Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng me  d andre lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommuna lreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. F  ølgende lovforslag om kommunalr eformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af ha  vmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning a f kommunalreformen i en række love på natur   - og miljøområdet)  . - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi. (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen). - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer   . (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) . - Lovforslag nr. L 89 om ændring af   lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefo r- men). - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord  . (Udmøntning af kommunalref ormen). - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse   . (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)  . - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder ne m.v.). - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning . (Udmøntning af kommunalreformen) . Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil- jøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (  folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del

2 –  svar på spm. 163,   (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163, og alm. del – bilag 34   . Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvare  rne til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Amtsrådsfo r- eningen. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udva lget, jf. L 91 – svar på spm. 9    . Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spør gsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv  a- ret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et  flertal i  udvalget  (udvalget  med  undtagelse  af  EL  og  IA)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse uændret  . Et mindretal i udvalget (EL og IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovfors- laget. Politiske bemærkninger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et stø  rre og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors- lagene udmønt er de visioner for det danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at  det  bør  være  en  statslig  opga   ve  at  sikre  nationale  hensyn  og  værdier  på  miljøområdet.  Det  vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de  mere  end  200  mest  miljøtunge  virksomheder,  statsligt  ansvar  for  overvågni  ngen  af  naturen  og vandmiljøet  og  for  strandbeskyttelseszonen  og  via  en  styrket  planlægning  for  Hovedstadsområdet og for landet som helhed.

3 Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ik   ke blev ændret. Forudsætni n- gen for denne proces har fra regeringen og Dansk Folkepartis side hele tiden være  t klart: Kommu- nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar.  V, DF og KF har således med beklagelse ko n- stateret,  at  ønskerne  fra  oppositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for  en sammenhængende planlæ g- ning,  indsats  og  ekspertise  samt  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle aftale  om  en  strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte, nemlig  en  fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesn  iveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de mange stø r- re  og  komplekse  problemstillinger  på  miljøområdet.  Samtidigt  er  det  et  problem,  at  armslængde - princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyt- telsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:     drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt  for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuv  æ- rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg a- vefordeling. »Vi alene vide«-holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger,   at der – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokaliserin g af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. And re  eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind ingsområder og nye skovområder.  «

4 Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission  (betæn  kningen bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning  s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi   o- nalt niveau.  Desværre konstaterer   Soci aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og  Enhedslisten,  at  ikke  alene  har  regeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med  Dansk  Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter  til  anbefalingerne  fra  Strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfolk,   amter,  virksomheder m.fl.  Denne  »vi  alene  vide«-holdning  er  ikke  alene  udtryk  for  arrogance  over  for  dem,  der  sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles n  aturressourcer. Armslængdeprincip  pet Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er  for  tæt  på  dem,  der  skal  kontrolleres   ,  og  ikke  potentielt  er  afhængige  af  snævre  lokalpolitiske interesser.  Strukturreformen  betyder  forøget  risiko  for,  at  det  mange  steder  kan  blive  kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere  godkendelser,  vandløbsvedligeholdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  ste  det  for  at  tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse   (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End- videre kan nævnes kommunernes ansø   gninger  (efteråret 2004) om flere sommerhus grunde: Her så kommunerne  i  70  pct.  af  tilfældene  stor  t  på  beliggenhed skrav,  byggelinjer,  §  3-områder,  fredede områder m .m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommu nernes tilladel- ser  til  byggeri  i  det  åbne  land,   som  er  strid  med  beskyttelsesinteresserne  for  natur  og  miljø.  Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet    og ikke en svække  l- se, som den nuvæ  rende reformaftale medfører . Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur - og miljøforvaltning i Da nmark. Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinjer«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samtid ig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præ- cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med   , at regeringen beder Folketinget tage stil- ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. T  ilsynela- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu- renings- og råstofområdet,   men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning.

5 Hvis der skal være konsekvens   i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre- des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeri n- gen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional for ankring. Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat- telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og miljøområdet er udtryk for manglende  rettidig  omhu.  Samtidig  afslø eformen  på   miljøområdet  et  snævert  og  ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be- læg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark   s- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet,  Det Radikale Ven- stre,  Socialistisk  Folkeparti,  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til    lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil. Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget bemærker derudover: S, RV og SF vil stemme for dette forslag, som indebærer, at alle tilsynsopgaverne i forhold til g  e- netisk modificerede organismer fremover samles hos staten fremfor som i dag at være delt mellem amter og stat. I forhold til den samlede strukturreforms omfattende ændringer af administration på miljøområdet repræsenterer dette forslag kun en yderst afgrænset ændring. Partierne mener, at det er  fornuftigt  at  få  denne  afgrænsede  opgave  omhandlende  meget  få  sager  om  året  samlet  ét  sted, således at den faglige ekspertise samles. Partierne havde gerne set, at samme hensyn om at samle og ikke  sprede  den  faglige  ekspertise  havde  været  grundlaget  for  strukturreformen  på  miljøområdet, men det er desværre ikke tilfældet. Enhedslistens medlem af udvalget bemærker: Loven er en del af en kommunalreform, som Enhedslisten er uenig i, hvilket der bliver redegjort for i det generelle betænkningsbidrag  , som er afgivet til lovforslag nr. L 65. Derfor undlader Enhedslisten af stemme til lovforslaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i ud  valget og havde dermed ikke adgang til at komme med ind- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen . Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA)

6 Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

7 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 87 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 6 1. udkast til betænkning 7 2. udkast til betænkning Oversigt over spør gsmål og svar vedrørende L 87 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå