Til lovforslag nr. L 86 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalrefor men i en række love på natur   - og miljøområdet) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 36 ændringsforslag til lovforslaget.   Miljøministeren  har stillet ændringsforslag   nr. 1- 3, 5-7, 9-14, 16, 21, 24-27 og 32-36. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 8, 15, 17-20, 22, 23 og 28 - 31 . 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med    de øvrige lovforslag vedrørende kommuna  lreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalr   eformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttels  e af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur   - og miljøområdet)  . - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknologi   . (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) . - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer   . (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) . - Lovforslag nr. L 89 om ændring af   lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning  af kommunalrefor- men). - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord  . (Udmøntning af kommunalreformen) . - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse   . (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder   m.v.). - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndigheder  ne m.v.).

2 - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning . (Udmøntning af kommunalreformen). Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil- jøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (  folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del –  svar på spm . 163,  (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163, og alm. del – bilag 34.    Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra : Amtsråd sforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere  har  Dansk  Landbrug  og  Landbrugsraadet,  samt  Danmarks  Naturfredningsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv   a- ret. Et af udvalget spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herp   å  er optrykt som bilag 2 til be- tænkning  en. 3. Tilkendegivelse fra miljøministeren Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende: Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken har til formål at bevare området som et sa   m- let  naturområde  af  national  og  international  betydning  samt  at  oplyse  off entligheden  om  Tønde r- marskens fredningsmæssige værdier. Kommunalbestyrelsen har pligt til at underrette miljøminist e- ren om sine tilladelser og afslag efter loven, jf. § 38, stk. 3, og miljøministeren vil, indtil der med udgangen af 2009 foreligger en Natura 2000-plan for området, løbende følge udviklingen og i givet fald tage de nødvendige initiativer. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et  flertal i  udvalget  (udvalget  med  undtagelse  af  EL  og  IA)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

3 Et  mindretal  i  udvalget  (EL)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  af  mindretallet  stillede ændringsforslag   og de af miljøministeren under nr. 35 og 36 still ede ændringsforslag. Såfremt de af mindr etallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindreta  l- let stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændring  s- forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget. Politiske bemærkninger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mi  ndst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou   r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors- lagene udmønter de visioner for det danske kommunes tyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at  det  bør  være  en  statslig  opgave  at  sikre  nationale  hensyn  og  værdier  på  miljøområ det.  Det  vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de  mere  end  200  mest  miljøtunge  virksomheder,  statsligt  ansvar  for  overvågni  ngen  af  naturen  og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og vi a en styrket planlægning for   hovedstadsområdet og for landet som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ik   ke blev ændret. Forudsætni n- gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden være  t klart: Kommu- nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar.  V, DF og KF har således med beklagelse ko n- stateret,  at  ønskerne  fra   oppositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  danske  kommunestyre.  Refo   rmen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker:

4 Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø h ar brug for en sammenhængende planlæ g- ning,  indsats  og  ekspertise  samt  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle aftale  om  en  strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte,  nemlig  en  fragmenteret indsats, planlægning og eks  pertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de mange stø r- re  og  komplekse  problemstillinger  på  miljøområdet.  Samtidigt  er  det  et  problem,  at     armslængde  - princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyt- telsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.  Eksemplerne  på  dette  er  mange: drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt  for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes   nuvæ- rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg a- vefordeling. »Vi alene vide«-holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være   behov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, v   irksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind ingsområder og nye skovområder.  « Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission  (betænkningen bind 3, side 290)   udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning  s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi   o- nalt niveau.  Desværre konstaterer   Soci aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og  Enhedslisten,  at  ikke  alene  har  regeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med  Dansk  Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter  til  anbefalingerne  fra  Strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfolk,  amter,  virksomheder m.fl.  Denne  »vi  alene  vide«-holdning  er  ikke  alene  udtryk  for  arrogance  over  for  dem,  der  sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles n  aturressourcer. Armslængdeprincip  pet Det er afgørende, a t vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er  for  tæt  på  dem,  der  skal  kontrolleres   ,  og  ikke  potentielt  er  afhængige  af  snævre  lokalpolitiske interesser.  Strukturreformen  betyder  forøget  risiko  for,  at  det  mange  steder  k an  blive  kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere  godkendelser,  vandløbsvedligeholdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  stedet  for  at  tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse   (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End-

5 videre kan nævnes kommunernes ansø   gninger  (efteråret 2004) om  flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne  i  70  pct.  af  tilfældene  stor  t  på  beliggenhed skrav,  byggelinjer,  §  3-områder,  fredede områder m .m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser  til  byggeri  i  det  åbne  land,   som  er  strid  med  beskyttelsesinteresserne  for  natur  og  miljø.  Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet    og ikke en svække  l- se, som den nuvæ  rende reformaftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt  for  mere  end  30  års  udvikling  af  en  vidensbaseret  nat ur-  og  miljøforvaltning  i  Da n- mark. Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinjer«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer.  Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet  noget mere præ- cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med   , at regeringen beder Folketinget tage stil- ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynel  a- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu- renings- og råstofområdet,   men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens   i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre- des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeri n- gen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat- telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og miljøområdet er udtryk for manglende  rettidig  omhu.  Samtidig  afslø miljøområdet  et  snævert  og  ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be- læg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark   s- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Æn   dringsforslagene Ændringsforslagene    stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefo   r- men har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og mi  ljøbeskyttelsen, som regeringens og  D ansk  Folke- partis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for genne m- førelsen af kommunalreformen undladt at  fremsætte forslag om  , de i øvrigt nødvendige, forbedri  n- ger i miljø - og naturforvaltningen i Danmark.

6 Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.  Socialdemokratiet, Det Radikale Ven- stre,  Socialistisk  Folkeparti  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til    lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en del medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,  Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understre- ge de forslag, der  er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betæn  kningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil. Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget bemærker derudover  : Dette  lovforslag  er  miljøområdets  samlelov,  som  indeholder  større  eller  mindre  ændringer  i  13 forskellige love. Lovforslaget repræsenterer kun en m  eget lille del af alle strukturreformens ændri  n- ger på miljøområdet     – og Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti skal udtrykke tilfredshed med, at regeringen på dette meget lille område ønskede at imødekomme part i- ernes indvendinger, hvilket også er baggrunden for, at de tre partier har valgt at stemme for loven. Socialdemokratiet,  Det  Radikale  Venstre  og  Sociali stisk  Folkeparti  er  samtidig  dybt  forbløffede over,  at  regeringen  på  ingen  andre  forslag  har  ønsket  at  realitetsforhandle    og  være  t  åbne  over   for ændringsforslag fra oppositi  onen. I forbindelse med forhandlinger af dette lovforslag stillede Socialdemokratiet, Det Radikale Ven- stre og Socialistisk Folkeparti en række betingelser. Partierne er tilfredse med, at det er lykk  edes at reparere  på  lovforslaget,  ved  at  få  kompetencen  til  at  meddele  tilladelse  til  og  føre  tilsyn  med dumpning,  også  kaldet  klapning,  af  optaget  havnebundsmateriale  flyttet  væk  fra  ko   mmunerne  og over til miljøministeren. Det er også en forbedring af forslaget,   at der nu indføres en statslig go d- kendelsesordning for kommunalt udarbejdede regulativer for de nuværende amtsvandløb. Men pa   r- tierne vil ikke undlade at bemærke, at dette bliver en bureaukratisk løsning, som tilsyneladende al   e- ne  er  valgt  for  at  undgå  den   logiske  løsning:  at  regionerne  overtog  vandløb  sansvaret  for  de  store vandløb  – som    eksempelvis Gudenåen. Lovforslaget  medfører  også,  at  Sønderjyllands  Amtsråds  opgaver  i  forhold  til  Tøndermarsken overgår til Tønder Kommune. Partierne havde fundet det mere   logisk, at administrationen i forhold til Tøndermarsken blev placeret på regionalt eller statsligt niveau, som det er tilfældet i forhold til vores øvrige naturområder af international betydning. Da regeringen ikke ønskede at imødekomme dette, har partierne lagt stor vægt på, at alle Tønder Kommunes afgørelser skal fremsendes til Skov - og  Naturstyrelsen,  samt  at  miljøministeren  i  sit  betænkningsbidrag  har  tilkendegivet  at  være  o p- mærksom på disse afgørelser samt i givet fald tage de nødvendige initiativer. Enhedslistens medlem af udvalget bemærker  : Lovforslaget  ændrer  principielt  forvaltningen  i  en  uhensigtsmæssig  retning  på  især  tre  områder: Havmiljøloven, Van dløbsloven og Tøndermarskloven. Havmiljøloven:  Lovforslaget bringer kommunerne i en konfliktsituation, når de får kompetencen til at give tilladelse og føre tilsyn med dumpning af forurenet materiale på havbunden (også kaldet klapning)  inden  for  søterritoriet,  fordi  det  forurenede  materiale ,  der  skal  klappes  ofte  kommer  fra

7 uddybning  af  havne  og  hovedparten  af  de  danske  havne  er  ejet  af  kommuner  eller  er  kommunale selvstyrehavne. Det er uhensigtsmæssigt at lade kommuner, der   skal af med et bjerg af forurenet materiale på en økonomisk acceptabel måde,   selv vurdere ansøgningen om klapning. I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til klapning skal kommunerne vurdere klapmateri a- lets indhold af en række tungmetaller, miljøfarlige stoffer og deres    indvirkning på  havmiljøet. En d- videre  skal  også  effekten  på  livet  i  havet,  fisk,  vandfugle,    samt  påvirkning  af   rekreative  værdier m.v.  vurderes.  Tilladelserne  kan  påklages   til  Miljøklagenævnet   ,  men  dette  sikrer  ikke,  at  sagsbe- handlingen bliver udført i miljøets interesse, blot at de mest ekstreme fadæser vil blive rettet op. Vi forudser, at fremtiden vil vise en række eksempler på   , at der ikke er taget tilstrækkelige hensyn til miljø og dyreliv i tilladelser til klapninger. Selve sammenblandingen af interesser bryder på et væsentligt punkt med god forvaltningsskik. Vandløbsloven:   Regeringens  formål  med  overgivels e  af  amtsvandløbene  til  de  respektive  ko m- muner er angiveligt forenkling. Men i virkeligheden er det uhensigtsmæssigt at splitte forvaltningen af de større vandløb op og forvalte dem i forhold til kommunegrænser i stedet for at respektere n a- turlige skel og forvalte i større sammenhæng i    regionerne. Et godt eksempel er forvaltningen af Gu- denå -vandløbssystemet og Randers Fjord. De n bliver overflyttet fra 3 amter til minimum 8 kommu- ner. Det kan kun  give forvirring samt kræve øgede ressourcer til koordinering.  L   ovforslaget bety- der, at de opgaver, der tidligere har været omkring de store vandløb som i dag er amtsvandløb, o m- kring tilsyn, grødeskæring, regulativer, restaurering, regulering og pumpelaug, overflyttes til ko   m- munerne. Der er stor fare for, at uenigheder mellem kommunerne og ønsket om at nedsætte budge   t- tet  til  drift  af  området  vil  gøre  ,  at  kommuner,  mere  eller  mindre  retmæssigt  placerer  ansvaret  for dårlig forvaltning hos andre kommuner , fordi mange opgaver er nødt til at blive løst i et sama  rbejde kommuner imellem. Vi kunne godt have ønsket os , at der var udført beregninger over udgifterne i forbindelse med lovændringerne på dette område, fordi det synes at være  oplagt , at der vil ske en væsentligt fordyrelse af administrationen. Tøndermarskloven:  I et forsøg på at beskytte den sårbare, og naturmæssigt og kulturelt særegne, natur i Tøndermarsken har den fået sin helt egen naturbeskyttelseslov. Der er tale om et internati  o- nalt fuglebeskyttelsesområde med dertil kny ttede internationale forpligtelser. Når de t drejer sig om naturbeskyttelsen i Tøndermarsken , har der historisk været ua  lmindelig mange konflikter mellem de private  lodsejere  og  amtet.  Der  er  behov  for,  at  der  bliver  taget  et  overordnet  ansvar,  som  er  uaf- hængigt af de lokale private lodsejeres økon   omiske interesser. Alligevel  lægges ansvaret for Tø   n- dermarsken i nærværende samlelov i kommunalt regi. At det er helt nødvendigt med en neutral myndighed forstærkes yderligere af   , at Tøndermarskl o- ven (lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken) er  indrettet således , at den står over n a- turbeskyttelsesloven.  Tøndermarsken  beskyttes  altså  ikke  af  naturbeskyttelseslovens  paragraffer mod  f.eks.  oppløjning  af  vedvarende  enge  til  korndyrkning,  således  som  anden  landbrugsjord  b  e- skyttes. Derimod er det den myndighed, som administrerer Tøndermarskloven, der kan give lov til at oppløje vedvarende enge,  og det bliver så ifølge nærværende lov den pågældende kommune. Der hersker for os ingen tvivl om, at der blandt mange af de lokale politikere vil være en tilbøj   elighed til at efterkomme driftsmæssigt begrundede ønsker om at dyrke jorden med andre afgrøder end vedv a- rende græs. Men det er andre hensyn  , der bør tages i forbindelse  med nødvendigheden af at beskytte de natur- og kulturmæssige værdier , som græsarealern  e i Tøndermarsken udgør. Det overskud  , det giver at dyrke korn eller andre afgrøder på hver hektar af denne naturperle og rasteplads for en lang ræ  kke trækkende fuglearter, er for intet at regne i forhold til  , hvad samfundet mister. At Skov- og Naturstyrelsen  skal  orienteres  om  kommunens  afgørelser ,  og  at  afgørelser  kan  påklages  til  Natu  r-

8 klagenævnet er kun forhold  , der kan redde marsken fra de værste beslutninger  , men ikke noget, der sikrer, at den løbende forvaltning kvalitetsikres. Nærværende lovforslag k an forbedres betydeligt ved at overføre de kompetencer , der tidligere har ligget i amterne til de 5 nye regioner, således at miljøforvaltning kommer til at være et selvstændigt stort område under Regionsrådene ved siden af sygehusforvaltningen  : - Ændrings   forslag, der medfører at tilladelse og tilsyn med klapning/dumpning af opgravet bun d- materiale inden for sø , -  Ændringsforslag   , der  medfører  at regionerne fremover vil være vandløbsmyndighed for de n u- værende amtsvandløb   , - Ændringsforslag   , der giver staten kompetence i forhold til Tøndermarsken i stedet for komm u- nalbestyrelsen, Enhedslisten stemmer på denne baggrund imod lovforslaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin     var på tidspunktet for betænkningens afgive   lse ik- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen . 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA): 1) I indledningen indsættes efter »8. maj 2002  « ordene: », § 3 i lov nr. 1173 af 19. december 2003«. [Konsekvens af ikrafttræd  else af lov nr. 1173 af 19. december 2003] 2) Før nr. 1  indsættes som nyt nummer: »01. I § 8 og § 36, stk.1, ændres »de kommunale organisationer  « til: »KL (Kommunernes Landsfor- ening)«.« [Konsekvensændring] 3) Nr. 1 affattes således: »1. § 26, stk. 1, affattes således: »Miljø ministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmater i- ale.«« [Miljøministeren overtager amtsrådenes kompetence til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale også inden for søterri  toriet] Af    et mindretal (EL):

