsen,  som  også  fremover giver mulighed for at udnytte de muligheder, der er for at opnå medfinansiering fra EU. Såvel kommuner som stat opnår allerede i dag   – ligesom amterne    – betydelig medfinansiering fra EU til visse opgaver på natur - og miljøområdet. Denne indsats skal selvfølgelig fortsætte og er he n- sigtsmæssig, da beskyttelsen af natur og miljø i stigende grad er et fælles EU -anliggende. Spørgsmål 22: Hvorledes sikres koordineringen mellem naturbeskyttelse og miljøvenlig lan dbrugsdrift, når stø  t- temulighederne  for  sidstnævnte  føres  over  i  statsligt  regi,  mens  naturbeskyttelsen  fordeles  på  100 kommuner, når det tages i betragtning, at mange af amternes plejeforanstaltninger i form af græ   s- ning m.v. har kunnet gennemføres som en   kombination af MVJ-ordninger og plejetilskud, f.eks. i form af hegnstilskud? Svar: Som  led  i  kommunalreformen  overtager  staten  den  del  af  administrationen  af  MVJ-ordningen, som i dag varetages af amterne - med undtagelse af opgaven med udpegning af de særl  igt følsomme landbrugsområder (SFL -områderne), samt relationerne til jordbrugerne med henblik på information og  opsøgende  arbejde  vedrørende  ordningen,  som  overflyttes  til  kommunerne.  Kommunerne  vil  i forbindelse  hermed  kunne  koordinere  den  miljøvenlige  la ndbrugsdrift  med  den  naturbeskyttelses- indsats, herunder plejeforanstaltninger, som kommunerne forudsættes at overtage fra amterne. F  ø- devareministeriet har oplyst, at der vil ske drøftelser med kommunerne om det nærmere samarbejde mellem staten og kommunerne om MVJ-ordningen.