Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260  København V Dato J.nr. : : 19. april 2005 552 - 000004 Kære Ester Larsen Tak for brevet af 13. januar 2005 vedrørende individuel handicapkørsel. For så vidt  angår Det Centrale Handicapråds kritik af aldersgrænsen på 18 år i lovforslag nr. L 81 om præcisering af minimumskravene til individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, har jeg indhentet følgende svarbidrag fra Socialministeriet. ”Handicaprådet  finder det med baggrund i sektoransvarlighedsprincippet problematisk, at lovforslaget fastsætter en aldersgrænse for deltagelse i den individuelle handicapkørsel ved 18 år. Det er Rådets opfattelse, at de 12  -18 årige ikke bliver stillet ringere ved at bliv e omfattet af de individuelle kør- selsordninger, idet brugere af ordningen har et retskrav på minimum 104 enkeltture om året. Socialministeriet er helt enig i, at sektoransvarlighed er et centralt princip i handicappolitikken, men er fortsat af den opfattelse, at det i denne sam- menhæng er rigtigst at fastsætte aldersgrænsen til 18 år og ikke lade de 12 - 18 årige blive omfattet af bestemmelserne om individuel handicapkørsel. Lovforslaget om individuel handicapkørsel kan ikke i samme grad som be- stemmelserne i servicelovens § 28 rumme den fleksibilitet, der er indbyg- get i merudgiftsydelsesmodellen, hvor familien får udbetalt en fast måne  d- lig ydelse til bl.a. dækning af merudgifter til barnets eller den unges befor- dring. Denne model kan i højere grad imødekomme et barns eller en ungs behov for frihed til at kunne tilrettelægge, hvornår og hvordan befordringen skal ske i forbindelse med fritidstilbud, samvær og leg med kammerater. Bestemmelserne om individuel handicapkørsel er mindre fleksible, idet kørslen skal bestilles i rimelig tid i forvejen og eventuelt foregå sammen med andre brugere. Det er således ikke så meget bestemmelserne om et minimumsantal af ture årligt, der er begrundelsen for at fastsætte alder s- grænsen ved 18 år  - som Handicaprådet skriver, vil et  behov for yderligere kør sel kunne dækkes efter serviceloven - men fordi de 12-18 årige efter Socialministerens vurdering bedst tilgodeses efter reglerne i servicelovens § 28 netop på grund af muligh eden for fleksibilitet.

Side 2 af 3 Handicaprådet opfordrer til, at  der igangsættes et analysearbejde, der kan klarlægge, hvorledes de 12-18 årige får dækket deres kørselsbehov i frit  i- den, herunder hvor stor en del af kørselsbehovet, der dækkes af servicelo- vens § 28, med henblik på at kvalificere diskussionen om de individ uelle kørselsordninger. Da Socialministeriet er af den opfattelse, at de 12-18 åriges behov bedst tilgodeses efter servicelovens § 28, finder ministeriet umiddelbart ikke, at der er grundlag for at iværksætte et analysearbejde om denne gruppes kør- selsbehov. Efter Socialministeriets opfattelse vil det desuden være en me- get ressourcekrævende opgave. En del familier med handicappede børn får dækket andet end befordringsbehovet via servicelovens § 28, hvor udmå- lingen af støtte sker ud fra en vurdering af familiernes samlede merudgif- ter. Hertil kommer, at må lgruppen for § 28 handler om børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri- bende kronisk eller langvarig lidelse og ikke kun bevægelseshæmmede. Det ville derfor være nødvendigt at ”finde” de svært bevægelseshæmmede børn og unge frem blandt det samlede antal familier, der modtager hjælp til merudgifter i de konkrete sager i kommunerne for at kunne se behovet i forhold til loven om individuel handicapkørsel. Herudover skulle hjælpen til dækning af befordring udredes i forhold til hjælpen til andre former for merudgifter.” Rådet opfodrer endvidere til at der igangsættes et analysearbejde, der kan medvirke til at klarlægge de reelle udgifter, der er forbundet med op- og nedbæring i de amter/trafikselskaber, der yder op- og nedbæring. I ministe- riet har vi tidligere anslået omkostningerne ved at indføre en sådan ordning på baggrund af data fra HT fra 1996. Jeg er enig med Rådet i, at en nærm  e- re analyse er en god ide, fordi den vil kunne være et godt grundlag for vur- dering af hvilken finansiering, der vil skulle tilvejebringes, såfremt der s e- nere måtte blive stillet forslag om en udvidet or dning. Jeg vil således bede mine embedsmænd om at tage kontakt til Center for Tilgængelighed med henblik på at yde konsulentbistand til analysen. Jeg vil gerne understrege, at jeg ved at iværksætte analysen ikke på forhånd har givet tilsagn om senere at arbejde for en udvidelse af ordningen. End- videre vil jeg gerne understrege det jeg tidligere har sagt også i Folketinget, at eventuelle forslag om udvidelse af ordningen i givet fald vil skulle led- sages af forslag til finansiering. Med venlig hilsen Flemming Hansen

Side 3 af 3 Kopi til Folketingets Trafikudvalg