Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. juni 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af komm unalreformen for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: – Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af ha  vmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalrefor men i en række love på natur   - og miljøområdet) – Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi (Konsekvensrettelser som følge  af kommunalreformen) – Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer (Udmøn tning af kommunalreformen, for så   vidt angår råstofplanlæ gning og –indvinding på land) – Lovforslag nr. L 89 om ændring af naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) – Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) – Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøb   eskyttelse (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) – Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale   naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vand   forsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder m.v.) – Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen)

2 Høring    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen  d- te  den  1.  december  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  (2004-05,  1.  samling)  alm.  del  –  bilag  115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar ti l udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (2004- 05,  1.  samling)  alm.  del  –  supplerende  svar  på  spm.  163 og  alm.  del  –  bilag  34.    Den  24.  februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Amtsrådsfo r- eningen. Ministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget, jf. L 91 – svar på spm. 9. Spørgsmål Udvalget har stillet 8 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv   a- ret. 1 af udvalgets spørgsmål til miljø   ministeren, og dennes svar herpå er optrykt som bilag til b e- tænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen  et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at lovforslagene udmønter de visioner for det danske ko m- munestyre, som tog form i flertallets aftale om en strukturreform i juni 2004 og flertallets udmøn t- ningsplan fra september 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten  får   til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. Flertallet mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nat   ionale hensyn og værdie  r på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og vandmilj  ø- et og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for Hovedstadsområdet og for la   n- det som helhed.

3 Kommunerne skal varetage de fleste af de nuværende amtslige natur  - og miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhæn  gende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar  - ikke blev ændret. Forudsætni n- gerne for denne proces har fra flertallets side hele tiden været klart: kommunerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. Flertallet har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra opp   o- sitionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har b rug for sammenhængende planlægning, indsats,  ekspertise  og  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle  aftale  om strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte,  nemlig  en  fragmenteret  indsats,  pla n- lægning  og  ekspertise  samt  e  t  forringet  beskyttelsesniveau.  Vi  er  dybt  betænkelige  ved,  hvorvidt kommunerne  vil  kunne  sikre  tilstrækkelige  stærke  faglige  miljøer  til  at  løse  de  mange  støre  og komplekse problemstillinger på miljøområdet. Samtidigt er det et problem, at armslængde princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er en myndighed, og ikke som før to, der skal vu r- dere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde  en væsentlig svækkelse af beskyttelsesn i- veauet. Reformen viser manglende forståelse for, at  natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:  Drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele  grundkonstruktionen  med  en  ukritisk  overflytning  af  opgaver  fra  amterne  til  hhv.  stat  og kommune ser S, SF, RV og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og o   r- dentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne, og så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opgav e- fordeling. ”  Vi alene vide” holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kys tområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder. «

4 Regeringens strukturkommission, betænkningen bind 3, side 290, Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission udpensler  meget klart, at der fortsat i dansk planlægning, natur  - og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer partierne, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med DF, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og DF i aftalen konsekvent ikke lytter til an- befalingerne fra strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder, mm. Denne ”vi alene vide” holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre  et lavere beskyttelsesn i- veau for vores fælles naturressourcer. ”Armslængdeprincippet” Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres og ikke potentielt afhængige af snævre lokalpolitiske int e- resser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede int e- resser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at  man lokalt vælger at konkurrere på le   m- peligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsi  g- tede hensyn til natur og miljø. Danmarks  Naturfredningsforenings  undersøgelse(maj  2004)  fra  Nordjylland  med  27  komm uner- nes  indsigelse  mod  den  amtslige  regionplan  understreger  klart,  at  det  er  yderst  realistisk  risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgni   nger(efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne i 70 %  af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinier, § 3 områder, fredede områder mm. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser til byggeri i det åbne land, tilladelser der er strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle  disse  eksempler  viser,  at  der  er  behov  for  en  styrkelse  af  armslængdeprincippet  og  ikke  en svækkelse, som den nuv  æ  rende aftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næst en 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt  for  mere  end  30  års  udvikling  af  en  vidensbaseret  natur -  og  miljøforvaltning  i  Da n- mark Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinier«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt , at regeringen og DF mener, at disse ordninger og retningslinier kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger  og  retningslinier  -  samtidig  med  at  regeringen  beder  Folketinget  tage  stilling  til  en  stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tils  yneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet  om  betydelig  faglig  ekspertise  og  ensartet  praksis  berettiger  en  vis  regional  forvaltning  af

