Miljøministeriet                                                            Den 17. februar 2005 Høringsnotat til Folketingets Miljø   - og Planlægningsudvalg vedrørende Forslag til   lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov o m sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur  - og miljøområdet) Udkast til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 1. december 2004. Høringsfristen udløb den 7. januar 2005. Lovforslaget  blev  sendt  til  høring  hos  de  218  myndigheder  og  organisationer,  der  er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Miljøministeriet har modtaget i alt   93 høringssvar, hvoraf 32 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har b e- mær kninger til lovforslaget. Der vedlægges oversigt over de parter, der har afgivet h ø- ringssvar. I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger i høringssvarene opdelt efter de i lovforslaget indeholdte love. Kommentarer hertil er anført i  kursiv. Foruden  de  ændringer,  der  fremgår  af  dette  notat,  er  der  foretaget  mindre,  herunder lovtekniske, ændringer i lovforslaget og uddybninger af bemærkningerne. Det  skal  bemærkes,  at  høringssvarene  kun  er  gengivet  i  hovedtræk,  og  at  ikke  alle høringssvar  er  komm enteret,  ligesom  forhold,  som  er  nævnt  i  høringssvarene,  men som falder uden for lovforslagets område, heller ikke er kommenteret. Ønskes detalj e- rede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Generelle  tværgående  bemærkn inger  vedrørende  faglighed,  ”armslængdepri n- cippet”, b ureaukratisering En  række  høringssvar,  herunder  fra  Amtsrådsforeningen,    Danmarks  Idrætsforbund, Danmarks  Naturfredningsforening,  Danmarks  Sportsfiskerforbund,  Entomologisk  Fag- udvalg og Foreningen af Lystbåde i Danmark indeholder de generelle tværgående kr i- tikpunkter, som også har været gjort gældende i forbindelse med forhandlingerne om kommunalreformen. Det drejer sig om sikring af det faglige niveau, når opgaver flyttes fra amterne til kommunerne, sikring af ”armslængdeprincippet” samt påstande om, at reformen  på  de  pågældende  områder  medfører  en  yderligere  bureaukratisering.  På havmiljøområdet  gælder det først og fremmest opgaver som klapning. En række opg   a- ver foreslås i høringssvarene overført til regi  onerne, alternativt til staten. De nye, større kommuner bliver godt rustede til at varetage de borgerrettede opgaver inden for de rammer, som staten giver i retningslinjer for kommunernes administration på  natur -  og miljøområdet,  den statslige  planlægning på  vand -  og  naturområdet  efter miljømålsloven samt ved hjælp af den kvalitetsstyringsordning, der etableres. For ma n- ge  sagers  vedkommende  fjernes  dobbeltbehandling,  og  borgerne  får  i  langt  de  fleste sager kun én indgang til det offentlige.

2 Ad lov om beskyttelse af havmiljøet (§ 1) Kommunerne bør ikke få beføjelser til at give tilladelser til klapning Amtsrådsforeningen, Nordjyllands Amt, Dansk Sejlunion, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Naturfredningsforening er  alle tviv- lende over for hensigtsmæssigheden i, at kommunerne selv skal meddele tilladelse til klapning til lokale virksomheder. De frygter f.eks. uensartet behandling af klapsager i kommunerne og at kommunale klaptilladelser er styret af snævre økonomiske   interes- ser.   Danmarks  Naturfredningsforening,  Foreningen  af  Lystbådehavne  i  Danmark,  Dansk Sejlunion og Danmarks Idrætsforbund foreslår særligt, at der skal udarbejdes en pr o- cedure  for  udpegning  af  klappladser,  som  sikrer  et  tilstrækkeligt  fagligt  grundl ag,  en regional  afvejning  af  behov  og  alternativer  og  en  offentlig  indsigelsesprocedure.  Det kunne være ophængt i en VVM  -procedure. Amtsrådsforeningen påpeger, at en stillingtagen til ansøgninger om tilladelser til klap- ning af havbundsmateriale med meget forskelligt indhold af miljøfremmede stoffer fo r- udsætter meget stor ekspertise, som næppe vil kunne opbygges lokalt. De nævnte myndigheder og foreninger er af den mening, at ansvaret for tilladelser til klapning  enten bør placeres i regionerne eller i  staten.   Nordjyllands Amt og Amtsrådsforeningen finder det uhensigtsmæssigt at opdele søte  r- ritoriet i kommunale ”distrikter”, eftersom klapning forudsætter et beslutningsperspektiv, der er bredere end det lokale. Staten har ansvaret for den overordnede målfastsættelse og planlægning for havet og fastsætter dermed de overordnede rammer for kommunernes administration med he   n- syn til klapning, ligesom der vil blive udarbejdet de nødvendige supplerende retnings  - linjer  samt indført en kvalitetsstyringsordnin  g, der skal bidrage til at sikre en bæredy   g- tig, effektiv og ensartet administration. Endvidere er der i disse sager klageadgang til Miljøklagenævnet.  Ansvaret for overvågning af havmiljøet ligger –  som hidtil –  i staten. Med hensyn til afgrænsningen i hav   et, vil miljøministeren fastsætte nærmere regler om de enkelte kommuners kompetence. Miljøadministrationen på havet er i princippet ikke mere teknisk kompliceret end administrationen på land, og de større kommuner, der får ansvaret for langt flere opgaver på miljøområdet, vil blive langt bedre rustet til at var e- tage natur- og miljøopgaverne, end de er i dag. Beredskabet,  § 35 Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening har påpeget vigtigheden af, at amternes ekspertise og viden om områders sårbarhed, miljø - og strømforhold samt om  forureningsstoffers  virkninger  i  havmiljøet  ikke  må  gå  tabt.  Danmarks  Naturfred- ningsforening foreslår, at amtets beredskabsopgave i forbindelse med alvorlige og om- fattende forureninger overflyttes til regionen. Beredskabsopgaven på land varetages i dag først og fremmest af kommunen, og dette ændres ikke med lovforslaget. Dette betyder, at kommunernes behov for viden om så r- bare områder og lignende ikke ændres med kommunalreformen.

