Den næste sag på dagsordenen var:
17) Tredje behandling af lovforslag nr. L 82:
Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, forskellige love om digeanlæg, lov om havne, lov om luftfart og lov om færgefart. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen). Af trafik- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 24/2 2005. Første behandling 17/3 2005. Betænkning 2/6 2005. Anden behandling 10/6 2005).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 97 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod
10 (SF og EL).