Den næste sag på dagsordenen var:
6) Anden behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven. (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.). Af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 4/3 2005. Betænkning 26/4 2005).
Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 2 forkastedes, idet 48 stemte for, 69 imod.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.