3 I henhold til gældende lov forestår o g koordinerer amterne indsatsen i forbindelse med alvorlige  og  omfattende  forureninger.  Denne  rolle  vil  kommunerne  fremover  skulle varetage. Dette vurderes ikke at være problematisk, idet kommunerne allerede i dag, i vidt omfang klarer de alvorlige og omfattende olieforureninger af kysterne. Hertil kom- mer,  at  kommunerne  som  følge  af  kommunalreformen  bliver  større  og  dermed  bliver godt rustet til at varetage opgaven. Er der tale om særligt alvorlige og omfattende fo   ru- reninger,  kan  forsvarsministeren  som  hidtil  beslutte  at  overtage  ledelsen  af  sanerin- gen/bekæmpelsen. Endelig  skal  det  bemærkes,  at  samordningen  af  de  kommunale  beredskabsplaner, som amterne hidtil har stået for, overflyttes til miljøministeren ( i praksis Miljøstyrelsen), der i forvejen fastsæt   ter retningslinjer for beredskabsplanerne. Det vurderes, at der ikke går viden og ekspertise tabt i forbindelse med overflytningen af amtets beredskabsopgave til henholdsvis kommunerne og staten. Underretning af foreninger om afgørelser, § 49 Friluftsrådet  har  foreslået,  at  det  kommer  til  at  fremgå  af  lovbemærkningerne,  at  der ikke  sker  en  indskrænkning  i  fortolkningen  af  ”lokale  foreninger  og  organisationer”  i forbindelse med ændringen af § 49, stk. 3. I relation til lovens § 49, stk. 4, mener Fr i- luftsrådet  endvidere,  at  det  klart  skal  fremgå  af  lovforslaget,  hvorledes  ministeren  vil forholde  sig  til  de  allerede  anmeldte  ønsker  om  underretning  fra  de  landsdækkende organisationer.  Vil  ministeren  automatisk  underrette  de  relevante  kommunalbestyrel- ser, eller skal organisationerne på ny rette henvendelse til ministeren ? Friluftsrådets forslag er imødekommet, idet det i bemærkningerne er blevet præciseret, dels at forslaget ikke medfører ændringer i fortolkningen af ”lokale foreninger og org a- nisationer”, dels at miljøministeren automatisk vil underrette de relevante kommunalb  e- styrelser om tidligere modtagne ønsker fra organisationer om underretning.   Med denne præcisering i lovbemærkningerne er det Miljøministeriets vurdering, at der ikke er behov for en æn   dring af lovteksten. Opsættende virkning ved klage over tilladelse til dumpning af optaget hav bundsmateriale (klapning), § 53 Københavns Kommune opfordrer til, at der i havmiljølovens § 53 tilføjes en beste   m- melse om opsættende virkning i forhold til kla ger over tilladelser til dumpning af optaget havbundsmateriale. Det fremgår allerede af den gældende § 53, stk. 2, 1. pkt., at der er opsættende vir k- ning i forhold til klager over tilladelser til dumpning af optaget havbundsmateriale, hvor- for der ikke er behov for en ændring.

4 Ad lov om vandløb (§ 2) Koordinationsproblem Amtsrådsforeningen,  Nordjyllands  Amt,  Danmarks  Naturfredningsforening,  Danmarks Sportsfiskerforbund og EFU Entomologisk Fagudvalg har peget på, at overdragelse af vandløbsmyndighe den til kommunerne af de nuværende amtsvandløb efter deres o  p- fattelse indebærer et koordinationsproblem, idet langt størstedelen af disse store van  d- løb vil gennemløbe flere kommuner, og der dermed vil være flere vandløbsmy ndighe- der om det enkelte vandløb. Amtsrådsforeningen finder, at koordinationsproblemet kan og bør løses i et koordinat  i- onsforum nedsat for hvert afstrømningsområde. Foreningen finder, at regionerne, der har  en  koordinerende  rolle  efter  miljømålsloven,  vil  kunne  tage  ansvaret for  sådanne fora. Også EFU Entomologisk Fagudvalg foreslår, at regionerne får en koordinerende funktion på vandløbsområdet. Nordjyllands Amt foreslår, at administrationen af de store vandløb samles hos myndi g- heder  (regionerne  eller  staten),  der  dækker  over  større  geog  rafiske  områder  end  de kommende kommuner for at sikre den faglige opgaveløsning og minimere bureaukrat i- et. Også  under  den  gældende  kommunale  struktur  overskrider  vandløb  kommunegræ n- ser. Der er derfor ikke noget nyt i, at kommunerne skal samarbejde om administratio- nen  af  disse  vandløb.  Af  kommissoriet  for  kvalitetsstyringsudvalget    –   som  er  bredt sammensat med deltagelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfre   dnings- forening –  fremgår, at kvalitetsstyringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af   de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommun egrænser. Vandløbsudvalg/kontaktforum Dansk Landbrug foreslår, at vandløbsloven for at sikre en ensartet struktur i forhold til borgerinddragelse suppleres med en bestemmelse om, at vandlø bsmyndigheden skal etablere et vandløbsudvalg/kontaktforum med inddragelse af de relevante aktører, he  r- under  jordbruget,  i  arbejdet  med  vandløbsregulativer  og  andre  relevante  vandløb  s- spørgsmål. Foreningen finder, at tidlig inddragelse af relevante interess er tids- og ar- bejdsmæssigt vil være en god invest  ering. Forslaget har ikke specielt relation til lovændringerne som følge af kommunalreformen. Forslaget vil senere blive vurderet nærmere i forbindelse med det "serviceeftersyn" af vandløbsloven, som miljøm    inisteren har bebudet.

5 Afskæring  af  klage  over  lovliggørelse  af  ulovlige  forhold  (vandløbslovens  §  80, stk. 1) Landbrugsrådet og Dansk Landbrug finder det problematisk i forhold til borgernes rets- sikkerhed at afskære klager over lovliggørelse af ulovlig  e forhold, idet sådanne afgø- relser er både juridisk og praktisk vanskelige at afgrænse. Organisationerne foreslår, at klagemuligheden ikke afskæres, men at det anføres i bemærkningerne, at klageinsta   n- sen i disse sager kan begrænse behandlingen af en klage  til alene at se på, om det pågældende forhold er ulovligt, hvis dette bestrides af klager. Bestemmelsen i § 80, stk. 1, er ikke en del af udmøntning af kommunalreformen, men er en følge af, at Folketingets Ombudsmand har henstillet, at der sker en præcis ering i loven  af,  hvor  langt  klageadgangen  rækker.  Den  foreslåede  bestemmelse  fastslår  på den baggrund gældende praksis i loven, som svarer til hvad der i øvrigt gælder på n a- tur- og miljøområdet. For at imødegå eventuelle fortolkningsspørgsmål er det på ba g- grund af landbrugets høringssvar i bemærkningerne tilføjet, at spørgsmålet om, hvo r- vidt der foreligger et ulovligt forhold, kan påklages. Dette er i overensstemmelse med Naturklagenævnets  praksis  for  så  vidt  angår  den  tilsvarende  bestemmelse  i  naturb e- skyttelseslovens § 78, stk. 1. Ad lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken (§ 4) Overvågning af kompetenceændringen Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der i lovforslaget indføjes en bestemme l- se   om   2   års   statslig   overvågning   af   kompetenceændringen   vedrørende   Tønde   r- marsken fra Sønderjyllands Amtsråd til de berørte kommunalbestyrelser. Hensigten er at sikre kompetenceudvikling og kontrol med områdets forvaltning. Hvis en evaluering efter 2 år viser, at kommunerne har svært ved at forvalte Tø  ndermarsken i forhold til lovens formål, anbefaler foreningen, at kompetencen i stedet lægges enten i regions- rådet eller hos staten. Der er ikke belæg for at antage, at de berørte kommuner skulle have svært ved at fo r- valte Tøndermarsken i forhold til lov  ens formål. Ad lov om Skjern Å Naturprojekt (§ 5) Inddragelse af regionale interesser i forbindelse med offentlighedens adgang (§ 13, stk. 2) Danmarks Naturfredningsforening finder, at det er betænkeligt, hvis kommunerne bliver miljøministerens eneste fo rhandlingsparter i forbindelse med fastsættelse af regler om offentlighedens  adgang  til  områderne  ved  Skjern  Å's  nedre  løb.  Foreningen  foreslår derfor, at også regionsrådet skal være forhandlingspart, således at der bliver taget bre- de hensyn til både lokale, regional, nationale og internationale interesser ved udform- ning af reglerne.

6 Forslaget  er  ikke  imødekommet.  Regionsrådene  foreslås  ikke  tillagt  opgaver  i  forbi n- delse med de tilsvarende regler om offentlighedens adgang til naturområder efter n a- turbeskyttelsesloven. Ad lov om sommerhuse og campering m.v. (§ 7) Omfanget af delegation til kommunerne af kompetencen i campingreglementet Friluftsrådet giver udtryk for, at en sikring af naturbeskyttelseshensyn ved administrati- on  af  campingreglementet kan  ske  ved  at  begrænse  delegationen til  kommunerne  af miljøministerens kompetence, således at der ikke delegeres i samme omfang som hi d- til til amterne. Med samme begrundelse foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at myndighedskompetencen gives til regionerne. Campingudvalget  –   hvor  Campingrådet,  Friluftsrådet,  Amtsrådsforeningen  sammen med   Miljøministeriet   løbende   vurderer   campingspørgsmål   og   campingreglementets bestemmelser –  har netop indledt drøftelse af en evt. revision/præcisering af beste m- melser  i  reglementet.  På  seneste  møde  i  udvalget  blev  det  besluttet  at  tilbyde  KL  at deltage i de fremtidige møder i udvalget. Friluftsrådets synspunkter vil som et naturligt led indgå i disse drøftelser. Ad lov om betalingsregler for spildevand m.v. (§ 11) Delegation til en ”styrelse eller tilsvarende institution” DANVA efterlyser en præcisering af begrebet ”tilsvarende institution” i forslaget til den nye § 9 a i lov om betalingsregler for spildevand m.v., hvormed det foreslås, at miljøm i- nisteren kan bemyndige en ”under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende instituti- on til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren”. DANVA foreslår s  å- ledes,  at  det  præciseres,  at  der  med  begrebet  ”tilsvarende  institution”  tænkes  på  en national institution under direkte nationalpolitisk kontrol. Forslaget er imødekommet for så vidt, at det i de specielle lovbemærkninger er præc i- seret, at forslaget til § 9 a svarer til den gældende bestemmelse i § 80 i miljøbeskytte l- sesloven.

7 Bilag Oversigt over høringsparter, der har afgivet høringssvar Akademikernes Centralorganisation, Amternes Vadehavssamarbejde, Amtsrådsfor- eningen, Campingrådet, Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danm arks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Danske Fjernvarmeværkers Forening, DANVA, DELTA, Da tatilsynet, Det Økologiske Råd, Elsam, Embedslægeforeningen, Energi E2, Entomologisk Fre  d- ningsudvalg, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Funktionærernes og Tjene- stemændenes Fællesråd (FTF), GTS  – Godkendt Teknologisk Service, Høje -Tåstrup Kommune, Ingeniørforeningen i Danmark, Konkurrencestyrelsen, Kræftens Bekæ   m- pelse, KL, Landbrugsrådet, Landdistrikternes fællesråd,  Landsforeningen af Landsby- samfund, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsorganisationen i Danmark (LO), NOAH, Spildevandsteknisk Forening, Teknologisk Institut, Trafikmini- steriet, Økonomi - og Erhvervsministeriet, HK Kommunal, Nordjyllands Amt, Bornholms Regionskommune, Morten Wiese, Reno-Sam, Københavns Amt, Københavns Ko  m- mune, Albertslund Kommune, Nepenthes, FKKA –Foreningen af kommuner i Købe n- havns Amt, Dansk Magisterforening. Oversigt  over  høringsparter,  de  r  har  meddelt,  at  de  ikke  har  bemærkninger  til lovforslaget Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, CO Industri, DAKOFA, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Skovforening, Dansk Vandrelaug, De samvirkende Købmænd, Den Dan  ske Landinspektørforening, Domstolsstyrelsen, Dyrenes Beskyttelse, FAB – Foreningen af Byplanlæggere, Forsvarets Bygningstjen e- ste, Finansrådet, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Foreningen af Natur- fredningsformænd og disses suppleanter i Danmar k, Foreningen af Registrerede Revi- sorer, Forsikring og Pension, Genvindingsindustrien, Handel, Transport og Serviceer- hvervene (HTS), HUR, International Transport Danmark, Oliebranchens Fællesrepr æ- sentation, Rigsrevisionen, Holstebro Kommune, Integrationsministeriet, Kulturministeri- et, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet.