J.nr. M
Den 4. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 86) stillet af Folketingets
Miljø - og Planlægningsudvalg den 27. april 2005.
Spørgsmål nr. 10:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan man fremtidssikrer de faglig e miljøer
når miljøopgaverne flyttes.
Svar:
Kommunalreformen betyder en forenkling af myndighedsstrukturen på plan -,
natur- og miljøområdet. Eksperterne på området vil helt overvejende være
samlet på to niveauer mod i dag på tre niveauer.
Miljømedarbejd erne i de 271 eksisterende kommuner vil blive samlet i de
knap 100 nye kommuner. Herudover skal mellem 1100 og 1200 af amternes
ca. 2150 medarbejdere overføres til de nye kommuner. Dette vil fx for en
kommune som Herning betyde, at antallet af medarbejdere på plan, natur -
og miljøområdet vil stige fra ca. 45 til ca. 90.
De enkelte kommuner under 20.000 indbyggere, der har valgt ikke at blive
sammenlagt, skal varetage de samlede natur- og miljøopgaver i forpligtende
kommunale samarbejder.
Således forsvi nder begrebet små kommuner.
Samtidig vil amternes ekspertise på de områder, der overføres til regionerne,
fremover blive samlet i 5 enheder.
Endelig samles de mere overordnede og særligt komplicerede opgaver i
Miljøministeriet, hvor de i dag er fordelt på amterne og staten.
Der bliver tale om betydelige rokeringer, hvor det er en udfordring at sikre, at
eksperterne følger med opgaverne. Det er da også mit klare indtryk, at både
kommuner og amter er meget opmærksomme herpå, hvilket Miljøministeriet
også er.
Samlet bliver der således tale om en samling og styrkelse af de faglige
miljøer.