L 86 Miljøministerens bidrag til betænkning
Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken har til formål at bevare området som et samlet
naturområde af national og international betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens
fredningsmæssige værdier. Kommunalbestyrelsen har pligt til at underrette miljøministeren om sine
tilladelser og afslag efter loven, jf. § 38, stk. 3, og miljøministeren vil, indtil der med udgangen af 2009
foreligger en Natura 2000-plan for området, løbende følge udviklingen og i givet fald tage de nødvendige
initiativer.