Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 1. april 2005 550 - 000002 Trafikudvalget har i brev af 10. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål   vedrørende L 81, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 11: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan rejsekortet bruges i forhold til trafik- selskaber, der ikke deltager i ordningen, enten fordi der ikke er amtslige trafikselskaber (Ringkøbing), eller fordi udliciteringen er drevet så vidt, a t enkelte operatører kan tænkes at ville holde sig udenfor?” Svar: Rejsekortsystemet er åbent for alle. Det gælder såvel selskaber, der driver offentlig service trafik, som f.eks. fjernbusruter, færgeruter og lignende, der drives uden tilskud fra det offentlige. Rejsekortet kan kun benyttes af trafikselskaber, som er tilsluttet rejsekortsystemet. For offentlig service bustrafik vil det være trafikselskaberne, der beslutter, om man vil anvende rejsekortsystemet. Alle vognmænd, der udfører trafik- ken, vil dermed være omfattet. Rejsekortsystemet planlægges anvendt i hele togtrafikken, der køres på kontrakt med staten. Konkret betyder det, at der til kontrakten mellem Tra- fikministeriet og Arriva om udførelse af offentlig servicetrafik med tog i Midt – og Vestjylland, vil blive indgået en tillæg skontrakt, som forpligter Arriva til at tilslutte sig rejsekortsystemet. DSB vil som medejer af Rejse- kort A/S naturligvis også benytte rejsekortsystemet i deres del af togtrafi k- ken.   I forslag til lov om trafikselskaber forpligtes de kommende trafikselskaber til at indgå aftaler med jernbanevirksomhederne, der sikrer, at passagererne kan købe én sammenhængende billet til rejser, der foregår både med bus og tog. Hvis nogle trafikselskaber ikke ønsker at tilslutte sig det elektroniske rejsekort vil det dog få betydning for muligheden for at få rabat på rejser, der foregår både via bus og tog.
Side 2 af 2 Det betyder, at såfremt en passager ønsker at købe én billet til hele den sammenhængende rejse, hvoraf en del af rejsen foregår  inden for et trafik- selskab, som ikke er tilsluttet rejsekortet, vil der alene kunne købes en standard kontantbillet, hvortil der ikke er knyttet rabat. Der er således ingen tvivl om, at det takstmæssige samarbejde kan blive mest integreret og kundevenligt, hvis alle trafikselskaber tilslutter sig rej- sekortsystemet. Med venlig hilsen Flemming Hansen