Til lovforslag nr.L 88 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af komm unalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været beh  andlet i Miljø - og Planlægningsudvalget: – Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af ha  vmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalrefor men i en række love på natur   - og miljøområdet)  . – Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi. (Konsekvensrettelser som følge  af kommunalreformen). – Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer   . (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og –   indvinding på land) . – Lovforslag nr. L 89 om ændring af   lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefo r- men). – Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord  . (Udmøntning af kommunalreformen) . – Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om mi  ljøbeskyttelse . (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)  . – Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vand   forsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder ne m.v.). – Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning . (Udmøntning af kommunalreformen) .

2 Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen  dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil- jøministeren de i ndkomne høringssvar til udvalget, jf. ( folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del –  svar på spm. 163,  (folketingsåret  2004 - 05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm.  del  –   bilag  34.  Den  24.  februar  2005  sendte  miljøministeren  et  nota t  om  høringssvarerne  til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Amtsrådsfo r- eningen. Ministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf. L 91 – svar på spm. 9. Spørgsmål Udvalget har stillet 8 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som de   nne har besva- ret.  Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren, og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Et  mindretal  i  udvalget  (S,  RV,  SF  og  EL)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede ændringsforslag. Såfremt de stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindr e- tallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændring  s- forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget. Politiske bemærkninger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors- lagene udmønter de visioner for det danske kommunes tyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.

3 Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at  det  bør  være  en  statslig  opgave  at  sikre  nationale  hensyn  og  værdier  på  miljøområdet.  Det  vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de  mere  end  200  mest  miljøtunge  virksomheder,  statsligt  ansvar  for  overvågni  ngen  af  naturen  og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for    hovedstadsområdet og for landet som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amts  lige natur- og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ik   ke blev ændret. Forudsætni n- gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden være  t klart: Kommu- nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar.  V, DF og KF har således med beklagelse ko n- stateret,  at  ønskerne  fra  oppositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for  en sammenhængende planlæ g- ning,  indsats  og  ekspertise  samt  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens    smalle aftale  om  en  strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte,  nemlig  en  fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesn  iveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stæ rke faglige miljøer til at løse de mange stø   r- re  og  komplekse  problemstillinger  på  miljøområdet.  Samtidigt  er  det  et  problem,  at  armslængde - princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyt- telsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.  Eksemplerne  på  dette  er  mange: drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende for  kert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt  for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuv  æ- rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg a- vefordeling.

4 »Vi alene vide«-holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større i nfrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind ingsområder og n ye skovområder. « Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission  (betænkningen bind 3, side 290)   udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning  s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi   o- nalt niveau.  Desværre konstaterer   Soci aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og  Enhedslisten,  at  ikke  alene  har  regeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med  Dansk  Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter  til  anbefalingerne  fra  Strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfolk,  amter,  virksomheder m.fl.  Denne  »vi  alene  vide«-holdning  er  ikke  alene  udtryk  for  arrogance  over  for  dem,  der  sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende fa  glige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles n  aturressourcer. Armslængdeprincip  pet Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er  for  tæt  på  dem,  der  skal  kontrolleres   ,  og  ikke  potentielt  er  afhængige  af  snævre  lokalpolitiske interesser.  Strukturreformen  betyder  forøget  risiko  for,  at  det  mange  steder  kan  blive  kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere  godkendelser,  vandløbsvedligeholdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  stedet  for  at  tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse   (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End- videre kan nævnes kommunernes ansø   gninger  (efteråret 2004) om flere sommerhus grunde: Her så kommunerne  i  70  pct.  af  tilfældene  stor  t  på  beliggenhed skrav,  byggelinjer,  §  3-områder,  fredede områder m .m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser  til  byggeri  i  det  åbne  land,   som  er  strid  med  beskyttelsesinteresserne  for  natur  og  miljø.  Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslæ  ngdeprincippet og ikke en svække  l- se, som den nuvæ  rende reformaftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentli  g fortynding af viden og faglige miljøer   og er et væsentligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur - og miljøforvaltning i Da nmark. Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinjer«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere pr æ- cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med   , at regeringen beder Folketinget tage stil- ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynel  a- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu.

5 Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø n. Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu- renings- og råstofområdet,   men ikke på  natur- og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens   i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre- des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hv orfor regerin- gen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat- telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og miljøområdet er udtryk for manglende  rettidig  omhu.  Samtidig  afslø miljøområdet  et  snævert  og  ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be- læg. Alt tyder desværre på, at regeri   ngens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarks- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene    stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefo   r- men har til formål  at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur  - og miljøbeskyttelsen, som regeringens og D ansk Folke- parti snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmiss en for gennem- førelsen af kommunalreformen undladt at  fremsætte forslag om  , de i øvrigt nødvendige, forbedri  n- ger i miljø - og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet,  Det Radikale Ven- stre,  Socialistisk  Folkeparti  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har  ønsket  at  ændre  på  hovedkonstruktione n  i  reformen. Partiernes holdning  til bl.a. denne  hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til    lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af nogle medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understre- ge de forslag, der  er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og  de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betæn  kningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil. Konkrete bemærkninger   til dette lovforslag I forhold til råstofområdet glæder S, R V, SF og EL sig over, at regeringen har valgt at lade stø r- stedelen af den faglige kompetence og planlægning forblive på  regionalt  niveau, selvom partierne samtidig  må  konstatere,  at  der  derved  sker  en  faglig  adskillelse  af  ansvaret  for  vand,  råstoffer  og jordforurening, der ellers hænger tæt sammen i praks is. Af samme grund finder partierne det besyn-

6 derligt,  at  regeringen  har  valgt  at  lade  tilsyn  og  afgivelse  af  tilladelse  til  råstofudvinding  flytte  til kommunerne, hvorved den faglige ekspertise bliver  endnu mere spredt.  Regeringen har begrundet dette med, at der kun skal være én indgang for borgerne, men hvis det var den reelle begrundelse, kunne man jo blot lade kommunerne videreekspedere sagerne til regionerne. Derfor frygter partier- ne, at den reelle begrundelse for at flytte tilsyn og tilladelse til kommunerne er, at man ønsker en mere lempelig praksis på området. Samlet finder partierne derfor, at der er tale om en forringelse af gæ  ldende praksis og vil stemme imod lovforslaget, med mindre partiernes ændringsforslag bliver ve  dtaget. Tjóðveldisflokkurin,    Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): Til § 1 1) I nr. 6, 7, 8, 9, 12 og 15 ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »regionsrådet «. [Råstofadministrationen flyttes til regionerne ] 2) Nr. 14 udgår. [Tilsynet flyttes til regionerne] 3) I den under nr. 16 foreslåede  affattelse af § 35, stk. 2, udgår  2. pkt. [Konsekvens af flytning af administrationen fra kommunalbestyrelserne] 4) I den nr. 17 foreslåede affattelse af  § 36, stk. 2, udgår »eller kommunalbestyrelsens «. [Konsekvens af flytning af administrationen fra kommunalbestyrelserne] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 -4 Ændringsforslagene    betyder, at amternes hidtidige administration af råstofområdet på land inkl   u- sive tilladelser og tilsyn samles i regionerne.

7 Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)    Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

8 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 88 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat  fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 6 1. udkast til betænkning 7 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 88 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer hørin   gsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herp å 2 Spm. om, hvor mange medarbejdere der i amterne p.t. er beskæftig  e- de med sagsbehandling og tilsyn og kort- og planlægning, til milj  ø- ministeren, og ministerens svar herpå 3 Spørgsmål tilbagetaget 4 Spm. om sikring af erfaringer fra tilsyn og udstedelse af tilladelser på råstofområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om opsplitning af råstofområdet på flere myndighedsniveauer   , til miljøministeren, og ministerens svar he rpå 6 Spm. om sammenhæng med tilsyn, tilladelser og kortlægni ng af r å- stoffer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spørgsmål tilbage  taget 8 Spm. om interesser til grund for indvindingstilladelser, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om konkrete eksempler på andre interesser end samfu ndsmæ  s- sige interesser, der kan danne baggrund for godkendelse af råstofin d- vinding, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Spørgsmålet og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 5: Giver det efter ministerens opfattelse nogen mening at splitte et område, der samlet har en bevi l- ling på ca. 1 5 mio. kroner om året, op på indtil flere forskellige myndighedsn  iveauer? Svar: Reformen  tegner  en  ny  offentlig  sektor,  hvor  kommuner,  regioner  og  stat  har  hver  sin  opgave- mæssige  identitet.  Opd  elingen  indenfor  råstofområdet  kan  ikke  vurderes  isoleret,  men    må  ses  i sammenhæng med hele  kommunalreformen. Reformens bærende element er,  at der så vidt muligt kun skal være en indgang for borgere og virksomheder, og at det skal være de nye, større komm u- ner.