5 jordforurenings- og råstofområdet   - men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, så skal den regionale forvaltning u   d- bredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbesky ttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor reg e- ringen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er partiernes opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og mil- jøområdet er udtryk for manglende retti  dig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøo   m- rådet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske krit   e- rier og ikke i faglige belæg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale st   ruktur bliver Danmarks- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene  fremsat  af  S,  RV,  SF  og  EL  på  miljøområdet  i  forbindelse  med  strukturr e- formen har til formål at opretholde en vis form for status qu o. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og DF´s snævre aftale  medfører.  Partierne  har  derfor  i  overensstemmelse  med  præmissen  for  gennemførelsen  af kommunalreformen  undladt  at  fremkomme  med,  de  i  øvrigt  nødvendige,  forbedringer  i  miljø   -og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.   Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (nedlæggelse sloven). Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af nogle medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten her understrege de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af vores betænkningsbidrag til L 67 (procedureloven). Der henvises hertil. Konkrete bemærkninger   til dette lovforslag I forhold til råstofområdet glæder S, R, SF og EL sig over, at regeringen har valgt at lade størst e- delen af den faglige kompetence og planlægnin  g forblive på regionalt niveau, selvom partierne sa m- tidig må konstatere, at der derved sker en faglig adskillelse af ansvaret for vand, råstoffer og jor  d- forurening, der ellers hænger tæt sammen i praksis. Af samme grund finder partierne det besynde r- ligt, at regeringen har valgt at lade tilsyn og afgivelse af tilladelse til råstofudvinding flytte til ko m- munerne, hvorved den faglige ekspertise bliver endnu mere spredt. Regeringen har begrundet dette med, at der kun skal være én indgang for borgerne, men hvis  det var den reelle begrundelse, kunne man  jo  blot  lade  kommunerne  videreekspedere  sagerne  til  regionerne.  Derfor  frygter  partierne,  at den reelle begrundelse for at flytte tilsyn og tilladelse til kommunerne, er, at man ønsker en mere lempelig praksis på o mrådet.

6 Samlet finder partierne derfor, at der er tale om en forringelse af gæ  ldende praksis og vil stemme imod lovforslaget, med mindre partiernes ændringsforslag bliver ve  dtaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betæn kningens afgivelse ik- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag m   ed bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): Til § 1 1) I nr. 6, 7, 8, 9, 12 og 15 ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »regionsrådet «. [Råstofadministrationen flyttes til regionerne] 2) Nr. 14 udgår. [Tilsynet flyttes til regionerne] 3) I det under nr. 16 foreslåede  § 35, stk. 2, udgår: »Det samme gælder for samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og andre myndigheder.«. [Konsekvens af flytning af administrationen fra kommunalbestyrelserne] 4) I nr. 17 udgår »eller kommunalbestyrels ens«. [Konsekvens af flytning af administrationen fra kommunalbestyrelserne] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 -4 Ændringsforslaget betyder, at amternes hidtidige administration af råstofområdet på land inklus i- ve tilladelser og tilsyn samles i regionerne.   Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

7 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin  (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

8 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 88 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat  fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 6 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 88 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer hørin   gsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvor mange medarbejdere der i amterne p.t. er beskæftig  e- de med sagsbehandling og tilsyn og kort- og planlægning, til milj  ø- ministeren, og ministerens svar herpå 3 Spørgsmål tilbagetaget 4 Spm. om sikring af erfaringer fra tilsyn og udstedelse af tilladelser på råstofområdet, til miljøministeren, og    ministerens svar herpå 5 Spm. om opsplitning af råstofområdet på flere myndighedsniveauer   , til miljøministeren, og ministerens svar he rpå 6 Spm. om sammenhæng med tilsyn, tilladelser og kortlægning af r å- stoffer, til miljøministeren, og ministerens svar  herpå 7 Spørgsmål tilbage  taget 8 Spm. om interesser til grund for indvindingstilladelser, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om konkrete eksempler på andre interesser end samfundsmæ   s- sige interesser, der kan danne baggrund for godkendelse af råstofin d- vinding, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Spørgsm ålet og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 5: Giver det efter ministerens opfattelse nogen mening at splitte et område, der samlet har en bevi l- ling på ca. 15. mio. kroner om året, op på indtil flere forskellige myn   dighedsniveauer? Svar: Reformen  tegner  en  ny  offentlig  sektor,  hvor  kommuner,  regioner  og  stat  har  hver  sin  opgave- mæssige  identitet.  Opd  elingen  indenfor  råstofområdet  kan  ikke  vurderes  isoleret,  men  må  ses  i sammenhæng med hele  kommunalreformen. Reformens    bærende element er,  at der så vidt muligt kun skal være en indgang for borgere og virksomheder, og at det skal være de nye, større komm u- ner.