9 4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af  § 26, stk. 1, ændres »Kommunalbestyrelsen  « til: »Re- gionsrådet «. [Tilladelse og tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale inden for søterritoriet varetages af regionsrådet] Af    miljøministeren,  tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA): 5) Nr. 2 udgår. [Ophævelse af bemyndigelse som konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 6) Nr. 3 affattes således: »3. I § 26, stk. 4, ændres   »amtsrådet « til: »miljøministeren «.« [Konsekvens af ændringsforslag nr.   3] 7) Nr. 4 affattes således: »4. § 26, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5.« [Krav om samtykke fra miljøministeren ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 3] Af    et mindretal (EL): 8) Nr.4 affattes således: »4. I § 26, stk. 5, ændres   »amtsrådet« til:  »regionsrådet«.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 4] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA): 9) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer: »02. I § 26, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår  3. pkt.« [Lovteknisk ændring i konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 10) Nr. 6 affattes således: »6. § 28, stk. 2, ophæves. [Miljøministerens  adgang  til  at  overtage  beføjelser  efter  §  26  ophæves  som  konsekvens  af  æ n- dringsforslag nr. 3] 11) Nr. 11 affattes således: »11. § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., udgår , og i stedet indsættes: »Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele  miljøministeren,  at  disse  ønsker  underretning  om    afgørelser  efter  §  26  eller  i  medfør  af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, jf. § 52, stk. 2.««

10 [Ønsker  om  underretning  om  afgørelser  skal  meddeles  miljøministeren  i konsekvens  af  ændring s- forslag nr. 3, samt lovteknisk sammenskrivning] 12) Nr. 12 affattes således: »12. § 49, stk. 4, affattes således: »S Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller organisationen øn   sker underretning om afgørelser e fter § 26 eller i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33 , stk. 2.«« [Konsekvens af ændringsforslag nr.   3 samt lovteknisk sammenskrivning] 13) Nr. 13 affattes således: »13.§ 50, nr. 2,   affattes således: »2)  at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26 eller i henhold til regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til miljøministeren, mens klager over afgørelser, der er truffet i medfør af § 43 og § 43 a , skal indgives til d et i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, jf. § 51, stk. 3, og   «.« [Klage skal indgives til miljøministeren i konsekvens af ændringsforslag nr.     3 samt konsekvens af ikrafttrædelse  n af lov nr. 1173 af 19. december 2003] 14) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 51, stk. 1 og 2, ændres i stk. 1 »Kommunalbesty- relsens og miljømin isterens« til: »Miljøministerens «, og stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Miljøministerens afgørelser om foretagelse af undersøgelser efter §    45 a, for så vidt angår sager om dumpning af optaget havbundsmateriale, kan påklages til det miljøklagenævn, der er ne d- sat i henhold til lov om miljøb eskyttelse. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.« [Konsekvens af ændringsforslag nr.   3] Af   et mindretal (EL): 15) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 51, stk. 1 og 2, ændres to steder »Kommunalbest y- relsens« til: »Regionsrådets «. [Klageadgang over regionsrådets afgørelser i konsekvens af ændringsfo rslag nr. 4] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA): 16) I den under nr.18   foreslåede  affattelse af § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »Tilbageho  l- delsesnævnet  « til: »Ankenævnet for Søfartsforhold   «. [Konsekvens af ikrafttrædelsen af lov nr. 117  3 af 19. december 2003] Til § 2 Af    et mindretal (EL): 17) Nr. 5 affattes således:

11 »5. I § 7, stk. 1, ændres »Amtsrådet   « til: »Regionsrådet «, »Sønderjyllands Amtsråd  « til: »Regions- rådet i Region Syddanmark « og »amtsvandløb « til: »regionsvandløb «.« [Regionsrådene bliver vandløbsmyndighed for de nuværende amtsvandløb    ] 18) Efter nr. 5 indsættes som nye numre: »01. § 7, stk. 3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4. 02. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »amtsrådet   « til: »regionsrådet «.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 17  ] 19) Nr. 6 affattes således: »6. I § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, ændres tre steder »amtsvandløb   « til: »regionsvan «.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 17  ] 20) Nr. 7 udgår. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 17  ] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA): 21) Efter nr. 8 indsættes som nye numre: »03. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. For de vandløb, der indtil den 1. januar 2007 var klassificeret som amtsvandlø  b, kan vandløbsmyndigheden først endeligt vedtage et regulativ eller en ændring af et regulativ med mi l- jømin isterens godkendelse.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 04. § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte    regler om, at regulativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 1   og 2, og nærmere regler om godkendelsesordningen efter stk. 3.  «« [Statslig godkendelse af regulativer for nuværende amtsvandløb og bemyndigelse for miljøminist   e- ren til at fastsætte nærmere regler ] Af    et mindretal (EL): 22) I nr. 12 udgår  » og 3,« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 23  ] 23) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer: »05. I § 37 a, stk. 1, ændres »amtsrådet   « til: »regionsrådet «, og i stk. 3 ændres »amtsrådet   « til: »kommunalbestyrelsen«.« [Kompetencen til at udføre § 37 a -restaureringer overføres til regionerne ]

