M I L J Ø M I N I S T E R I E T L 87 - Lov om ændring af lov om miljø og genteknologi efter høringen Lovforslaget efter den eksterne høring Der er alene modtaget ganske få høringssvar, der specifikt forholder sig til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi. Ingen af høringssvarene indeholder kritik af den foreslåede fremtidige myndighedsstruktur på lovens område, og der er heller i  kke modtaget konkrete forslag til ændringer af lovforslaget. Der er derfor ikke foretaget ændringer af lovforslaget som konsekvens af de indkomne høringssvar. Det skal dog bemærkes, at der – på baggrund af ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget – er indarbejdet en række tekniske, herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget efter den eksterne høring.