Til lovforslag nr. L 86 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. juni 2005 2. udkast (Ændringsforslag og betænkningsbidrag fra miljøministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og  campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur - og miljøområdet) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Miljøministeren  har stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng m  ed andre lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommuna lreformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalge  t. Følgende lovforslag om kommunalr eformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntnin g af kommunalreformen i en række love på natur   - og miljøområdet) - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknologi (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommun alreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) - Lovforslag nr. L 89 om ændring af naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområ der (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndigheder m.v.)

2 Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (2004 -05, 1. samling) alm. del – sv   ar på spm. 163,  (2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163, og alm. del     – bilag 34.    Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra : Amtsråd sforeningen, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrugsraadet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet og Danmarks Naturfredningsforening mundt- ligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv   a- ret, [bortset fra spørgsmål 38, som forventes besvaret inden 2. behandlingen] 3. Tilkendegivelse fra miljøministeren Miljømini steren har over for udvalget oplyst følgende: »Lov  om  beskyttelse  af  de  ydre  koge  i  Tøndermarsken  har  til  formål  at  bevare  området  som  et samlet  naturområde  af  national  og  international  betydning  samt  at  oplyse  offentligheden  om  Tø  n- dermarskens fredningsmæs  sige værdier. Kommunalbestyrelsen har pligt til at underrette miljømin   i- steren om sine tilladelser og afslag efter loven, jf. § 38, stk. 3, og miljøministeren vil, indtil der med udgangen af 2009 foreligger en Natura 2000-plan for området, løbende følge udv   iklingen og i givet fald tage de nødvendige initiativer.« 4. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større   og mere

3 sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at lovforslagene udmønter de visioner for det danske ko m- munestyre, som tog form i flertallets aftale om en strukturreform i juni 2004 og flertallets udmøn t- ningsplan fra september 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. Flertallet mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og værdier på miljøo mrådet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og vandmilj  ø- et og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for Hovedstadsområdet og for la   n- det som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige n  atur- og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgave  r. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver de rmed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et stør re ansvar - ikke blev ændret. Forudsætni n- gerne for denne proces har fra flertallets side hele tiden været klart: kommune  rne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. Flertallet har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra opp   o- sitionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. <> Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for sa mmenhængende planlægning, indsats,  ekspertise  og  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle  aftale  om strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte,  nemlig  en  fragmenteret  indsats,  pla n- lægning  og  ekspertise  samt  et  forringe  t  beskyttelsesniveau.  Vi  er  dybt  betænkelige  ved,  hvorvidt kommunerne  vil  kunne  sikre  tilstrækkelige  stærke  faglige  miljøer  til  at  løse  de  mange  støre  og komplekse problemstillinger på miljøområdet. Samtidigt er det et problem, at armslængde princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er en myndighed, og ikke som før to, der skal vu r- dere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde  en væsentlig svækkelse af beskyttelsesni- veauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og m iljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:  Drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt    fø lsomme landbrugsområder osv.

4 Hele  grundkonstruktionen  med  en  ukritisk  overflytning  af  opgaver  fra  amterne  til  hhv.  stat  og kommune ser S, SF, RV og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og o   r- dentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne, og så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opgav e- fordeling. »Vi alene vide« »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være behov for en regional plan  lægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har kons ekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  bel  iggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder. « Regeringens strukturkommission, betænkningen bind 3,   side 290. Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission udpensler meget klart , at der fortsat i dansk planlægning, natur  - og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer partierne, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med DF, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og DF i aftalen konsekvent ikke lytter til an- befalingerne fra strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder, mv . Denne »vi alene vide« holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre  et lavere beskyttelsesn i- veau for vores fælles naturressourcer. »Armslængdeprincippet  « Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på de   m, der skal kontrolleres og ikke potentielt afhængige af snævre lokalpolitiske int e- resser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede int e- resser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt v ælger at konkurrere på le   m- peligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsi  g- tede hensyn til natur og miljø. Danmarks  Naturfredningsforenings  undersøgelse(maj  2004)  fra  Nordjylland  med  27  kommune r- nes  indsigelse  mod  den  amtslige  regionplan  understreger  klart,  at  det  er  yderst  realistisk  risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgni   nger(efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne i 70  pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelini   er, § 3 områder, fred ede områder mm. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser til byggeri i det åbne land, tilladelser der er strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle  disse  eksempler  viser,  at  der  er  behov  for  en  styrkelse  af  armslængdeprincippet  og  ikke  en svækkelse, som den nuv  æ  rende aftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt  for  mere  end  30  års  udvikling  af  en  vidensbaseret  natur -  og  miljøforvaltning  i  Da n- mark

5 Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinier«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser. Det er ganske uforståeligt, at reger ingen og DF mener, at disse ordninger og retningslinier kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinier – samtidig med at  regeringen beder  Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet  om  betydelig  faglig  ekspertise  og  ensartet  praksis  berettiger  en  vis  regional  forvaltning  af jordforurenings- og råsto fområdet  – men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, så skal den regionale forvaltning u   d- bredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc . Det er uforståeligt, hvorfor reg e- ringen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er partiernes opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og mil- jøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu.    Samtidig afslører strukturreformen på miljøo   m- rådet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske krit   e- rier og ikke i faglige belæg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bli   ver Danmarks- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene  fremsat  af  S,  RV,  SF  og  EL  på  miljøområdet  i  forbindelse  med  strukturr e- formen har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslag ene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og DF´s snævre aftale  medfører.  Partierne  har  derfor  i  overensstemmelse  med  præmissen  for  gennemførelsen  af kommunalreformen  undladt  at  fremkomme  med,  de  i  øvrigt  nødvendige,  forbedringer  i  miljø   -og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.   Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (nedlæggelse sloven). Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en del medarbejderes ansættelsesforhold, vil  Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten her understrege de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de

6 resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af vores betænk  ningsbidrag til L 67 (procedureloven). Der henvises hertil. Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget bemærker derudover  : Dette  lovforslag  er  miljøområdets  samlelov,  som  indeholder  større  eller  mindre  ændri nger  i  13 forskellige love. Lovforslaget repræsenterer kun en meget lille del af alle strukturreformens ændri n- ger  på  miljøområdet     –  og Socialdemokratiet,  Socialistisk  Folkeparti  og  Det  radikale  Venstre  skal udtrykke tilfredshed med, at regeringen på dette  meget lille område ønskede at imødekomme part   i- ernes indvendinger, hvilket også er baggrunden for, at de tre partier har valgt at stemme for loven. Socialdemokratiet,  Socialistisk  Folkeparti  og  Det  radikale  Venstre  er  samtidig  dybt  forbløffede over, at regeringen på ingen andre forslag har ønsket at realitetsforhandle og være åbne overfor æ n- dringsforslag fra oppositionen. I forbindelse med forhandlinger af dette lovforslag stillede Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti og Det radikale Venstre en række b  etingelser. Partierne er tilfredse med, at det er lykkedes at reparere  på  lovforslaget,  ved  at  få  kompetencen  til  at  meddele  tilladelse  til  og  føre  tilsyn  med dumpning,  også  kaldet  klapning,  af  optaget  havnebundsmateriale  flyttet  væk  fra  kommunerne  og over til miljøministeren. Det er også en forbedring af forslaget, at der nu indføres en statslig go   d- kendelsesordning for kommunalt udarbejdede regulativer for de nuværende amtsvandløb. Men pa   r- tierne vil ikke undlade at bemærke, at dette bliver en bureaukratisk   løsning, som tilsyneladende al e- ne  er  valgt  for  at  undgå  den  logiske  løsning:  at  regionerne  overtog  vandløbsansvaret  for  de  store vandløb  - som eksempelvis Gudenåen. Lovforslaget  medfører  også,  at  Sønderjyllands  Amtsråds  opgaver  i  forhold  til  Tøndermarsken overgår til Tønder Kommune. Partierne havde fundet det mere logisk, at administrationen i forhold til Tøndermarsken blev placeret på regionalt eller statsligt niveau, som det er tilfældet i forhold til vores øvrige naturområder af international betydning.   Da regeringen ikke ønskede at imødekomme dette, har partierne lagt stor vægt på, at alle Tønder Kommunes afgørelser skal fremsendes til Skov - og  Naturstyrelsen,  samt  at  Miljøministeren  i  sit  betænkningsbidrag  har  tilkendegivet  at  være  o p- mærksom på disse a   fgørelser samt  i givet fald tage de nødvendige initiativer. <> Enhedslistens medlem af udvalget bemærker  : Lovforslaget ændrer principielt forvaltningen i en uhensigtsmæssig retning på især tre områder: Havmiljøloven, Van dløbsloven og Tøndermarskloven. Havmiljøloven:   Lovforslaget  bringer  kommunerne  i  en  konfliktsituation  når  de  får  kompetencen til at give tilladelse og føre tilsyn med dumpning af forurenet materiale på havbunden (også kaldet klapning)  indenfor  søterritoriet,  fordi  det  forurenede  materiale   der  skal  klappes  ofte  kommer  fra uddybning  af  havne  og  hovedparten  af  de  danske  havne  er  ejet  af  kommuner  eller  er  kommunale selvstyrehavne. Enhedslisten stemmer for ministerens 8 ændringsforslag som er trykt i 1. udkast til betænkningen. Det er uhensigtsmæssigt at lade kommuner, der har ansvaret for at komme af med et bjerg af for  u- renet materiale på en økonomisk acceptabel måde, vurdere ansøgningen om klapning selv. I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til klapning skal kommunerne vurdere klapmate ria- lets indhold af en række tungmetaller, miljøfarlige stoffer og deres virkninger af havmiljøet. Endv i- dere skal der også vurderes effekten på livet i havet, fisk, vandfugle, påvirkning af rekreative værd i-

7 er mm. Tilladelserne kan påklages Miljøklagenævnetm en dette sikrer ikke at sagsbehandlingen bli- ver udført i miljøets interesse, blot at de mest ekstreme fadæser vil blive rettet op. Vi forudser at fremtiden vil vise en række eksempler på at der ikke er taget tilstrækkelige hensyn til miljø og dyreliv i ti lladelser til klapninger. Selve sammenblandingen af interesser bryder på et væsentligt punkt med god forvaltningsskik. Vandløbsloven:   Regeringens  formål  med  overgivelse  af  amts  vandløbene  til  de  respektive  ko  m- muner er angiveligt forenkling. Men i virkeligheden er det uhensigtsmæssigt at splitte forvaltningen af de større vandløb op og forvalte dem i forhold til kommunegrænser i stedet for at respektere n a- turlige  skel  og  forvalte  i  større  sammenhæng  i  Regionerne.  Et  godt  eksempel  er  forvaltningen  af Gudenå -vandløbssystemet og Randers Fjord. Det bliver overflyttet fra 3 amter til minimum 8 ko m- muner.  Det  kan  kun  give  forvirring,  samt  kræve  øgede  ressourcer  til  koordinering.  Lovforslaget betyder, at de opgaver, der tidligere har været omkring de store vandløb s   om i dag er amtsvandløb, omkring  tilsyn,  grødeskæring,  regulativer,  restaurering,  regulering  og  pumpelaug,  overflyttes  til kommunerne.  Der  er  stor  fare  for  at  uenigheder  mellem  kommunerne  og  ønsket  om  at  nedsætte budgettet til drift af området, vil gøre at   kommuner mere eller mindre retmæssigt placerer ansvaret for dårlig forvaltning hos andre kommuner fordi mange opgaver er nødt til at blive løst i et sama   r- bejde kommuner imellem. Vi kunne godt have ønsket os at der var udført beregninger over udgi  f- terne i forbindelse med lovændringerne på dette område, fordi det synes at være oplagt at der vil ske en væsentligt fordyrelse af administrationen. Tøndermarskloven:  I et forsøg på at beskytte den sårbare, og naturmæssigt og kulturelt særegne, natur i Tøndermarsk en har den fået sin helt egen naturbeskyttelseslov. Der er tale om et internati o- nalt fuglebeskyttelsesområde med dertil kny ttede internationale forpligtelser. Når det drejer sig om naturbeskyttelsen i Tøndermarsken har der historisk været ua   lmindelig mange konflikter mellem de private lodsejere og amtet. Der er behov for at der bliver taget et overordnet ansvar som er uafhæ  n- gigt  af  de  lokale  private  lodsejeres  økonomiske  interesser.  Alligevel  lægges  ansvaret  for  Tønde r- marsken i nærværende samlelov i kommuna lt regi. At det er helt nødvendigt med en neutral myndighed forstærkes  yderligere af at Tøndermarskl o- ven (Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken) er indrettet således at den står over n   a- turbeskyttelsesloven.  Tøndermarsken  beskyttes  altså  ikke    af  naturbeskyttelseslovens  paragraffer mod  f.eks.  oppløjning  af  vedvarende  enge  til  korndyrkning,  således  som  anden  landbrugsjord  b  e- skyttes. Der imod er det den myndighed som administrerer Tøndermarskloven, der kan give lov til at  oppløje  vedvarende  enge,   det  bliver  så  ifølge  nærværende  lov  den  pågældende  kommune.  Der hersker for os ingen tvivl om at der blandt mange af de lokale politikere vil være en tilbøjelighed til at efterkomme driftsmæssigt begrundede ønsker om at dyrke jorden med andre afgrøder end vedva- rende græs. Men det er andre hensyn der bør tages i forbindelse nødvendigheden af at  beskytte de natur- og kulturmæssige værdier som græsarealerne i Tøndermarsken udgør. Det overskud det giver at dyrke korn eller andre afgrøder på hver hektar af denn  e naturperle og rasteplads for en lang ræ  k- ke trækkende fuglearter, er for intet at regne i forhold til hvad samfundet mister. At Skov  - og natur- styrelsen  skal  orienteres  om  kommunens  afgørelser  og  at  afgørelser  kan  påklages  til  Naturklag   e- nævnet er kun forho  ld der kan redde marsken fra de værste beslutninger men ikke noget der sikrer at den løbende forvaltning kvalitetsikres. Nærværende lovforslag kan forbedres betydeligt ved at overføre de kompetencer der tidligere har ligget i amterne til de 5 nye regioner således at miljøforvaltning kommer til at være et selvstændigt stort område under Regionsrådene ved siden af sygehusforvaltningen. - Ændringsforslag der medfører at tilladelse og tilsyn med klapning/dumpning af opgravet bun    d- materiale indenfor sø t overgår til regionerne

8 - Ændringsforslag der medfører at regionerne fremover vil være vandløbsmyndighed for de nuv æ- rende amtsvandløb -  Ændringsforslag der  giver staten kompetence i  forhold til Tøndermarsken i stedet  for komm    u- nalbestyrelsen Enhedslisten stemmer på denne baggrund imod lovforslaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin     var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i   k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen . 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    miljøministeren,  tiltrådt af <> Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I indledningen indsættes efter »8. maj 2002  « ordene: », § 3 i lov nr. 1173 af 19. december 2003«.« [Konsekvens af ikraftsættelsen af lov nr. 1173 af 19. december 200  3] 2) Før nr. 1  indsættes som nyt nummer: »01. I § 8 og § 36, stk.1, ændres »de kommunale organisationer  « til: »KL«.« [Manglende konsekvensændring] 3) Nr. 1 affattes således: »1. § 26, stk. 1 affattes således: »Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmater  i- ale.«« [Miljøministeren overtager amtsrådenes kompete  nce til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale også inden for søterritoriet] 4) Nr. 2 udgår. [Ophævelse af bemyndigelse som konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 5) Nr. 3 affattes således: »3. I § 26, stk. 4, ændres   »amtsrådet « til: »miljøministeren «.« [Konsekvens af ændringsforslag nr.   3]

9 6) Nr. 4 affattes således: »4. § 26, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5.« [Krav om samtykke fra miljøministeren ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 7) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer: »02. I § 26, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår  3. pkt.« [Lovteknisk ændring i konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 8) Nr. 6 affattes således: »6. § 28, stk. 2, ophæves.  « [Miljøministerens  adgang  til  at  overta ge  beføjelser  efter  §  26  ophæves  som  konsekvens  af  æ n- dringsforslag nr. 3] 9) Nr. 11 affattes således: »11. § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt. udgår og i stedet indsættes: »Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedfor mål, kan meddele  miljøministeren,  at  disse  ønsker  underretning  om  afgørelser  efter  §  26,  eller  i  medfør  af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, jf. § 52, stk. 2.«« [Ønsker  om  underretning  om  afgørelser  skal  meddeles  miljøministeren  i konsekve ns  af  ændring  s- forslag nr. 3 samt lovteknisk sammenskrivning] 10) Nr. 12 affattes således: »12. § 49, stk. 4, affattes således: »Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af n atur og miljø som hovedformål, kan    meddele ministeren, at foreningen eller organisationen ønsker u n- derretning om afgørelser e fter § 26 eller i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33. stk. 2.«« [Konsekvens af ændringsforslag nr.   3, samt lovteknisk sammenskrivning] 11) Nr. 13 affattes således: »13.§ 50, nr. 2,   affattes således: »2) at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26 eller i henhold til regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til miljøministeren, mens klager over afgørelser, der e  r truffet i medfør af § 43 og § 43 a , skal in dgives til det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, jf. § 51, stk. 3, og   «.« [Klage skal indgives til miljøministeren i konsekvens af ændringsforslag nr.     3 samt konsekvens af ikraftsættelsen af lov nr. 1173 af 19. december 2003] 12) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 51, stk. 1 og 2, ændres i stk. 1 » lbesty- relsens og miljømin isterens« til: »Miljøministerens «, og stk. 2 affattes således:

10 »Stk. 2. Miljøminis terens afgørelser om foretagelse af undersøgelser efter § 45 a for så vidt angår sager om dumpning af optaget havbundsmateriale kan påklages til det miljøklagenævn, der er ne d- sat i henhold til lov om miljøb eskyttelse. Stk. 1, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.« [Konsekvens af ændringsforslag nr.   3] 13) Nr. 18 affattes således: »18. § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, affattes således: »Stk. 7. Klage efter stk. 5 indgives til Ankenævnet for Søfartsforhold   «.« [Konsekvens af ikraftsættelsen af lov nr. 1  173 af 19. december 2003] Til § 2 14) Efter nr. 8 indsættes som nye numre: »03. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. For de vandløb, der indtil den 1. januar 2007 var klassificeret som amtsvandløb, kan vandløbsmyndigheden først endeligt   vedtage et regulativ eller en ændring af et regulativ med mi  l- jømin isterens godkendelse.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 04. § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regulativerne skal indeholde    bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 1  -2, og nærmere regler om godkendelsesordningen efter stk. 3.  «« [Statslig godkendelse af regulativer for nuværende amtsvandløb og bemyndigelse for miljøminist   e- ren til at fastsætte nærmere regler ] 15) I den under nr. 15 foreslåede ændring af    § 40, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, 1. pkt.,  « til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt.,«. [Lovteknisk konsekvensændring] 16) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer: »02. I § 69, stk. 1, 1. pkt., ændres   »naturlige eller i regionsplanen hø jt målsatte vandløb og søer.   « til: »naturlige vandløb og søer eller vandløb og søer, der i vandplanen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) mindst har miljøm å- let god tilstand eller godt ø kologisk potentiale«.« [Ændring som følge af miljømålsloven] 17) I den under nr. 23 forslåede ændring af    § 80, stk. 1, ændres »miljøministeren   « til: »miljømin i- steren, jf. dog stk. 2.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 19  ] 18) Efter nr. 23 indsættes som   nyt nummer: »05. I § 80 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

11 »Stk. 2. Vandløbsmyndighedens afgørelser vedrørende regulativer for offentlige vandløb, jf. § 12, kan påklages til Naturklagenævnet. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvende   lse.«« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. [Klage over regulativsager til Naturklagenævnet  ] Til § 6 19) Nr. 5 affattes således: »5. I § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, ændres »Amtsrådenes « til: »Kommunalbestyrelsernes«.« [Lovteknisk konsekvensændring  ] Ny paragraf 20) Efter § 14 indsættes som ny paragraf: »§ 01 I  lov  om  privat  bortskaffelse  af  spildevand  på  Sejerø  og  andre  småøer  og  i  områder  med  spredt bebyggelse, jf. lov nr. 8 af 3. januar 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Såfremt områder på Sejerø, der ikke er omfattet af stk. 1, er eller bliver omfattet af ko    m- munal fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke eller spildevand fra samletanke, er det private spildevandslav forpligtet til at modtage slam fra sådanne ord ninger.« 2. § 8, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Den tidsfrist, som er nævnt i § 5, stk. 1, fastsættes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen i § 5, stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse.«« [Terminologi-ændring, kommunenavn udgår og ændring af myndig hedskompetence] Til § 15 21) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. § 2, nr. 02, træder i kraft i det enkelte vanddistrikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområde   r (miljø- målsloven), der gælder for vanddistriktet.   « Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7. [Konsekvensændring] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslage   t er udelukkende af lovteknisk karakter.

12 Til nr. 2 Ændringsforslaget er udelukkende af lovteknisk karakter. I    lovforslagets § 1 nr. 10 er det foreslået at »kommunale organisationer« i § 36, stk. 2 ændres til »KL  «. Denne ændring er nu konsekvensre  t- tet i havmiljøloven i øvrigt. Til nr. 3 I henhold til gældende ret meddeler amtsrådet tilladelse til og føre tilsyn me d dumpning af optaget havbundsmateriale. Denne kompetence blev i det fremsatte lovforslag foreslået overdraget til ko m- munalbestyrelserne inden for søterritoriet (ud til 12 sømil), mens miljøministeren efter forslaget fik overdraget kompetencen til at meddele tilladelse til og  føre tilsyn med optaget havbundsmateri ale uden for søterritoriet. Det  foreslås  nu,  at  det  alene  er  staten  (miljøministeren),  der  får  overdraget  kompetencen  til  at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsm ateriale.   Til nr. 4 I lovforslaget er foreslået indsat en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning i havet af den enkelte kommunes kompetence.  I  konsekvens af forslaget  om, at kommunalbestyrel- serne ikke får beføjelser vedr. dumpning a  f optaget havbundsmateriale, jf. ændringsforslag   nr. 3, er bemyndigelsen overflødig og foreslås derfor at udgå. Til nr. 5 Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslaget i nr. 3. Til nr. 6 Da det, jf. nr. b foreslås, at det fremover alen e vil være miljøministeren, der træffer afgørelse om dumpning  af  optaget  havbundsmateriale,  er  der  ikke  behov  for  en  regel  om,  at  forudgående  sam - tykke fra miljøministeren er påkrævet i visse situationer. Bestemmelsen foreslås således ophævet. Til nr. 7 Det følger af den gældende bestemmelse, at den i medfør af konventionen til beskyttelse af hav - miljøet i Østersøområdet nedsatte kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning  af  optaget  havbundsmateriale  uden  for  dansk  søterritor ium.  Da  det,  jf.  ændringsforslag nr. 3 foreslås, at det fremover alene vil være miljøministeren, der træffer afgørelse om dumpning af optaget hav-bundsmateriale, er der ikke behov for en regel, der fastslår, at miljøministeren skal f  o- restå de nne høring. De nne kompetenceregel foreslås derfor ophævet. Til nr. 8 Den gældende bestemmelse giver miljøministeren adgang til i sager af større betydning at beslutte at  overtage  amtsrådets  (efter  lovforslaget  kommunalbestyrelsens)  beføjelser  efter  lovens  §  26.  Da det,  jf.  ændringsforslag    nr.  3  foreslås,  at  det  fremover  alene  vil  være  miljøministeren,  der  træffer afgø Til nr. 9 og 10

13 Bestemmelserne  vedrører  lokale  og  landsdækkende  organisation   ers  ret  til  at  få  underretning  om afgørelser.  I  konsekvens  af  ændringsforslaget  i  nr.  b,  foreslås  det,  at  ønsker  om  underretning  skal meddeles til miljøministeren, ligesom der foreslås en lovteknisk sammenskrivning af de gældende bestemmelser i lovens § 49, stk. 3, henholdsvis stk. 4. Til nr. 11 I konsekvens af ændringsforslaget i nr.   3 foreslås det, at det direkte af bestemmelsen fremgår, at klage skal indgives til miljøministeren. (Den foreslåede bestemmelse indeholder ligeledes en kon  - sekvensændring som   følge af ikraftsættelsen af lov nr. 1173 af 19. december 2003) Til nr. 12 Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslaget i nr. 3. Til nr. 13 Ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 blev der gennemført en forenkling vedrørende visse kl  a- genæ  vn  på  søfartsområdet.  Loven  indebærer  således  etablering  af  et  nyt  klagenævn,  Ankenævnet for  Søfartsforhold.  Dette  nævn  skal  blandt  andet  behandle  klager,  der  hidtil  har  været  behandlet  i Tilbageholdelsesnævnet, hvilket omfatter visse klager i henhold til   havmiljøloven. Lov nr. 1173 af 19. december 2003 er imidlertid først sat i kraft med virkning fra den 1. april 2005, jf. bekendtg ø- relse nr. 153 af 10. marts 2005, hvorfor der ikke kunne tages højde herfor ved lovforslagets fre m- sættelse den 24. februar 2005  . Til nr. l4 Ændringsforslaget   medfører   en   ny   godkendelsesordning,   så   regulativer   for   de   nuværende amtsvandløb,  der  udarbejdes  af  kommunalbestyrelsen,  skal  godkendes  af  Miljøministeriet,  før  de kan endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen. Vandløbsregula tiver indeholder bl.a. bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne og  om  vedligeholdelse  med  henblik  på  at  sikre  både  opfyldelse  af  regionplanmålsætninger  og  a f- vandingsinteresserne på de van dløbsnære arealer. Ordningen  med  en  statslig  godkendelse  af  regulativer  sikrer,  at  sammenhængen  i  regulativuda  r- bejdelsen  for  de  store  vandløb,  der  gennemløber  flere  kommuner,  bibeholdes,  og  at  regulativerne indeholder  den  afvejning  af  afvandingsinteresser  og  natur-  og  miljøinteresser,  som  kræves  ifølge vandløbslovens formålsbestemme  lse. Tilsynet med om vandløbene vedligeholdes m.v. i overensstemmelse med de godkendte regulat i- ver, vil blive udført af kommunerne. Dette svarer til, at kommunerne og  amterne også i dag fører tilsyn med vedligeholdelsen m.v. af henholdsvis kommunevandløb og amtsvandløb. Overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, der i dag udføres af amterne, overgår til staten, jf. forslag herom i lovforslag nr. L 92 (forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandf o- rekomster  og  internationale  naturbeskyttelsesområder  (miljømålsloven)  og  lov  om  vandforsyning m.v.). Efter de gældende regler i vandløbslovgivningen skal forslag til regulativer for offentlige vandløb sendes i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan endeligt vedtage  s. Den statslige godkendelsesordning medfører, at kommunalbestyrelsens principvedtagelse vil ku n- ne finde sted, efter at høringsperioden er afsluttet og høringssvarene behandlet. Efter principvedt  a-

14 gelsen i kommunen sendes regulativet til godkendelse i Miljøministeriet. Det forudsættes, at eve   n- tuelle  uenigheder  mellem  kommunen  og  Miljøministeriet  i  langt  de  fleste  tilfælde  vil  kunne  løses ved  forhandling  mellem  parterne.  At  der  er  tale  om  en  godkendelsesordning  indebærer  dog,  at kommunalbestyrelsen ikke kan endeligt vedtage et regulativ, før Miljøministeriet er enig i samtlige bestemmelser i regulativet. Efter  Miljøministeriets  godkendelse  tilbagesendes  regulativet  til  kommunen,  hvor  kommunalb e- styrelsen træffer endelig beslutning, og regulativet offentliggøre   s med en klagefrist på 4 uger. Efter ændringsforslaget til nyt stk. 4 vil miljøministeren i en bekendtgørelse kunne fastsætte f.eks. nærm  ere processuelle regler m.v. om den statslige godkendelse af disse regulativer. Til nr. 15 Ændringsforslaget er alene a   f lovteknisk karakter. Til nr. 16 Med ændringsforslaget bringes bestemmelsen om 2 m dyrkningsfrie bræmmer i overensstemme l- se med det plansystem på vandområdet, som indføres med miljømålsloven. Til nr. 1 7 og 1 8 Da miljøministeren/Skov - og Naturstyrelsen ifø lge ændringsforslag nr. l skal  godkende regulat  i- ver for de nuværende amtsvandløb, foreslås det af retssikkerhedsmæssige grunde, at behandling af eventuelle klage over disse regulativer og afgørelser truffet i medfør af regulativerne bliver overført fra Skov- og Naturstyrelsen til Naturklagenævnet. For at skabe ensartethed i klagesagsbehandlingen vedrørende regulativsager foreslås det desuden at overføre klage over regulativer og afgørelser tru f- fet i medfør af regulat iver for kommunevandløb til Naturklagenæv   net. Miljøministeriet vil endvidere i forlængelse af denne lovændring foretage en nærmere vurdering af det samlede klagesystem i vandløbsloven, herunder en vurdering af om visse sager bør afgøres endeligt i første instans. Til nr. 19 Ændringsforslaget er a   lene af lovteknisk karakter. Til nr. 20 Lov nr. 8 af 3. januar 1992 om privat bortskaffelse af spildevand på Sejerø og andre småøer og i områder med spredt bebyggelse var ved en fejltagelse ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. L o- ven vurderes i hovedtræk at være af hist orisk betydning og ændres på grund af kommunalreformen kun i § 1, stk. 2, og i § 8: Ad nr. 1 Den foreslåede ændring  af lovens § 1, stk. 2, er  en følge  af,  at Bjergsted Kommune ved  en evt. kommunesammenlægning højst sandsynligt ændrer navn , og det vurderes derfor at være hensigt  s- mæssigt at ændre bestemmelsen. Ved den foreslåede lovændring opretholdes indholdet i den nuv æ- rende  bestemmelse,  med  en  enkelt  terminologisk  opdatering.  Således  ændres  »   septiktanke«  til »bundfældningstanke  «,  hvilket  er  i  overensstemmelse  med  den  generelle  betegnelse,  jf.  spilde- vandsbekendtgørelsens  kapitel  15.  Der  sker  ikke  hermed  nogen  ændringer  i  den  hidtil  gældende bestemmelses rækkevidde.

15 Ad nr. 2 Den foreslåede ændring af lovens § 8 er en følge af, at der er beho v for at få fastlagt hvilken my n- dighed, der efter kommunalreformen skal varetage den rolle, som amtet er tillagt i lovens § 5, stk. 1. Det foreslås, at beføjelsen overgår til kommunalbestyrelsen. Det foreslås endvidere, at bestemme l- sen i § 5, stk. 2, 2. pkt. ikke finder anvendelse i forbindelse med udmøntninger efter § 8. Begrunde l- sen herfor er, at en sådan beføjelse til at fastsætte frister for kommunerne ikke findes i den almind e- lige lovgivning, der regulerer offentlige spildevandsanlæg. Til nr. 21 Ændri   ngsforslaget er i overensstemmelse med de ikrafttrædelsesbestemmelser, der er indeholdt i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v. som følge af vedt   a- gelsen af miljømålsloven. Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)    Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

16 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 86 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat, fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i   henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen vedrørende ko  m- munalreformen, jf. MPU alm. del – bilag 79 6 Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet vedrørende kommunalreformen, jf. MPU alm. del  – bilag 137 7 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 8 Ændringsforslag, fra miljøministeren 9 Henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommune 10 1. udkast til betænkning 11 Notat vedrørende myndighedshabilitet i forbindelse med kommuna l- reformen, fra miljøministeren 12 Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren 13 Ændringsforslag, fra miljøministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministerbeføjelser på de enkelte lovforslag, til miljøminist   e- ren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om varetagelse af myndighedsopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om detaljerede regler og vejledninger, som sikrer, at kommu- nerne kan administrere på en ensartet måde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvilke samfundsøkonomiske overvejelser og beregninger der ligger til grund for lovforslagene, til miljøministeren, og minist e- rens svar herpå 6 Spm. om, hvilke overvejelser om god og effektiv forvaltningspraksis der har ført  til konkrete forslag i lovforslagene, til miljøministeren, og

17 ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan forslagene sikrer lokale miljø - og naturorganisati- oner mulighed for at bevare en direkte kontakt til sagsbehandlere på natur- og miljøområdet, til milj  øministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om et uddybende notat om, hvordan det samlede lovkompleks forbedrer reguleringen af det danske vandmiljø, Natura 2000 -områder og naturen generelt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om ministeren forventer, at lovforslagene vil forøge antallet af klager til Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, til miljøminist e- ren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvordan man fremtidssikrer de faglige miljøer når miljøo   p- gaverne flyttes, til miljøminist eren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om en skematisk fremstilling af placeringen af de fremtidige miljøopgaver vedrørende vand og natur, til miljøministeren, og min   i- sterens svar herpå 12 Spm. om ministeren vil sikre, at alle indsendte kommentarer og breve vedr. kommunalreformen løbende kommenteres af ministeren, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om en oversigt over de seneste tal for kommuner og amters udgifter til miljø - og naturopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om regeringen i de økonomiske forhandlinger med de komm u- nale parter om løsningen af miljøopgaverne vil tage udgangspunkt i det enkelte amters reelt afholdte udgifter, til miljøministeren, og m i- nisterens svar herpå 15 Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen bidrager til en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil sikre ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om fordeling af havområderne mellem kommunerne, til milj ø- ministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om tilladelse til klapning i nabokommunens kystvand, til mil- jøministeren, og min isterens svar herpå 19 Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsl o- ven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om tilladelse til klapning, sedimentalanalyser, vurdering af re- sultater m.v., til miljøministeren,  og ministerens svar herpå 21 Spm. om sammenhæng i arbejdet med havmiljøet, når ansvaret for overvågning af havmiljøet ligger hos staten og kompetencen i ko  m- munerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om miljømæssigt forsvarlige forho   ld i forbindelse med habilitet eksempelvis på klapningsområdet, til miljøministeren, og ministerens

18 svar herpå 23 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g- ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvad forenklingen består i, når 99 kommuner overtager ansvaret fra 14 amter for amtsvandlø bene, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om varetagelsen af natur- og miljøbeskyttelsen på søterritoriet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvordan regeringen mener, at kommunerne fremover skal løfte de drifts opgaver, som i dag er samlet i amterne, til miljøminist e- ren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommun e- grænser, til miljøministeren, og    ministerens svar herpå 29 Spm. om ekstra omkostninger til at løse de nuværende plan   -, natur- og miljøopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvor stor en del af den af lovforslaget omfattede Tønde r- marsk der ejes af hhv. Tønde r Ny kommune og staten, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede natio- nale og internationale mål, til miljøministeren,   og ministerens svar herpå 32 Spm. om faglig kvalitet og evaluering af kvalitetsstyringsordningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om antal henvendelser fra kommuner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om kommentar til artiklen »V-borgmestre foretrækker regi  o- ner« i MANDAT den 19. april 2005, til miljøministeren, og minist e- rens svar herpå 35 Spm. om hvilke beføjelser i lovforslagene der efter ministerens m e- ning kan udlægges til fælleskommunale selskaber, til milj øminist e- ren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om de kommende kommuners beslutninger på miljøområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Aalborg Kommu- ne, til miljøministeren, og ministerens s var herpå 38 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag  , til mil- jøminist eren[, og ministerens svar herpå ]

19 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Spørgsmålet og miljøministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL Spørgsmål 31: Tønder Kommune ejer en del af Tøndermarsken. Hvorledes vil ministeren sikre at der ikke sker en uheldig sammenblanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationa- le mål? Svar: Tønder   Kommune  vil  på  samme  måde,  som  Sønderjyllands  Amt  er  i  dag,  være  forpligtet  til  at administrere de arealer, der er omfattet af Tøndermarsk -loven, i overensstemmelse med de nationale og internationale regler, som har til formål at beskytte naturværdierne i    Tø ndermarsken. De  dispensationer  og  lignede  afgørelser,  som  kommunen  vil  kunne  træffe  efter  Tøndermarksl o- ven, vil kunne påklages til Naturklagenævnet. Jeg vurderer derfor ikke, at der er risiko for samme   n- blanding af lokale landbrugsinteresser og overordnede nationale og internationale mål. Det  bemærkes,  jf.  besvarelsen  af  spørgsmål  30,  at  Tønder  Kommune  ikke  ejer  dele  af  Tønde r- marsken, men udelukkende administrer arealerne på ve gne af nogle legater.