Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 9. maj 2005 550 - 000001 Trafikudvalget har i brev af  5. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål   36 vedrørende L 83, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 36: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. marts 2005 fra Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab, jf. L 83 - bilag 9." Svar: Jeg vil nedenfor kommentere de tre hovedpunkter i brevet fra Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab. Udstedelse af tilladelser til rutekørsel Tilladelse til alle former for rutekørsel skal efter lovforslaget om trafiksel- skaber udstedes af transport- og energiministeren. Kompetencen forventes delegeret til Færdselsstyrelsen. En adskillelse af kompetencen til myndighedsudøvelse og drift er i god overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler. Ved at placere kompeten- cen til at give tilladelser til rutekørsel et andet sted end hvor ansvaret for busdriften er placeret, sikres således en a dskillelse mellem på den ene side bus driften og på den anden side myndighedsudøvelsen i forbindelse med busdriften. En sådan adskillelse vurderes at være udtryk for et grundlæ g- gende sundt princip om, at myndighedsudøvelse og drift holdes adskilt, således at trafikselskabe rne ikke skal tage stilling til ansøgninger om rute- tilladelser fra de potentielt konkurrerende private busvirksomheder. Dette er baggrunden for, at der på dette punkt sker en centralisering, sål  e- des at fremover bliver det statslige niveau, der på baggrund  af høring af trafikselskaberne, tager stilling til, om ansøgninger om tilladelse til rute- kørsel kan imødekommes.

Side 2 af 3 Finansiering Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab anfører, at finansieringsmo- dellen for Jylland/Fyn kan give anledning til kassetænkning, idet en kom- mune for at minimere kommunens bidrag til trafikselskabets administrati- onsudgifter vil foretrække at lade lokalkørsel udføre som speciel rutekør- sel. Offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel inden for et trafiksel- skabs område er  en opgave som efter lovforslaget alene kan varetages af trafikselskaberne, mens speciel rutekørsel ikke er en opgave, som trafiksel- skaberne skal varetage. Det fremgår af lovforslaget om trafikselskaber, at trafi kselskaberne vest for Storebælt selv bestemmer fordelingen af tilskuddet mellem de deltagende parter. De konkrete retningsliner for finansieringen fastlægges i det enkelte trafikselskabs vedtægter og parterne kan f. eks. godt beslutte sig til at følge den i lovforslaget foreskrevne model for Sjælland. Jeg kan ikke se noget incitament for de enkelte kommuner til at lade lokal kørsel inden for kommunen ske som speciel rutekørsel, dvs. kørsel, hvor der kun befordres bestemte kategorier af personer og hvor kørslen så ledes ikke er åben for alle. Alt synes  at pege på at så meget af den bustrafik, som kommunerne skal varetage gennemføres som almindelig offentlig service- trafik. Trafikselskaberne vil således have ekspertise i udbud og udarbejde l- se af køreplaner og koordinering af diverse køreplaner i forhold andre bus- ser og i forhold til tog, hvorved busrutens løbende driftsøkonomi bliver så god som muligt. Stordriftsfordelene må alt andet lige betyde lavere admin i- strationsudgifter og det må fo rmodes, at kommunernes forholdsmæssige andele af trafikselskabernes administrati onsudgifter vil være lavere end hvis kommunerne selv skulle varetage de fulde administrationsomkostnin- ger. Definition af regionalruter Trafikselskaberne skal stå for al lokal og regional offentlig service trafik med bus og privatbaner inden for trafikselskabets område. Oprettelse og fastlæggelse af busruterne sker efter ønske fra kommunerne eller regioner- ne. Det er i lovforslaget ikke præcist fastlagt hvordan ansvaret for de enkelte opgaver skal pålægges regioner og kommuner i trafikse lskaberne vest for Storebælt. Det forventes dog, at regionerne i den nye struktur vil skulle stå for et overordnet regionalt busnet. Det fremgår af bemærkningerne til lo v- forslaget, at der med et regionalt busnet normalt forstås buslinier, der fo r- binder bycentre uden banebetjening i hver sin kommune. Med denne for- mulering tilkendegives, at det ikke er hensigtsmæssigt, at regionerne skal

Side 3 af 3 understøtte længere busruter, der kører parallelt med en banestrækning med henblik på at konkurrere med denne, da de forske llige dele af det offentlige servicetrafiktilbud så vidt muligt i stedet skal understøtte hinanden. Busr u- ter parallelt med jernbanelinier vil derfor typisk være busruter, som betje- ner oplandet omkring jernbanelinien og  må derfor forudsættes at være en lokal trafikopgave. Der er ikke noget til hinder for at to kommuner i Jyl- land eller på Fyn går sammen om at understøtte en lokal busrute på tværs af en kommunegrænse, på samme måde som det forudsættes at ske på Sjælland. Med venlig hilsen Flemming Hansen