12 Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA): 24) I den under nr. 15 foreslåede ændring af    § 40 , stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, 1. pkt.,  « til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt.,«. [Lovteknisk konsekvensændring] 25) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer: »06. I § 69, stk. 1, 1. pkt., ændres   »naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. « til: »naturlige vandløb og søer eller vandløb og søer, der i vandplanen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) mindst har miljøm å- let god tilstand eller godt økologisk potentiale .«« [Ændring som føl ge af miljømålsloven] 26) I den under nr. 23 forslåede ændring af    § 80, stk. 1, ændres »miljøministeren   « til: »miljømin i- steren, jf. dog stk. 2«. [Konsekvens af ændringsforslag nr.   27] 27) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer: »07. I § 80 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Vandløbsmyndighedens afgørelser vedrørende regulativer for offentlige vandløb, jf. § 12, kan påklages til Naturklagenævnet. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. « [Klage over regulativsager til Naturklagenævnet  ] Af    et mindretal (EL): Til § 3 28) I den under nr. 1 foreslåede ændring af    § 2, stk. 3, ændres »vandløbsmyndigheden   « til: »re- gionsrådet for Region Syddanmark «. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 17  ] Til § 4 29) Overalt i paragraffen ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »miljøministeren «, og »Kommunal- bestyrelsen« til: »Miljøministeren «. [Kompetencen efter loven overgår fra kommunalbestyrelsen til miljøministeren  ] 30) Nr. 5 udgår. [Konsekvens af ændringsforslag nr  . 29] 31) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer: »01.38, stk. 3   og 4, ophæves. «

13 [Konsekvens af ændringsforslag nr.   29] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA): Til § 6 32) I nr. 5 ændres   » 3 og 5« til: »nr. 3 o g     4« [Lovteknisk konsekvensændring  ] Ny paragraf 33) Efter § 14 indsættes som ny paragraf: »§ 01 I lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse foretages følgende ændringer : 1. § 1, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Såfremt områder på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, er eller bliver omfattet af ko m- munal fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke eller spildevand fra samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra sådanne ordninger. « 2. I § 8, stk. 1, indsættes som   2. og     3. pkt.: »Den tidsfrist, som er nævnt i § 5, stk. 1, fastsættes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse.«« [Terminologiændring, kommunenavn udgår og ændring af myndighedskompetence] Til § 15 34) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. § 2, nr. 06, træder i kraft i det enkelte vanddistrikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan e fter lov om miljømål m.v. for vandforeko  mster og internationale naturbeskyttelsesområder (milj ø- målsloven), der gælder for vanddistriktet.   « Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7. [Konsekvensændring] 35) Stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således : »Stk. 3 .Sager efter lov om beskyttelse af havmiljøe t, der angår tilladelser til og tilsyn med dum p- ning af optaget havbundsmateriale, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet i amt s- rådet, overføres til miljøministeren, jf. denne lovs § 1   «. [Konsekvens af ændringsforslag nr.   3] 36) Efter stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som nyt st  ykke: »Stk. 8. Klagesager om afgørelser vedrørende regulativer for offentlige vandløb efter lov om vandløb, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Skov - og Naturstyrelsen, færdigb  e- handles efter de hidtil gældende regler.  «

14 [Klagesager vedrørende regulativer for offentlige vandløb færdigbehandles af Skov   - og Naturstyrel- sen] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslage   t er udelukkende af lovteknisk karakter. Til nr. 2 Ændringsforslaget er udelukkende af lovt   eknisk karakter. I lovforslagets § 1, nr. 10, er det fore- slået ,  at  »kommunale  organisationer«  i  §  36,  stk.  2,  ændres  til  »KL    (Kommunernes  Landsfor- ening)«. Denne ændring er nu konsekvensre  ttet i havmiljøloven i øvrigt. Til nr. 3 I henhold til gældende ret   meddeler amtsrådet tilladelse til og føre  r tilsyn med dumpning af opta- get  havbundsmateriale.  Denne  kompetence  blev  i  det  fremsatte  lovforslag  foreslået  overdraget  til kommunalbestyrelserne inden for søterritoriet (ud til 12 sømil), mens miljøministeren eft   er forslaget fik overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med optaget havbundsmateri a- le uden for søterritoriet. Det  foreslås  nu,  at  det  alene  er  staten  (miljøministeren),  der  får  overdraget  kompetencen  til  at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale. Til nr. 4, 8 og 15 Ændringerne er en konsekvens af, at tilladelser og tilsyn med dumpning af optaget havbundsmat   e- riale inden for søterritoriet ønskes varetaget af regionsrådene. Uden for søterri toriet varetages opga- verne af miljøministeren. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning i havet af kompetencen foreslås at udgå, da opgaven som hidtil ønskes varetaget på regionalt niveau. Der f o- reslås samtidig en konsekvensændring i be   stemmelserne om klage. Til nr. 5 I lovforslaget er foreslået indsat en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning i havet af den enkelte kommunes kompetence.  I  konsekvens af forslaget  om, at kommunalbestyrel- serne ikke får beføjelser vedr  ø dumpning af optaget havbundsmateriale, jf. ændringsforslag   nr. 3, er bemyndigelsen overflødig og foreslås derfor at udgå. Til nr. 6 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3. Til nr. 7 Da det i ændringsforslag   nr. 3 foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træ ffer afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale, er der ikke behov for en regel om, at foru d-

15 gående samtykke fra miljøministeren er påkrævet i visse situationer. Bestemmelsen foreslås sål edes ophæ  vet. Til nr. 9 Det følger af den gældende bestemmelse, at den i medfør af konventionen til beskyttelse af hav - miljøet i Østersøområdet nedsatte kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Da det  i  ændringsforslag   nr. 3,  foreslås,  at  det  fremover  alene  vil  være  miljøministeren,  der  træffer  afgørelse  om  dumpning  af optaget havbundsmateriale, er der ikke behov for en regel, der fastslår, at miljøministeren skal for  e- stå de nne høring. Denne kompetenceregel foreslås derfor ophævet. Til nr. 10 Den gældende bestemmelse giver miljøministeren adgang til i sager af større betydning at beslutte at  overtage  amtsrådets  (efter  lovforslaget  kommunalbestyrelsens)  beføjelser  efter    lovens  §  26.  Da det,  jf.  ændringsforslag    nr.  3,  foreslås,  at  det  fremover  alene  vil  være  miljøministeren,  der  træffer afgø Til nr. 11 og 12 Bestemmelserne  vedrører  lokale  og  la ndsdækkende  organisationers  ret  til  at  få  underretning  om afgørelser. I konsekvens af ændringsforslag nr.    3 foreslås det, at ønsker om underretning skal me  d- deles til miljøministeren, ligesom der foreslås en  lovteknisk sammenskrivning af de  gældende b e- stemmelser i lovens § 49, stk. 3, henholdsvis stk. 4. Til nr. 13 I konsekvens af ændringsforslag nr.   3 foreslås det, at det direkte af bestemmelsen fremgår, at kl  a- ge  skal  indgives  til  miljøministeren.  Den  foreslåede  bestemmelse  indeholder  ligeledes  en  kons  e- kvensændring som følge af ikraft   trædelsen   af lov nr. 1173 af 19. december 2003. Til nr. 14 Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 3. Til nr. 16 Ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 blev der gennemført en forenkling vedrørende viss  e kla- genævn  på  søfartsområdet.  Loven  indebærer  således  etablering  af  et  nyt  klagenævn,  Ankenævnet for  Søfartsforhold.  Dette  nævn  skal  blandt  andet  behandle  klager,  der  hidtil  har  været  behandlet  i Tilbageholdelsesnævnet, hvilket omfatter visse klager i hen  hold til havmiljøloven. Lov nr. 1173 af 19. december 2003 er imidlertid først  trådt  i kraft med virkning fra den 1. april 2005, jf. bekendtgø- relse nr. 153 af 10. marts 2005, hvorfor der ikke kunne tages højde herfor ved lovforslagets fre m- sættelse den 24. f  ebruar 2005. Til nr. 17-20, 22 og 23 Ændringsforslagene   indebærer,   at   regionerne   bliver   vandløbsmyndighed   for   de   nuværende amtsvandløb  og herunder overtager beføjelsen til at udføre vandløbsrestaureringer i medfør af van d- løbslovens § 37 a. Endvidere ændres    begrebet amtsvandløb til regionsvandløb.

16 Til nr. 21 Ændringsforslaget   medfører   en   ny   godkendelsesordning,   så   regulativer   for   de   nuværende amtsvandløb,  der  udarbejdes  af  kommunalbestyrelsen,  skal  godkendes  af  Miljøministeriet,  før  de kan endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen. Vandløbsregulativer indeholder bl.a. bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne og  om  vedligeholdelse  med  henblik  på  at  sikre  både  opfyldelse  af  regionplanmålsætninger  og  a f- vandingsinteresserne på de van dløbsnære ar   ealer. Ordningen  med  en  statslig  godkendelse  af  regulativer  sikrer,  at  sammenhængen  i  regulativuda  r- bejdelsen  for  de  store  vandløb,  der  gennemløber  flere  kommuner,  bibeholdes,  og  at  regulativerne indeholder  den  afvejning  af  afvandingsinteresser  og  natur-  og  miljøinteresser,  som  kræves  ifølge vandløbslovens formålsbestemme  lse. Tilsynet med, om vandløbene vedligeholdes m.v. i overensstemmelse med de godkendte regulat i- ver, vil blive udført af kommunerne. Dette svarer til, at kommunerne og  amterne også i dag før   er tilsyn med vedligeholdelsen m.v. af henholdsvis kommunevandløb og amtsvandløb. Overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, der i dag udføres af amterne, overgår til staten, jf. forslag herom i lovforslag nr. L 92 (forslag til lov om ændring af lov om   miljømål m.v. for vandf  o- rekomster  og  internationale  naturbeskyttelsesområder  (miljømålsloven)  og  lov  om  vandforsyning m.v.). Efter de gældende regler i vandløbslovgivningen skal forslag til regulativer for offentlige vandløb sendes i offentlig høring i mi ndst 8 uger, før de kan endeligt vedtages. Den statslige godkendelsesordning medfører, at kommunalbestyrelsens principvedtagelse vil ku n- ne finde sted, efter at høringsperioden er afsluttet , og høringssvarene behandlet. Efter principvedt a- gelsen i kommunen sendes regulativet til godkendelse i Miljøministeriet. Det forudsættes, at eve   n- tuelle  uenigheder  mellem  kommunen  og  Miljøministeriet  i  langt  de  fleste  tilfælde  vil  kunne  løses ved  forhandling  mellem  parterne.  At  der  er  tale  om  en  godkendelsesordning  indebæ  rer  dog,  at kommunalbestyrelsen ikke kan endeligt vedtage et regulativ, før Miljøministeriet er enig i samtlige bestemmelser i regulativet. Efter  Miljøministeriets  godkendelse  tilbagesendes  regulativet  til  kommunen,  hvor  kommunalb e- styrelsen træffer endelig   beslutning, og regulativet offentliggøres med en klagefrist på 4 uger. Efter ændringsforslaget til nyt stk. 4 vil miljøministeren i en bekendtgørelse kunne fastsætte f.eks. nærm  ere processuelle regler m.v. om den statslige godkendelse af disse regulativer. Til nr. 24 Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter. Til nr. 25 Med ændringsforslaget bringes bestemmelsen om 2 m dyrkningsfrie bræmmer i overensstemme l- se med det plansystem på vandområdet, som indføres med miljømålsloven. Til nr. 26 og 27 Da miljøministeren/Skov - og Naturstyrelsen ifølge ændringsforslag nr.    21 skal godkende regulat i- ver for de nuværende amtsvandløb, foreslås det af retssikkerhedsmæssige grunde, at behandling af eventuelle klager over disse regulativer og afgørelser truffet i medf ør af regulativerne bliver ove r-

17 ført fra Skov - og Naturstyrelsen til Naturklagenævnet. For at skabe ensartethed i klagesagsbehan  d- lingen vedrørende regulativsager foreslås det desuden at overføre klage over regulativer og afgøre l- ser truffet i medfør af regul ativer for kommunevandløb til Naturklagenævnet. Miljøministeriet vil endvidere i forlængelse af denne lovændring foretage en nærmere vurdering af det samlede klagesystem i vandløbsloven, herunder en vurdering af , om visse sager bør afgøres endeligt i først e instans. Til nr. 28 Ændringsforslaget overfører Sønderjyllands Amtsråd s opgaver og beføjelser fastsat i regulativ og vedtægt for Digelaget for Marsken ved Tønder til Regionsrådet for Region Syddanmark. Til nr. 29 - 31 Ændringsforslagene  overfører  Sønderjyl lands  Amtsråd s  kompetencer  efter  Tøndermarskloven  til miljøm inisteren.  Endvidere  ophæves  bestemmelsen  om,  at  miljøministeren  skal  have  underretning om amtsrå dets afgørelser i dispensationssager. Til nr. 32 Ændringsforslaget er alene af lovteknisk karakter. Til nr. 33 Lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse var ved en fejltagelse ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. L o- ven vurderes i hovedtræk at være af hist orisk betydning og ændres på grund af kommunalreformen kun i § 1, stk. 2, og i § 8: Ad nr. 1 Den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, er en følge af, at Bjergsted Kommune ved en ev entu- el  kommunesammenlægning  højst  sandsynligt  ændrer  navn,  og  det  vurderes  derfor at  være  he  n- sigtsmæssigt  at  ændre  bestemmelsen.  Ved  den  foreslåede  lovændring  opretholdes  indholdet  i  den nuvæ  rende bestemmelse, med en enkelt terminologisk opdatering. Således ændres »   septiktanke« til »bundfældningstanke  «,  hvilket  er  i  overensstemmelse  med  den  generelle  betegnelse,  jf.  spilde- vandsbekendtgørelsens  kapitel  15.  Der  sker  ikke  hermed  nogen  ændringer  i  den  hidtil  gældende bestemmelses rækkevidde. Ad nr. 2 Den foreslåede ændring af lovens § 8 er en følge af, at der er behov for at få fastlagt , hv ilken my n- dighed der efter kommunalreformen skal varetage den rolle, som amtet er tillagt i lovens § 5, stk. 1. Det foreslås, at beføjelsen overgår til kommunalbestyrelsen. Det foreslås endvidere, at b estemmel- sen i § 5, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse i forbindelse med udmøntninger efter § 8. Begru n- delsen  herfor  er,  at  en  sådan  beføjelse  til  at  fastsætte  frister  for  kommunerne  ikke  findes  i  den almindelige lovgivning, der regulerer offentlige spildevandsanlæg. Til nr. 34 Ændringsforslaget er i overe   nsstemmelse med de ikrafttrædelsesbestemmelser, der er indeholdt i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v. som følge af vedt   a- gelsen af miljømålsloven.

18 Til nr. 35 Den foreslåede overgangsregel om verserende sager konsekvens rettes som følge af ændringsfo   r- slag nr. 3. Til nr. 36 Ændringsforslaget  medfører,  at  de  klagesager  vedrørende  regulativer  for  offentlige  vandløb,  der verserer ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Skov - og Naturstyrelsen. Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.   Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

19 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 86 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat  fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen vedrørende ko  m- munalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 79 6 Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet vedrørende kommunalreformen, jf. MPU alm. del  – bilag 137 7 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 8 Ændringsforslag fra miljøministeren 9 Henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommune 10 1. udkast til betænkning 11 Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med kommuna l- reformen, fra miljøministeren 12 Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren 13 Ændringsforslag fra    miljøministeren 14 Ændringsforslag og betænkningsbidrag fra miljøministeren 15 2. udkast til betænkning 16 Ændringsforslag fra miljøministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen    har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministerbeføjelser på de enkelte lovforslag, til miljøminist   e- ren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om varetagelse af myndighedsopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om detaljerede regler og vejledninger, som sikrer, at kommu- nerne kan administrere på en ensartet måde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

20 5 Spm. om, hvilke samfundsøkonomiske overvejelser og beregninger der ligger til grund for lovforslagene, til miljøministeren, og minist e- rens svar herpå 6 Spm. om, hvilke overvejelser om god og effektiv forvaltningspraksis der har ført til konkrete forslag i lovforslagene,  til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan forslagene sikrer lokale miljø - og naturorganisati- oner mulighed for at bevare en direkte kontakt til sagsbehandlere på natur- og miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om et uddybende notat om, hvordan det samlede lovkompleks forbedrer reguleringen af det danske vandmiljø, Natura 2000 -områder og naturen generelt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om ministeren forventer, at lovforslagene vil forøge antallet af klager til Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, til miljøminist e- ren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvordan man fremtidssikrer de faglige miljøer når miljøo   p- gaverne flyttes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om en skematisk fremstilling af placeringen af de fremtidige miljøopgaver vedrørende vand og natur, til miljøministeren, og min   i- sterens svar herpå 12 Spm. om ministeren vil sikre, at alle indsendte kommentarer og breve vedr. kommunalreformen løbende kommenteres af ministeren, til miljøministeren, og ministerens svar he rpå 13 Spm. om en oversigt over de seneste tal for kommuner og amters udgifter til miljø - og naturopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om regeringen i de økonomiske forhandlinger med de komm u- nale parter om løsningen af miljøopg  averne vil tage udgangspunkt i det enkelte amters reelt afholdte udgifter, til miljøministeren, og m i- nisterens svar herpå 15 Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen bidrager til en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministr ation, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil sikre ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om fordeling af havområderne melle m kommunerne, til miljø- ministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om tilladelse til klapning i nabokommunens kystvand, til mil- jøministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsl o- ven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om tilladelse til klapning, sedimentalanalyser, vurdering af re- sultater m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21 21 Spm. om sammenhæng i arbejdet med havmiljøet, når ansvaret for overvågning  af havmiljøet ligger hos staten og kompetencen i ko m- munerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om miljømæssigt forsvarlige forhold i forbindelse med habilitet eksempelvis på klapningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g- ningsområdet,  til miljøministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvad forenklingen består i, når 99 kommuner overtager ansvaret fra 14 amter for amtsvandløbene, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om varetagelsen af natur- og miljøbeskyttels en på søterritoriet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvordan regeringen mener, at kommunerne fremover skal løfte de driftsopgaver, som i dag er samlet i amterne, til miljøminist  e- ren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommun e- grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om ekstra omkostninger til at løse de nuværende plan   -, natur- og miljøopg aver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvor stor en del af den af lovforslaget omfattede Tønde r- marsk der ejes af hhv. Tønder Ny kommune og staten, til miljømin  i- steren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede natio- nale og internationale mål, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om faglig kvalitet og evaluering af kvalitetsstyringsordningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om antal henvendelser fra kommuner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om kommentar til artiklen »V-borgmestre foretrækker regi  o- ner« i MANDAT den 19/4-05, til miljøministeren, og minist erens svar herpå 35 Spm. om hvilke beføjelser i lovforslagene der efter ministerens m e- ning kan udlægges til fælleskommunale selskaber, til miljøminist e- ren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om de kommende kommuners beslutninger på miljøområdet, til miljøm inisteren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommu-

22 ne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag  , til mil- jøminist eren, og ministerens svar herpå

23 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Spørgsmålet og miljøministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL Spørgsmål 31: Tønder Kommune ejer en del af Tøndermarsken. Hvorledes vil ministeren   sikre, at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationa- le mål? Svar: Tønder  Kommune  vil  på  samme  måde,  som  Sønderjyllands  Amt  er  i  dag,  være  forpligtet  til  at administrere de arealer, der er omfattet af Tøndermarsk -loven, i overensstemmelse med de nationale og internationale regler, som har til formål at beskytte naturværdierne i Tø ndermarsken. De  dispensationer  og  lignede  afgørelser,  som  kommunen  vil  kunne  træffe  efter  Tøndermarksl o- ven, vil kunne påklages til Naturklagenævnet. Jeg vurderer derfor ikke, at der er risiko for samme   n- blanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål. Det  bemærkes,  jf.  besvarelsen  af  spørgsmål  30,  at  Tønder  Kommune  ikke  ejer  dele af  Tønde r- marsken, men udelukkende administrer arealerne på ve gne af nogle legater.