Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. juni 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommuna lreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsu  dvalget. Følgende lovforslag om kommunalr eformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af ha  vmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalrefo rmen i en række love på natur   - og miljøområdet) - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen) - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) - Lovforslag nr. L 89 om ændring af naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte miljøministeren de

2 indkomne høringssvar til udvalget, jf. (2004 -05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163, (2004    -05, 1. samling) og alm. del – bilag 34. Den 24. februar 2005 sendte miljømi nisteren et notat om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Amtsrådsfo r- eningen. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udva lget, jf. L 91 – svar på spm. 9    . Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til skriftl   ig besvarelse, som denne har besva- ret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger [Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.  ] Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at lovforslagene udmønter de visioner for det danske ko m- munestyre, som tog form i flertallets aftale om en strukturreform i juni 2004 og flertallets udmøn t- ningsplan fra september 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden a d to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. Flertallet mener således, at det bør væ   re en statslig opgave at sikre nationale hensyn og værdier på mi   ljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overv ågningen af naturen og vandmilj ø- et og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for Hovedstadsområdet og for la   n- det som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver. Ko  m- munerne  skal  dermed  varetage  de  mange  direkte  borgerrettede  miljøopgaver  og  bliver  dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening.

3 Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende  vægt på, at refo   r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar - ikke blev ændret. Forudsætni n- gerne for denne proces har fra flertallets side hele tiden været klart: kommunerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. Flertallet har  således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra opp  o- sitionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for sammenhængende planlægning, indsats, ekspertise og et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om strukturreform på miljøområdet medføre det stik mo d- satte,  nemlig  en  fragmenteret  indsats,  planlægning  og  ekspertise  samt  et  forringet  beskyttelsesn  i- veau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke fagl i- ge miljøer til at løse de mange støre og komplekse problemstillinger på miljø området. Samtidigt er det et problem, at armslængde  princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er en myn- dighed, og ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyttelsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:  Drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt følsomme landb rugsområder etc. Hele  grundkonstruktionen  med  en  ukritisk  overflytning  af  opgaver  fra  amterne  til  hhv.  stat  og kommune ser S, SF, RV og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og o   r- dentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne, og så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opgav e- fordeling. ”Vi alene vide” holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – ua   nset størrelsen af ko m- munerne –  vil være behov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regiona le funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområ der og nye skovområder. « Regeringens strukturkommission, betænkningen bind 3, side 290. Ovenståe nde citat fra regeringens strukturkommission udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning, natur  - og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer partierne, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftal  e med DF, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og DF i aftalen konsekvent ikke lytter til an-

4 befalingerne fra strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksom heder, mm. Denne »vi alene vide« holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre  et lavere beskyttelsesn i- veau for vores fælles naturressourcer. ”Armslængdeprincippet” Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljø   forhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres og ikke potentielt afhængige af snævre lokalpolitiske int e- resser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede int e- resser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på le m- peligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsi  g- tede hensyn til natur og miljø. Danmarks  Naturfredningsforenings  undersøgelse(maj  2004)  fra  Nordjylland  med  27  kommune r- nes  indsigelse  mod  den  amtslige  regionplan  understreger  klart,  at  det  er  yderst  realistisk  risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgninger(efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommu nerne i 70 %  af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinier, § 3 områder, fredede områder mm. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser til byggeri i det åbne land, tilladelser der er strid med beskyttelsesint eresserne for natur og miljø. Alle  disse  eksempler  viser,  at  der  er  behov  for  en  styrkelse  af  armslængdeprincippet  og  ikke  en svækkelse, som den nuværende aftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  f aglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt  for  mere  end  30  års  udvikling  af  en  vidensbaseret  natur -  og  miljøforvaltning  i  Da n- mark Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinier«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive,   bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og DF mener, at disse ordninger og retningslinier kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger  og  retningslinier  -  samtidig  med  at  regeringen  beder  Folketinget  tage  stilling  til  en  stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljøministeren. Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet  om  betydelig  faglig  ekspertise  og  ensartet  praksis  berettiger  en  vis  regional  forvaltning  af jordforurenings- og råstofområdet   - men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, så skal den regionale forvaltning u   d- bredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor reg e- ringen ikke har de øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

5 Det er partiernes opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf p å natur - og mil- jøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøo m- rådet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske krit   e- rier og ikke i faglige belæg. Alt tyder desværr  e på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark s- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.   Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (nedlæggelsesloven). Der henvises hertil. Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget bemærker derudover: S, RV og SF vil stemme for dette forslag, som indebærer, at alle tilsynsopgaverne i forhold til g  e- netisk modificerede organismer fremover samles hos staten fremfor som i dag at være delt mellem amter og stat. I forhold til den samlede strukturreforms omfattende ændringer af administration på miljøområdet repræsenterer dette forslag kun en yderst afgrænset ændring. Partierne mener, at det er  fornuftigt  at  få  denne  afgrænsede  opgave  omhandlende  meget  få  sager  om  året  samlet  ét  sted, således at den faglige ekspertis e samles. Partierne havde gerne set, at samme hensyn om at samle og ikke  sprede  den  faglige  ekspertise  havde  været  grundlaget  for  strukturreformen  på  miljøområdet, men det er desværre ikke tilfældet. Enhedslistens medlem af udvalget bemærker: Loven er en del af en kommunalreform, som Enhedslisten er uenig i, hvilket der bliver redegjort for i det generelle betænkningsbidrag som er afgivet til L 65. Derfor undlader Enhedslisten af stemme til lovforslaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var     på tidspunktet for betænkningens afgivelse i   k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænknin gen.

6 Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

7 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 87 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsfo reningen 6 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 87 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå