Den næste sag på dagsordenen var:
27) Anden behandling af lovforslag nr. L 86:
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering
m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet). Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 24/2 2005. Første behandling 31/3 2005. Betænkning 8/6 2005).

Der var stillet 36 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under ét.

Forhandling

Jeg vil gerne her ved andenbehandlingen på vegne af Venstre sige, at vi er glade for, at det er lykkedes at indgå en bred aftale om den her samlelov. Ved at lægge opgaveløsningen hos de nye store og stærkere kommuner gennemføres der en forenklet arbejdsfordeling, som vi i Venstre er overbevist om vil skabe et stort lokalt engagement og ansvar i forbindelse med den fremtidige opgaveløsning og samtidig sikre, at overordnede nationale og internationale interesser på natur- og miljøområdet stadig vil være i fokus.
     Kommunalreformen har, som vi ved, ikke været hundrede procent Socialdemokratiets og De Radikales mærkesag. Derfor vil vi gerne rose de to partier for, at det er lykkedes at indgå en aftale på det her område netop i forbindelse med samleloven på miljøområdet. Vi ser frem til, at de mange områder, der nu er sammenfattet i den her lov, vil kunne håndteres af de to myndigheder, som i hovedtræk skal forvalte loven, når den er blevet vedtaget.
     Det var så det, vi ønskede at tilkendegive fra Venstres side, og vi siger tak for, at vi kunne indgå en bred aftale på det her område.

Så er det hr. Torben Hansen som ordfører.

Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at Venstres ordfører er meget tilfreds med, at der er et bredt forlig om det her lovforslag, som er samleloven.
     Det er jeg sådan set også, men man skal lige være opmærksom på, at det er et bredt forlig om en meget, meget smal del af det samlede miljøområde, der ligger i hele strukturreformen. Det er rent faktisk sådan, at der er otte lovforslag, og dette her var det eneste sted - der er så en enkelt, der er lidt for sig selv - hvor regeringen var til at rokke, hvor de var parat til noget som helst.
     Det er bestemt ikke optimalt, men vi er gået ind i den her behandling, for at alle de skader, som den her strukturreform vil medføre på miljøet, kunne formindskes. Alt, hvad vi overhovedet kunne reparere på det, har vi forsøgt at reparere. Det er det, vi har gjort med hensyn til lige præcis L 86, som udgør ganske få procent af det samlede lovkompleks, hvor vi har en fælles aftale.
     Men jeg synes, at Venstres ordfører burde bekræfte, at
L 86, som udgør de ganske få procent, også var det eneste sted, hvor regeringen overhovedet var parat til at flytte sig. På resten af lovforslagene kom der absolut ingenting. Så inden man stiller sig op og siger, at man er meget glad for den meget brede aftale, synes jeg, at det for fuldstændighedens skyld skal med, at det er en bred aftale om en meget lille og meget, meget smal del af den samlede strukturreform.

Nu er det jo L 86, vi behandler lige nu, og det er det, jeg forholder mig til. Derfor vil jeg udtrykke min glæde over, at der er blevet en enighed lige nøjagtig på det lovområde.

Hr. Steen Gade som ordfører.

Jeg er enig med Socialdemokratiets ordfører i at glæde sig behersket over, at der er nogle få indrømmelser i det her forslag, som vil kunne reparere på det forslag, der var fremsat, når det gælder klapning, og når det gælder en statslig godkendelsesordning for vandløbsregulativer for amtsvandløbene.
     Men når det er sagt, vil jeg ikke undlade at sige, at det helt utvivlsomt havde været bedre, at f.eks. regionerne overtog vandløbsansvaret for de store vandløb, f.eks. Gudenåen, i stedet for den reparation, som SF også medvirker til.
     Det, der egentlig kaldte mig herop, var, at det åbenbart ikke helt var kommet til Venstres ordførers kendskab, at SF også var med i den her aftale. Så det er bare, så Venstres ordfører er klar over, at det både er Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF, der stemmer for lovforslaget.

Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

Fra Dansk Folkepartis side kan vi også sige, at vi også er utrolig glade for, at det viser, at man kan få et bredt samarbejde i Folketinget, og at det også viser, at man er parat til ligesom at fremtidssikre den lovgivning, vi skal have på det her område, for at vi kan få en god kommunalreform i fremtiden her.
     Det er jo sådan, at kommunerne i dag har mange af de her opgaver, som skal varetages. Nu giver vi dem så større kompetencer.
     Det er jo ikke sådan, at der sker det helt store, at når vi i dag allerede har nogle vandløb, der løber over tre amter og de så kommer til at blive delt ud over otte kommuner, så skulle det lige pludselig gøre, at man ikke kunne tale sammen mere. Det er bare et af de områder, som vi berører i det her lovforslag her.
     Men fra Dansk Folkepartis side har det været vigtigt, at vi ligesom får lavet den strukturforandring. Vi får noget lokalt kendskab, der også er med til at præge hele udviklingen i det område her, så vi hilser hele kommunalreformen og i særdeleshed den her afdeling af kommunalreformen meget velkommen.
     Vi havde gerne set, at Socialdemokratiet, De Radikale og de andre partier var gået mere ind i debatten, var gået mere ind med hensyn til at løfte opgaverne. Der har man hellere villet stå udenfor, men vi må så sige, at tiden nu er kommet til, at vi træffer den endelige afgørelse. Vi hilser det i hvert fald velkommen, som det foreligger her.

Hr. Christian Wedell-Neergaard som ordfører.

Vi starter nu behandlingen af de otte lovforslag på miljøområdet. Vi starter med samleloven, og jeg skal indledningsvis sige, at jeg personlig og Det Konservative Folkeparti synes, at spørgsmålet om samleloven er faldet utrolig godt ud.
     Men vi er naturligvis kede af og lidt uforstående over for, at oppositionen har vedlagt et betænkningsbidrag, som forholder sig så kritisk, som det gør, og det er jo også i overensstemmelse med det, som hr. Torben Hansen lige har redegjort for her fra talerstolen.
     I samleloven er der opnået to mindre aftaler. Det ene er et spørgsmål om overførsel af klapning til staten, og det andet er et spørgsmål om statslig godkendelse af vandløbsregulativer for det, der tidligere hed amtsvandløb, to udmærkede justeringer af det her lovforslag, som gør, at lovforslaget fremtræder i en bedre udgave på nuværende tidspunkt, og det kan vi naturligvis støtte. Man skal lægge mærke til, at vi, når vi nu går i gang med disse miljøforslag, tager udgangspunkt i grundarkitekturen i hele kommunalreformen, nemlig spørgsmålet om, at vi får skabt nogle stærke, bæredygtige kommuner, og at mange miljøopgaver i fremtiden bliver placeret i disse kommuner. Vi er uenige i, at miljøområdet bliver fragmenteret. Vi mener, at kommunerne sagtens kan løse opgaven, og vi mener ikke, at den nuværende ordning er en nedprioritering af miljøområdet. Tværtimod vil der blive taget hånd om miljøområdet på en række punkter, således at man får en ordentlig og forsvarlig administration. Vi tror, at de nye store og bæredygtige kommuner vil være i stand til også at løse miljøopgaven.

Hr. Per Clausen som ordfører.

Man kan jo sige, at behandlingen af særlig dette lovforslag er med til at understrege den stædighed, den vedholdenhed og den store tålmodighed, som Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og SF's forhandlere på det her område har udvist.
     Man kan godt vælge det udgangspunkt, som hr. Torben Hansen var inde på, nemlig at tale om, hvor lidt det her fylder i forhold til den samlede pakke, men man må jo også erkende, at når Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre ender med at stemme for dette lovforslag på baggrund af de resultater, de har opnået, så er det også udtryk for megen forligsvilje, for lovforslaget indeholder jo stadig væk en række soleklare forringelser, hvoraf enkelte jo også påpeges
i Socialdemokratiets, SF's og Det Radikale Venstres høringssvar. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, at Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre - særlig Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre - på en række områder er gået for vidt i deres forligsiver. Men jeg synes i hvert fald, at når man ser på dette lovforslag, så må enhver snak om, at der skulle være uvilje i Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mod at indgå forlig, endda meget nøjsomme forlig, ophøre. Det er simpelt hen en urimelig kritik af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der gør, at det er fuldstændig umuligt at komme til at diskutere det, der er hovedproblemet, nemlig at de to partier er alt for forligsivrige. Det synes jeg faktisk er en kedelig ting, og så er det sagt. Jeg skal så anerkende i dette lovforslag, at der er opnået halvandet væsentligt resultat. Det med klapningen er godt. Det med, at de her reguleringer, skal sendes til statslig godkendelse, gør måske systemet lidt mere sikkert mod ulykker. Men til gengæld gør det også en fuldstændig tåbelig bureaukratisk forandringsproces endnu mere bureaukratisk, for hvad er det, der sker under dække af, at man vil forenkle i forhold til de her vandløb? Man skaber en bureaukratisk struktur, som er langt mere bureaukratisk end den eksisterende og skaber store problemer for miljøet.
     I virkeligheden er pointen jo i dette lovforslag, præcis som den har været i de andre miljølovforslag, at udgangspunktet ikke har været at beskæftige sig med miljøet, men at gennemføre Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis store, inderlige ønske om at få afviklet amterne, en idé, der af en eller anden grund blev overtaget også af Venstre. Det har været udgangspunktet, og derfor var det ikke muligt at komme langt. Jeg synes, at vi trods alt må sige, at når Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF kan stemme for det her, så er det i grunden underligt, at regeringen ikke på en lang række flere områder kunne have givet disse små og relativt ubetydelige indrømmelser for at få et bredt forlig.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 4 forkastedes, idet 3 stemte for, 104 imod.

Ændringsforslag nr. 8 og 5 betragtedes som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr 4.

Ændringsforslag nr. 5-7, 9-14 og 16 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 17 forkastedes, idet 3 stemte for, 107 imod.

Ændringsforslag nr. 18-20 og 28 forkastedes uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 21 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 23 forkastedes, idet 3 stemte for, 107 imod.

Ændringsforslag nr. 22 betragtedes som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 23.

Ændringsforslag nr. 24-27 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 29 forkastedes, idet 3 stemte for, 108 imod.

Ændringsforslag nr. 30 og 31 betragtedes som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 29.

Ændringsforslag nr. 32-36 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.