Fra Socialdemokratiets side går vi gerne positivt og konstruktivt ind i forhandlingerne om dette lovforslag.
I Socialdemokratiet har vi været kritiske over for den meget snævre aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti om strukturreformen. Det er væsentligt for os i Socialdemokratiet at medvirke positivt og ansvarligt til at sikre, at Danmark igen også efter strukturarbejdet får brugbare og opdaterede love. Men inden vi kommer dertil, har vi fra Socialdemokratiets side en række spørgsmål og ting, som vi gerne vil have præciseret vedrørende dette lovforslag. Kigger vi konkret på lovforslagets beskrivelse af kystbeskyttelses- og digeområdet, er vi fra socialdemokratisk side interesseret i at få belyst, hvordan mindre kommuner skal kunne håndtere den store opgave, det er at vedligeholde diger og sikre kystbeskyttelsen, når amtskommunerne ikke længere bidrager økonomisk til opgaven og er garanten for koordinationen af indsatsen over kommunegrænserne. Der lægges op til, at staten overtager amtskommunernes økonomiske forpligtelse de første 4 år, men hvad kommer der til at ske efter disse 4 år? Jeg forstår det sådan, at der udbetales et bloktilskud til kommunen, men kommer disse bloktilskud til at svare til den reelle udgift, de berørte kommuner har i forbindelse med kystbeskyttelse og diger? Og kan vi vide os sikre på, at de økonomisk trængte kommuner, som vi desværre har mange af i disse år, prioriterer langtidsinvesteringer i diger og kystbeskyttelse tilstrækkeligt højt? Det er store summer, vi taler om her. Lad mig blot nævne, at der i et høringssvar nævnes et eksempel på en 16 km lang kyststrækning ved Rejsby og Ballum diger. Her koster den igangværende forstærkning hele 47,2 mio. kr. Indtil nu har kommunen kun betalt en sjettedel af denne udgift, mens amtet har betalt tre sjettedele, og resten har staten betalt. Kan kommunen regne med en lignende udgift fremover, eller stiger den andel, den skal betale? Disse ting vil vi fra socialdemokratisk side gerne have klarhed over i udvalgsarbejdet. I Socialdemokratiet mener vi nemlig ikke, det er rimeligt, hvis de i forvejen hårdt trængte kommuner pludselig pålægges kolossale udgifter, fordi de geografisk set er placeret ved kyststrækninger med behov for kystsikring og diger. Også hvad angår lovforslagets beskrivelse af færgefart, er der ting, vi ønsker at få klarlagt, inden vi endelig kan tilslutte os lovforslaget. Vi er oprigtig bekymrede over de problemstillinger, som bl.a. foreningen Danske Havne og Sammenslutningen af Danske Småøer rejser vedrørende færgefart. I dag er det sådan, at mange amtskommuner er involveret i færgefarten til og fra småøer. Den opgave skal regionerne ifølge dette lovforslag ikke fortsætte med at have. Ansvaret påhviler nu de involverede kommuner. Men hvordan kan f.eks. Læsøs borgere være sikre på, at borgerne i Frederikshavns Kommune har samme interesse i at have en færge til Læsø, som læsøborgerne selv har i, at der er en færge til fastlandet? Og hvorfor er det i grunden mere en opgave for frederikshavnerne at sikre en færge til Læsø, end det er en opgave for de mange turister, der hvert år besøger Læsø? Jeg ved godt, at Venstres ordfører nævnte, at man var villig til og interesseret i at have en færge i Frederikshavn, og det er jeg slet ikke i tvivl om. Men er man lige så interesseret i at have færgen som borgerne på Læsø, og vil man gerne betale, når man skal betale mere? Det kunne jeg godt være bekymret over. Hvor sikre kan borgerne på små øer i det hele taget være for, at der fremover er en tilstrækkelig hyppig færgefart til, at deres børn kan gå i skole på fastlandet og rejse frem og tilbage hver dag? De involverede borgere er i hvert fald bekymrede, det ser vi i høringssvarene. Og den bekymring bør vi tage meget alvorligt.
I udvalgsarbejdet vil Socialdemokratiet derfor gerne have belyst, om regeringen f.eks. er til sinds at binde de berørte kommuner til at bruge deres bloktilskud til færgefart for på den måde at give de berørte parter en garanti for færgefart, eller om regeringen har forslag til andre tiltag, der kan sikre øboerne denne færgefart, som amtskommunerne hidtil har gjort det. Hvis svaret er, at trafikselskaberne fremover kan løse denne opgave, er vores spørgsmål: Hvorfor så ikke også regionerne? Er det overhovedet realistisk, at de her trafikselskaber med deres i forvejen trængte økonomi vil kunne løse en opgave som færgefart? Lovforslaget omhandler en række andre områder, som jeg ikke kan gå i dybden med på denne her korte tid, men det vil jeg vende tilbage med senere i udvalgsarbejdet. Med disse spørgsmål og bemærkninger vil vi fra Socialdemokratiets side gå aktivt og konstruktivt ind i forhandlingerne om dette lovforslag.