Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg, den 24. februar 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Ad
L 79
Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven. (Styrkelse af
familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret
danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket
integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.).
Af integrationsministeren (Bertel Haarder).
Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende L 97.
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag (L 97) fra Folketings-
året 2004-05, 1. samling.
L 97 var til 1. behandling den 24/11 2004 og blev derefter henvist til Udvalget
for Udlændinge- og Integrationspolitik. Udvalget stillede 58 spørgsmål til den
daværende integrationsminister til skriftlig besvarelse, hvoraf de seks blev be-
svaret og tre blev tilbagetaget inden valgets udskrivelse. Endvidere modtog
udvalget de høringssvar Integrationsministeriet havde modtaget i forbindelse
med en forudgående høring over lovforslaget, samt et notat herom. Der blev
endvidere afholdt et samråd over dele af L 97, herunder spørgsmål om hvordan
UNHCH ser på Danmarks indsats i nærområderne til integrationsministeren
(samrådsspørgsmål A) og spørgsmål om, hvilke opgaver og funktioner, det for-
ventes at Dansk Flygtningehjælp fortsat skal medvirke til på kvoteområdet til
integrationsministeren (samrådsspørgsmål B).